Velkomsthilsen til nye beboere i Åsum

Foreningerne bag Sognebladet vil byde nye beboere velkomne til sognet. De nye familier får derfor en hilsen så snart, de er flyttet ind.
Hilsenen består af et eksemplar af Åsumbogen, en folder om byen og en flaske Åsumvin.
For at vi kan uddele denne hilsen kræver det, at vi får besked om nye tilflyttere. Altså, send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., når du får nye naboer.

 

 

 

Kære Åsumboere

Vi i bogudvalget vil gerne takke mange gange for de mange fine bidrag til Åsumbogen – tekstlige som visuelle – for det flotte fremmøde til lanceringsfesten, de musikalske indslag samt for Alex Holds og det øvrige menighedsråds indsats! Vi synes, det var en rigtig god dag, og er på alle måder glade for, at projektet nu, med hjælp fra alle kanter, er vel fuldført. Vi håber Mit Åsum kan glæde og gavne mange år frem!                                    

Der er stadig eksemplarer tilbage at købe. Henvend dig på Åsum Kirkes graverkontor til Bente Knudsen, tlf. 5134 5541, til Alex Hold, Åsum Bygade 4, tlf. 2222 2282 eller til Seden Kirkekontor, Mindelundsvej 45, tlf. 6610 9447.

Hermed et farvel og tak fra bogudvalget!


Nils Holger Ellekilde,
Bente Adelgod,
Thomas J. R. Marthinsen
og Ina Lykke Schmidt

 

 

Mogens Burmølles ”Mit Åsum”
– Et godt bidrag, der aldrig nåede frem.

Mogens Burmølles bidrag til Åsumbogen nåede af uransagelige grunde aldrig frem til bogudvalgets mailboks og kom derfor ikke med i bogen. Dette blev vi bekendt med, da vi et stykke tid efter lanceringen talte med Mogens, og vi blev både kede af det og har ærgret os meget over det! Vi ville på alle måder gerne have haft Mogens meget fine, personlige beretning med i bogen. Han havde også skrevet et interessant afsnit om bylauget. Der er tale om to gode og vigtige tekster, der desværre gik tabt i systemet.

Men heldigvis har vi fået lov af Mogens og af Sognebladet til at trykke dem her. Selv om det ikke er det samme, håber vi alligevel, at beretningerne kan nå ud til sognets beboere og blive læst som et velvilligt bidrag til styrke for vores lokalsamfund på lige fod med de andre bidrag i bogen.

Tak, Mogens Burmølle, for dit bidrag!

Bogudvalget




Sammenhold og foreningsliv
– Skrevet af Mogens Burmølle, født 1955. Mogens er bankrådgiver og bor Staupudevej 10. Endvidere sidder han i Åsum Bylaugs bestyrelse som Oldermand.

Det startede i 1975.

Inge og jeg boede hjemme og var bankelever i Provinsbanken. Inge i Sct. Jørgensgade afd., hvor hun arbejdede sammen med Preben Schack. Preben var også dengang formand for Aasum Idrætsforening, og vi havde været med til Idrætsforeningens afslutningsfest i Aasum Forsamlingshus, som gæster inviteret af Preben. Det drejede sig også dengang om, at få flere medlemmer, så her så Preben chancen for at få mig involveret i Aasum Idrætsforening. Jeg spillede dengang fodbold i Dalum If.

En anden af vore kolleger i Provinsbanken var Poul Erik Martinsen, som boede i Gartnervænget. Han var også i bestyrelsen for Aasum Idrætsforening.

En forårsdag ringede Inge til mig i banken. Hun sagde, at Preben Schack havde fortalt hende, at der var et hus til leje i Aasum, som måske kunne være noget for os. Han kendte ejerne, så han ville gerne formidle kontakten. Vi blev enige om, at vi da kunne tage ud og se på huset og så tage tingene derfra.
Det gjorde vi så. Vi fandt Fichsstræde 1 lige overfor Aasum Kirke. Vi kørte gennem den lille skov, inden vi kørte over bækken. På højre hånd lå Bækgården og på venstre hånd Fichstræde 1. Huset er opført som en aftægtsbolig til Bækgården. Hidtil havde huset været udlejet til en politibetjent, så der var jo noget at leve op til.

Vi faldt pladask for huset og omgivelserne, så der gik ikke længe inden, vi sad i Bækgårdens hyggelige stue og skrev lejekontrakt med ejerne. Helge Nielsen, Ryttervejen, hjalp sine forældre, ejerne af Bækgården, med udlejningen. Han var derfor også med i stuen. Først blev lejekontrakten underskrevet, dog med det problem, at jeg ikke var fyldt 20 år (myndighedsalderen dengang). Det syntes Helge dog ikke var noget problem, idet Inge jo lige var fyldt 20 år. Lejen blev aftalt til 500,00 kr. om måneden. Den blev dog reguleret op med 25,00 kr., inden vi flyttede ind, idet kommunen havde pålagt, at vi skulle have renovation og ikke bruge møddingen, ligesom de gjorde på gården. Da lejekontrakten var underskrevet, blev der budt på kaffe og hjemmebag.

Vi flyttede ind i løbet af foråret, og jeg startede som fodboldspiller i Aasum Idrætsforening til efterårssæsonen 1975. Vi havde egen brønd, som om sommeren havde problemer med at kunne levere det vand, vi skulle bruge. Det var ikke så rart, når vi stod under bruseren, i kælderen lige ved siden af oliefyret, med håret godt smurt ind i shampoo. Så lyder der en hylende lyd fra vandpumpen og trykket fra bruseren forsvinder.  Øv. Vi må så bevæge os over til Helges forældre på Bækgården og hente en spand koldt vand, så badet kan afsluttes. Det oplevede vi flere gange.
Det var en fornøjelse at bo som naboer til Hjalmar og Inger på den ene side og Helge Nielsens forældre til den anden side. Bækgårdens have var fuldt ud på højde med Hjalmars, så der var noget at leve op til rent havemæssigt.

Da vi nåede 1977, begyndte vi at se os om efter eget hus. Helges mor skulle rykke ind i aftægtsboligen, og Bækgården skulle sælges. Vi var meget rundt omkring i hele Odense-området for at finde en bolig. Vi kunne dog ikke forlige os med de moderne villaveje og huse omgivet af høje hække. Heldigvis havde jeg gennem en af mine fodboldkammerater (Lars Jørgen Hansen, søn af Ejnar Hansen, medejer af Aasum Maskinfabrik) fået at vide, at hans bedstemor lige var død, og at hendes hus skulle sælges. Huset, Staupudevej 10, blev besigtiget, og vi syntes, at det var yderst interessant. Dog med lidt frygt for hvorledes bindingsværkshusets stand var, og om vi, som ikke håndværkere, turde gå i gang med det. Det gjorde vi, og huset blev købt.

Vi må ærligt erkende, at vi efter at have gennemsøgt husannoncer, besigtiget huse og kvarterer i Odense og omegn, ja så kunne vi altså ikke finde noget, der kunne hamle op med Aasum: Landsbyen blot en lille cykeltur fra Odense centrum, beliggende ved Odense å og med små gader, anlæg og smukke huse. Sidst men ikke mindst sammenholdet med de øvrige beboere i Aasum. Det være sig gennem foreningslivet eller blot, når vi mødes på vor færd gennem byens gader og stræder.

Det var lidt af en udfordring at bosætte sig lige midt i familien Hansen. Ejnar Hansens brødre Åge og Hans Erik bor på hver sin side af os. De har været vant til at gå gennem forældrenes hus og have. Nu skulle de lige blive vant til at gå udenom. De var selvfølgelig velkomne, hvis det var os de ville besøge.

I august 1977 blev vi gift i Aasum Kirke med efterfølgende fest i Aasum Forsamlingshus. Ikke et øje var tørt. I mange år holdt Aasum Idrætsforening sportsfest i sommerferien. Hele ugen var vi engageret sammen med sportskammerater og beboere fra Aasum. Herfra har vi mange gode minder. Tiderne har forandret sig, så grundet manglende tilslutning de sidste par år vedtog bestyrelsen at stoppe med sommerens sportsfest.

I 1985 fik vi vores datter Annemette. Det betød, at vi begyndte at bruge åstien utroligt meget. Først med barnevogn, klapvogn, på gåben og på cykel. Da vi fik stibroen over åen, blev der åbnet for endnu en dejlig rundtur. Senere er HCA-skoven kommet til. Med den nye cykelsti til Seden må vi forvente, at også en gåtur hertil vil kunne foregå uden risiko for at blive kørt ned.

Aasum Bylaug har gennem alle vore år i Aasum været en del af os. Gunnar Klavsen, der boede på Slagenvej, sørgede for, at jeg kom til det årlige Bylaugsmøde den sidste torsdag i januar. Det var en meget god oplevelse. Der var udelukkende mænd til stede. Vi drøftede løst og fast om, hvad der var sket og forventedes at ville ske i Aasum. 

Formålet med driften af Bylaugets ejendom er at forskønne byen. Bylaugets ejendom udgør: trekanten ved Slagenvej, trekanten mellem Staupudevej, Snedkerstræde og Aasum Bygade, området overfor kirken mellem Fichstræde og Væverstræde, arealerne på begge sider af Aasumgårds Allé, den gamle stævneplads ved siden af Salon Helle, bystævnet med stævnestenene, alléerne på Aasumgårds Allé, Ryttervejen ved Rytterskolen, Fichstræde og Væverstræde. Derfor forgik en del af drøftelserne selvfølgelig også herom.                   

Jeg blev for en del år siden valgt til Bylaugets bestyrelse (udvalg, som det hedder i vedtægterne) og er oldermand. Dette arbejde har medført, at jeg følger med i alt, hvad der foregår i Aasum. Elmesygen har nok været det mest udfordrende. I samarbejde med Odense Kommune er det heldigvis lykkedes at udskifte alléerne og i tilgift fået genetableret den gamle rønneallé ved Rytterskolen. Orkanen den 3/12-1999 påvirkede også vores lille landsby.

Aasum Sogns Beboerforening er også udsprunget af Aasum Bylaug. På et bylaugsmøde blev bestyrelsen pålagt at indkalde til stiftende generalforsamling. Årsagen hertil var, at der som sagt ikke deltager kvinder til Bylaugets generalforsamling, endvidere er det alene grundejere i Aasum sogn, der er med i Bylauget. Beboerforeningen omfatter os alle sammen.

Hvis jeg selv får lov at bestemme, så vil Aasum være min by til mine dages ende.

Mogens Burmølle

Resten af bidraget trykkes i næste nummer af Sognebladet!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu har vi passeret 1. marts 2011, og der var sidste frist for indlevering af bidrag til Aasumbogen. Vi takker for de fine bidrag; vi har læst alle, vi havde i hænde, inden deadline for dette nummer af Sognebladet, og vi ser frem til at læse de, der er kommet ind siden.

At vi har passeret sidste frist betyder, at vi nu tager fat på bogprojektets næste fase. Vi skal i gang med at lave slutproduktet, selve bogen, og det kommer til at forløbe således: Først skal vi have læst korrektur på bidragene. Så skal vi lave et layout til bogen: Finde en rækkefølge på indlæggene og sætte dem flot op. Vi skal skrive et forord, hvor vi præsenterer bogens idé, og så skal den sendes til trykkeriet. Vi har endvidere i samarbejde med menighedsrådet bestemt, at det kan øge bogens kvalitet med fine farvebilleder fra Aasum, der giver et indtryk af, hvordan vores landsby ser ud i dag.

Da der er et par stykker i Aasum, det egentlig har nogle fine anekdoter eller fortællinger, men af den ene eller anden grund ikke ønsker selv at skrive, har vi besluttet at tage ud til disse, lade dem fortælle mundtligt, og skrive fortællingen ned for dem. Det er en forskydning af den oprindelige plan, men kan hjælpe til at bevare værdifulde Aasum-minder. Det betyder også, at hvis én af jer derude vil hjælpe med at skrive en anden persons historie ned – så ordret som muligt, så det stadig bliver den persons eget sprog – så modtager vi gerne sådanne bidrag snarest.

Vi har endnu ikke sat nogen endelig frist for trykningen af bogen. Vi kan lettere vurdere, hvor lang tid det tager, når vi kommer i gang med arbejdet. Dette får I besked om i næste Sogneblad. Her vil vi også offentliggøre navnene på bidragsyderne, for at sikre os, at der ikke er nogen af de postede og mailede bidrag, der er gået tabt i systemet. Så hvis du har leveret noget, og ikke ser dit navn i næste Sogneblad, så tag straks kontakt!

Ønsker du at kontakte Aasumbogen, kan du sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ringe til Ina på telefon 2286 8076. Vi håber, at I glæder jer ligeså meget til at se det færdige produkt, som vi gør.

Nyd foråret! De bedste hilsner,

 

Bogudvalget.

Bente Adelgod
Niels H. Ellekilde
Ina Lykke Schmidt
Thomas J.R. Marthinsen

 

 

Tidligere indlæg om Aasumbogen:

 

 

 

 

På vej mod Aasumbogen.

Nu begynder kulden at snige sig ind gennem sprækkerne i huset, der er sjappet i haven, og det er mørkt, nærmest før man kommer hjem fra arbejde. Derfor er det nu blevet den perfekte tid til at tænde op i brændeovnen eller skrue op for radiatoren, sætte sig godt tilrette ved skrivebordet – evt. med et tændt stearinlys og lidt god musik på anlægget – og stille sig selv spørgsmålet: ”Hvad er mit Aasum?”

Siden sidst har vi modtaget nogle af de anmeldte indlæg og ét nyt. Vi har fået tilbagemeldinger både fra folk, der gerne vil skrive og folk, der ikke vil. Og vi har været glade for at få den feedback.

Vi havde en lille stand på markedsdagen, hvor vi fik flere nysgerrige spørgsmål. Én udefra ville gerne vide, hvordan han fik fat i den Aasumbog, og vi kunne så meddele, at den var under tilblivelse.

Vi har sat 1. marts som absolut sidste frist for indlevering af bidrag og opfordret til, at I afleverer inden 1. december, hvis I har muligheden for det. Det er snart. Så grib den første sætning eller impuls til at begynde at skrive.

 

Flere af dem, vi har snakket med, giver udtryk for, at det, de har at fortælle, måske ikke er så spændende at læse for andre, fordi det jo bare handler om dem selv og deres aasumhistorie. Men det er nu engang dette projekts idé, at den enkelte med sit sprog giver sit billede af noget, vi alle sammen har et forhold til, og projektet adskiller sig derfor fra projekter, hvor én person prøver at fortælle mange menneskers historie. Alle vores historier tilsammen kommer til at udgøre en mosaik, der fortæller noget overordnet om Aasum og den

tid, vi lever i og den tid, der er gået her i sognet. Det bliver interessant, og især hvis så mange som muligt skriver, både indfødte og tilflyttere.

Vi håber på din opbakning og glæder os til at modtage dit bidrag.

For spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Ina på telefon 22868076. Dit bidrag kan du aflevere elektronisk på

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

eller hvis du ikke har en computer: håndskrevet i postkassen på

Karetmagerstræde 10.

 

Hav et godt efterår og en glædelig jul!

På genhør i 2011.

De bedste hilsner, Bogudvalget.

 

 

 

 

Nyt om Aasumbogen.

Kære Aasumbeboere.

 

Den 1. august er nu passeret, og det var deadline for indlevering af bidrag til Aasumbogen.

Vi har modtaget seks bidrag, som vi takker mange gange for. Yderligere 11 personer har sagt, at de har et bidrag på vej – nogle havde glemt det, andre havde ikke kunne afse nok tid til det.Derudover har vi talt med flere, der har været positive i forhold til projektet, og som måske godt ville skrive et bidrag.

Det er jer, der synes projektet er en god idé, men ikke lige selv har fået skrevet, vi henvender os til nu: Vi har brug for jer!

Da vi i sin tid fik idéen til Aasumbogen, og gik i gang med planlægningen, håbede den optimistiske del af bogudvalget på 50 indlæg. Den mere måske realistiske del håbede på 30 indlæg. Indtil videre er vi med de, der kommer til at aflevere, oppe på 17 indlæg. Der bliver en bog ud af det – helt sikkert, vi gennemfører projektet! Men det bliver ikke helt den bog, vi havde forestillet os, som skulle repræsentere et bredt udsnit af Aasumbeboere i alle aldre og i forskellige erhverv, med vidt forskellige interesser.

Skal vi ikke høre noget om landbruget i Aasum, om Idrætsforeningen, om Bylauget, om naturen, om at være født her, om at være tilflytter, om at være en børnefamilie, om at være barn i Aasum i dag?

Skal vi ikke høre om, hvordan det er at være kunstner i Aasum, at være med i menighedsrådet, om beboerforeningen, om at være skribent på Sognebladet, om nogen af de lokale aktiviteter, der er og har været: Sankt Hans, dilettant, petanque?

Skal vi ikke høre om det almindelige daglige liv i Aasum, om stemningen i Aasum, om tiden da Aasum stadig havde en skole og købmænd, og om hvilket landsbysamfund, vi ønsker, i en tid hvor det lokale er udsat?

Vi opfordrer og beder alle jer, der synes om bogidéen, og som godt kunne tænke sig nogle projekter, der er orienteret omkring at styrke lokalmiljøet, til at skrive nogen tanker ned – en halv side er nok – omkring spørgsmålet: ’Hvad er dit Aasum?’

Vi har vurderet, at mange måske har haft travlt udenfor her i sommertiden, og vi har derfor valgt at inddrage vinteren til projektet også, så det kommer til at forløbe i alt et år.

Vi sætter 1. marts som sidste frist for indlevering af bidrag, men opfordrer til, at I leverer inden 1. december, så vi kan påbegynde korrekturlæsning mv.

Vi vil meget gerne have tilbagemelding fra enhver, der læser dette: om I har tænkt jer at levere et bidrag eller ej, så vi kan få en fornemmelse af, hvor stor opbakningen er. Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi vil også meget gerne have, at I fortæller jeres børn, der måske ikke læser Sogneblade om Aasumbogen, så de også får mulighed for at være med.

Vi i bogudvalget brænder for idéen og er parat til at lægge mange kræfter i for at få lavet et flot og indbydende slutprodukt, vi alle kan have glæde af.

Så hjælp os! Vi har brug for det.

De bedste hilsner

 

Bogudvalget.

NB. Lidt praktisk: Indlæg kan sende pr. mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hvis man ikke har mulighed for at skrive på computer, kan man levere håndskrevet i postkassen på Karetmagerstræde 10. Spørgsmål kan rettes til Ina på telefon 2286 8076. Anbefalet frist for indlevering: 1. december. Sidste frist: 1. marts 2011. For mere information se sognebladene fra marts og juni 2010.

 

Aasumbogen er godt i gang!

Tekst: Ina Lykke Schmidt

 

Tak til de fremmødte til idéaftenen på Rytterskolen den 15. april 2010. Jeg synes, vi havde en rigtig god og udbytterig aften.

Til jer, der ikke mødte op, vil jeg her fortælle lidt om aftenen, det vi talte om, og de idéer, der blev præsenteret, til hvordan man kan komme godt i gang med at skrive.

Oplæggene blev holdt af Nils Holger Ellekilde, Thomas J.R. Marthinsen og af mig. Nils fortalte om de jagtbøger, han har skrevet, løftede sløret for sit eget bidrag til bogen, og gav nogle gode råd omkring skrivningen. Her vil jeg primært gengive den afdeling, Thomas og jeg stod for.

Baggrunden for projektet

Menighedsrådet indkaldte sidste forår til en idéaften, der handlede om, hvordan vi kunne bruge kirken i fremtiden. Vi foreslog, at vi skulle lave denne bog, med ønske om at styrke vores fællesskab og kendskab til hinanden her i Aasum, og få noget der både er sjovt og også meningsfuldt at samles om. Og som måske udefrakommende kunne have interesse i. Det er altså kirken, der har muliggjort dette projekt.

Bogen kommer til at bestå af tekster som Aasumbeboere i alle aldre har skrevet. Genren er valgfri. Det er ikke vigtigt, at man er god til at skrive. Det vigtigste er, at så mange af os som muligt skriver.

Oplægget, der skal inspirere jer til at komme i gang, er: Hvad er dit Aasum? I sidste Sogneblad, og på den flyer, du har modtaget i postkassen, står der mere om det.

Den færdige bog kommer til at indeholde alle de bidrag, vi har modtaget. Vi i redaktionen vil skrive et forord, hvor vi præsenterer idéen. Nils Holger Ellekilde har sagt ja til at skrive en indledning, der præsenterer Aasum sogn mere generelt, og Maria-Louize Helbo har sagt ja til at skrive et efterord, der peger lidt fremad. Ud over det skriver præsterne også personlige bidrag.

Vi i redaktionen vil så læse korrektur på og organisere de bidrag, vi modtager, og lave et flot layout. Når det redaktionelle arbejde er færdigt, vil bogen blive trykt i en god kvalitet.

Hvordan kommer man så i gang med at skrive? Uanset om man er vant til at skrive, eller gør det meget sjældent, føles det næsten altid som at skulle over en hurdle at få begyndt. Det kan da være godt med lidt inspiration til at komme i gang, og det kan man hente mange steder.

Brug et billede!

Man kan f.eks. gå ud i Aasum eller rundt i sin egen have og tage nogle fotografier, eller man kan bruge et fotografi, man allerede har, eventuelt et maleri eller en tegning.

Så kan man se på billedet og skrive lidt om, f. eks. hvad det forestiller og hvilke tanker, det sætter i gang. Hvis man har taget et billede af en ko, der står i det dejlige grønne græs nede i engen, kan man skrive: ”Jeg sidder her i græsset og ser ud på køerne, jeg skal skrive om mit Aasum og har egentligt lyst til at skrive om køerne, som jeg altid stopper op og betragter, når jeg går forbi…”

Man skal huske på, at det er en god idé, bare at få startet med at skrive, så kan man altid skære starten fra senere, når man er kommet godt i gang med sin historie.

Brug et stykke musik!

Man kan også lade sig inspirere af musik, når man skriver. Hvis man har et musikstykke, der minder én om stemningen i Aasum, eller en sang, der minder én om den oplevelse, man gerne vil skrive om, så kan man sætte det på og skrive til det.

Brug en andens tekst!

Man kan også tage udgangspunkt i en tekst, en anden har skrevet. Man kan f.eks bladre op et sted i Aasum Sogneblad, hvor der står noget, man har en mening om. Det kan også være, man har lyst til at skrive et svar til en historisk artikel om Aasum. Eller uddybe noget, der står i én af årbøgerne.

Brug samtale!

Så kan man også sætte sig ned med sin nabo eller et familiemedlem og tage en snak om, hvad Åsum er for én, og tage nogle stikord undervejs. Eller man kan lade som om, man interviewer sig selv om det emne, man har valgt. Eventuelt kan man fortælle og optage sig selv. Mange er gode til at fortælle en historie mundtligt; dette kan sagtens omformes til tekst. Det mundtlige udtryk er tit meget levende.

Brug automatskrift!

Man kan også lave automatskrift, som det kaldes. Hvor man sætter sig ned med et stykke papir og sætter uret på alt fra fem til femten minutter, stiller sig selv fx spørgsmålet: ”Hvad er mit Aasum?”, trykker blyanten mod papiret, og så må man ikke holde den stille eller løfte den, før tiden er udløbet. Det betyder, at man højst sandsynligt kommer til at skrive en masse vrøvl, så som: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, jeg aner det virkelig ikke, åh bare jeg ikke var gået i gang med denne åndssvage øvelse, jeg aner jo ikke, hvad mit Aasum er, og jeg skulle også have luftet hunden, i det mindste bare nede i skoven, ja, skoven, jeg er så glad for den lille trekantede skov i Aasum, når det er forår, og bøgetræerne springer ud og…”, og så er man pludselig i gang med nogle gode idéer.

Et alternativ er den gode gammeldags brainstorm, eller frie associationer, hvor det bare handler om hurtigst muligt at skrive sine idéer og tanker ned, evt. i stikordsform, uden at man nødvendigvis skal skrive uafbrudt.

Denne øvelse prøvede vi til idéaftenen, hvor der blev delt papir og kuglepenne ud, og de fleste fik fyldt papiret med tanker. Som Nils sagde: ”Det er effektivt, når man bliver tvunget til at skrive!”

Bagefter fik alle et par minutter til at understrege det bedste på papiret. Der kom mange gode idéer på banen. Blandt andet fik vi vendt, hvilken skønhedsplet Aasum er naturmæssigt, og også den gamle historie om, at det kan være svært at komme til Aasum som tilflytter. Vi fik også talt om, hvad man rent etisk kan tillade sig at skrive: Hvad hvis man er bange for, at det man skriver, skaber splid, skal man så hellere holde mund?

Nogen mente ja, andre mente, at det kan være forløsende, at sandheden kommer frem. Alle var enige om, at det her ikke handler om at hænge andre ud, men at fortælle åbent, som man selv oplever det.

Det er jo sådan, at det man siger, aldrig er almengyldigt, men altid kommer fra én selv. Og dette skaber jo både en frihed, og er det spændende ved det her projekt, hvis du spørger mig: Hvem er de mennesker, jeg bor her i landsbyen sammen med? Det er den enkeltes historie, den enkeltes blik på denne by, den enkeltes måde at fremstille dette blik på, der er det interessante.

Derfor er det heller ikke vigtigt, at man er dygtig til at skrive. ”Hver fugl synger med sit næb” er projektets motto! Vi skal have så mange med som muligt. Og de fleste kan jo skrive, og skriver sikkert bedre, end de selv tror, når det kommer til stykket. Der var i hvert fald én til mødet, der var knaldgod til at fortælle, men ikke mente at kunne skrive; men der er altså ikke langt mellem de to ting, i hvert fald ikke i dette projekt.

Det handler bare om at komme i gang. Alle de metoder, der blev gennemgået til idéaftenen, var induktive; det vil sige at, man skriver sig frem til det, man gerne vil sige. Metoderne kan med fordel bruges under hele processen. Det handler bare om at få skrevet en masse. Det er altid lettere at stryge og rette til og skrive over og ændre 100 gange, hvis man kan se sort på hvidt, hvad man sådan ca. ønsker at sige. Så mit råd er: Bare skriv, det skal ikke være så perfekt, og slet ikke fra starten.

En anden ting der muligvis kan begrænse én, når man sidder der og skriver sit bidrag, kan være følelsen af, at det er mærkeligt at sidde og skrive om sig selv, sit eget Aasum. En ældre Aasumbeboer fortalte mig, at hun følte sig selvcentreret, når hun skrev, og at det havde hun det ikke så godt med. Men hun var også vokset op i en tid, hvor man ikke sagde noget med mindre, man var blevet spurgt. Ingen kommer vel heller ud over at tænke: hvem er dette dog interessant for? Hvem tror jeg, jeg er, der sidder og skriver om mig og mit?

Men det håber jeg, vi kan overvinde, for dette projekt handler om dit og mitAasum og ingen andres. Det er også det, der kommer til at adskille denne bog fra det, der tidligere er skrevet om Aasum.

Der er intet krav om objektivitet, og det er ikke din nabos historie, du skal fortælle. Skriver du alligevel om din nabo, så er det fra dit personlige perspektiv, det er din oplevelse, verden set fra dit sted, og derfor stadig din historie. Når alle disse personlige fortællinger bliver sammensat, så bliver det jo en bog om alle os i Aasum.

Opmunter og påmind gerne dine naboer og dem, du møder på gader og stræder her i Aasum, til at deltage. For jo flere, der er med, jo bedre en bog får vi lavet.

Fortæl også gerne hurtigst muligt pr. mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
eller pr. telefon: 2286 8076, om du har lyst til at levere et bidrag.

Og så en sidste lille ting, jeg synes er værd at tænke på, når man skal motivere sig til at skrive et bidrag til Aasumbogen: Jeg mødte Aase nede ved hendes hvide hus på hjørnet af skoven ved ’rundkørslen’. Hun gik og ordnede haven. Jeg standsede og gav hende en reklameflyer for idéaftenen, og spurgte om hun skulle være med til at skrive i bogen? Det vidste hun ikke helt, det var jo egentlig hendes mand, der var interessant, sagde hun, det var ham, der havde haft smedjen, så egentlig skulle han jo have været der til at fortælle historien og ikke hende. Ja, sagde jeg, det kan jeg godt se, men nu hvor han er borte, er du jo den eneste, der kan fortælle den historie.

Dette slog mig som noget vigtigt, jeg ikke havde tænkt på, på den måde før: Vi, der er her nu, er de eneste, der kan fortælle vores historier, eller vores kæres historier, vores huses, vores landsbys historier. Og den historie vi kan fortælle præcis den dag, på det tidspunkt, vi sætter os ned og skriver den, kan vi aldrig fortælle på samme måde om to år eller ti eller tyve år, for der er vi et andet sted. Så lad os lave et øjebliksbillede af Aasum, og af de tanker og historier, der florerer her i Aasum i år 2010. Lad os skrive et stykke unikt lokalhistorie sammen.