Tillykke Odense!

Ja! Tillykke Odense, så har Aasum igen beriget byen!
Denne gang med en ”Smedens Plads” som bliver hele pladsen foran den Gamle Smedje.

Jeg har gennem årene til Odense kommune været med til at sende skrivelser og holde møder om ønsker, vi beboere i Aasum har stillet. Det har været en tung proces, som ikke har givet væsentlige resultater. Når vi taler trafik, er vi i 5 år holdt hen med løfter ”nu sker der noget”; men virkeligheden er noget andet! Og bedre busforbindelser til Aasum ender hver gang med; ”Vi takker for jeres henvendelse,
men det er desværre umuligt, Vollsmoses bytrafik vil bryde sammen, hvis vi skal efterkomme jeres ønsker”.

Så optimismen var ikke stor, da det faldt i mit lod at skrive til Odense kommune om etablering af ”Smedens Plads” ved Aasums gamle smedje.

Først den 15. juni fik jeg snøvlet mig færdig til at sende en ansøgning. Og for en gang skyld valgte jeg at satse højt og sende den til borgmesterkontoret med et håb om at få sat en proces i gang.

Allerede den 18. juni lå der et positivt svar fra Anne Velling adm. direktør, som kunne meddele, at man så velvilligt på ansøgningen, men vi skulle lige præcisere, hvor stort et område pladsen skulle dække.
Fantastisk… ikke alt den snak med møder, besigtigelse og kaffetår, her blev kaldt til handling.

Så Mogens Burmølle (Oldermand), Poul Poulsen (Lokalhistorisk arkiv) og undertegnede
(Beboerforeningen) mødtes samme dag på pladsen for at beslutte dens størrelse. Vi blev hurtigt enige om, at det oprindelige smedjeområde foran bygningen, græsskråningen, gang/cykelsti og hele det ”nye” tingsted omkranset af stensætning og bybækken skulle være en helhed og blive til ”Smedens Plads”.
I vores tilbagemelding ville vi indstille at gøre pladsen mere sammenhængende. Opsætning af nye borde/bænke med affaldskurve. Opstramning af bystævnet med beskæring, måske ny beplantning?

Men ingen Smedje uden vand, så en fritlægning af adgangsvejen fra smedjen til bækken skal åbnes igen. Den står i dag tilgroet med store vildskud af træer, rødderne er godt i gang med at ødelægge stensætningen omkring bækken. Samtidig får vi den smukke gamle vejstenbro fritlagt, og se selv efter…. det er et smuk syn!

Den 2. juli lå der en endelig godkendelse for den nye plads i Aasum.

Den 6. juli fik vi en positiv tilbagemelding fra Hanne Pedersen Parkforvalter- Odense NØ/SØ. Hun havde besigtiget området og var enig i, at det trænger til et løft. Hun ville vende tilbage lige efter sommerferien.

Effektivt og en positiv oplevelse! Vores ønske var en ny plads i Aasum med opsætning af en informationstavle og opstramning af området.

Alt tyder på, at det får vi.

Når det hele falder på plads, må vi se, hvordan vi får indviet pladsen på en festlig og minderig måde….

Alex Hold.
Formand Aasum Beboerforening.

 

”Smedens Plads”

Man skal huske ikke at give folk for mange valgmuligheder!

Det kan hurtigt afstedkomme en voldsom diskussion og en risiko for at man mister
fokus!

I oplægget til opkaldelsen af en plads ved den gamle smedie i Aasum var navnene
Smedjens Plads og Smedens Plads nævnt i flæng.

Når det så samtidig udtales af en fynbo, hvor sproget gør det svært at høre forskellen på de to ord, var banen kridtet op til en god diskussion!

Heldigvis var det besindige folk der var bænket til bylaugsmødet i år!

Så meget hurtigt kom alle ned på jorden igen, og vi fik konstateret et udbredt
ønske om at oprette en ”SMEDENS PLADS” med beliggenhed ved bænken foran
Aasum Smedje.

Foto: Ken Lyndrup ©

Få dage efter kunne ideen sendes videre til byens ”Lokalhistorisk Arkiv”, som har
lovet at være behjælpelig med at finde den rigtige vej frem til målet.

Så til almen orientering skulle sagen være i de bedste hænder!

Pladsgruppen

 

Aasum/Åsum?

Sidste sommer spurgte Aase ”Smed”, en af byens ældre damer mig:
” Du …. Alex… dig, der blander dig i så meget, det må være en let sag for dig en gang for alle at få det skrækkelige ’å’ helt væk fra vores dejlige bynavn? ”
” Men … tak for din tiltro til min evner… jeg tror desværre ikke, det er helt så let, som det lyder. ”

Nu er jeg ikke historiker, i bedste fald kan jeg på en god dag kalde mig lommefilosof! Og måske vil den titel på et så prekært spørgsmål ikke være et dårligt udgangspunkt?

Jeg var selv med for 17 år siden, da vores blad skulle navngives: Aasum Sogneblad! Der var måske lidt snak om ordet Sogn var for ’støvet’, men da ingen i gruppen var historieforskrækket, blev det hurtigt vedtaget. At der skulle to a’er i Aasum var ikke til diskussion. Jeg er sikker på, alle i gruppen fandt det så naturligt, at et historisk by/sogn som vores naturligvis ikke måtte fornægte sin fortids stavemåde.

Da jeg så nogle år senere var med til at lave bogen ”Mit Åsum”, fik piben en lidt anden lyd. Pludselig var der helt unge akademisk inspirerede kræfter med i gruppen. For dem var korrekt dansk en hjertesag; de stod uforstående over for det spørgsmål. De to a’er, vi talte om, var for længst erstattet af et ’å’, så det kan aldrig være korrekt dansk! Jeg er sikker på, at de med et tryk på musen hurtig ville kunne finde den lovvedtægt, der dokumenterede vi oldinges manglende forståelse for moderne dansk.

Jeg har for længst lært, at man aldrig må slukke den glød, der er i aktive dynamiske unge. Så bogen fik titlen ”Mit Åsum”. Og de unge gjorde en kæmpe indsats og var en væsentlig forudsætning for, at bogen opnåede den fine høje kvalitet.

I 2017 fik vi som bekendt en helt ny bladredaktion. Per Lind-Thomsen ville efter tro tjeneste gerne trække sig. Om det er det akademiske islæt i gruppen skal stå usagt, men fakta er, at bladets navn i dag staves med ’å’! På vores årlige møde i bladgruppen her i januar, havde vi det kort oppe at vende. Det var ikke et korstog mod dobbelt ’a’, redaktionen havde igangsat, men snarere en forståelse for korrekt dansk. Det faldt redaktionen som det naturligste i verden at stave Åsum med ’å’.

Men Aasum har jo heller ikke altid været stavet med dobbelt ’a’.

Jeg læste en interessant artikel med et gammelt herredskort over Fyun i Weekendavisen. Af artiklen fremgik det, at man lige netop her på Fyn kunne bevise at herredsopdelingen er fra omkring år 600 og ikke – som man tidligere har ment: 1085 – som skrevet står i Kong Knud den Helliges gavebrev.

Men det gamle herredskort viser, at Aasum den gang blev stavet Asum. Som det fremgår, var Asum med sin herredskirke og sine 11 sogne en central del af Fyn.

Vi kan derfor konkludere, at omkring år 600 var Aasum stavet med et ’a’.
Og som sagt er jeg ikke historiker, så det må stå hen i det uvisse, hvornår man fik det ekstra ’a’ proppet ind?

Men…. Kære Aase!

I stedet for revolution vil jeg anbefale, at vi læner os godt tilbage i vores bedste stole, lægger benene op og stille og roligt venter på bedre tider! Jeg er sikker på, at den her akademiske statsbeslutning, hvor man i 1948 lavede en retskrivningsreform og indførte bogstavet ’å’, har udlevet sin tid. Den globaliserede elektroniske verden vil overhale det underlige symbol inden om. Se hvor mange store byer, der for længst har fået ’å’ i deres bynavn ændret til de to a`er.

Så vær fortrøstningsfuld, en dag vil alle igen skrive Aasum. Også de ’rettroende’ unge kræfter i byen vil en dag turde bryde loven.

Alex Hold

 

“Smediens Plads ”

Ingen kan være i tvivl om at Aasum er en gammel historisk by. Gadenavne som: Karetmagerstræde – Bødkerstræde - Hjulmagerstræde – Væverstræde – m.m., viser vi bor i en by med stolte håndværkertraditioner. Et sådan antal er normalt forbeholdt byer af en vis størrelse! Når en lille flække som Aasum har formået at opkalde næsten alle veje/stræder efter gamle håndværk vidner det om, at her har boet driftige mennesker med respekt for livet og deres historie.

På en at de få solrige dage vi fik her i sommer, fik vi også et levende bevis på at her stadig lever familier med denne stærke vilje for traditionen!

Over to dage var jeg, sammen med flere hundrede, inviteret til Aasum Smedie 200 års jubilæum fest. På pladsen foran Rytterskolen havde Gitte & Jens Peder Jensen sat alle sejl til, for at fejre den meget sjældne begivenhed, at en familie i 200 år har kunnet drive samme virksomhed. Til stor glæde for eftertiden og folk med hang til historie, har de fået lavet en flot folder, som fortæller om virksomheden og familien gennem de 200 år.

Et lille pluk, fortæller: Byens gårdmænd var i 1817 på det gamle ”tingsted” (mellem damefrisøren og Gurli & Hans Jørgens gård) samlet for at træffe den betydningsfulde beslutning, at den unge 20 årige smed Hans Johansen fra Fraugde Kærby, måtte slå sig ned som smed i Aasum. Man besluttede også at tildele han, noget af byens fælles gadejord, så han for egen regning kunne bygge den smedje vi har i dag. Hans Johansen kunne den gang, ikke forudsige at hans bygningsværk, kom til at blive et flot vartegn for byen! Som en lille kuriositet, der viser et ord er et ord, blev der først i 1847 lavet et overdragelsesdokument. Det var nødvendig for, at hans søstersøn smed Hans Hansen fik formalia i orden, så han retmæssigt kunne overtage Aasum Smedie.

På trods af at der har været smedje i byen i mange hundrede år, (der er registreret 6 smede på forskellige adresser inden 1817), er smeden forbigået. Ingen gader eller stræder er opkaldt efter dette ædle håndværk!

Om det er fordi jeg selv er smed og ud af en smedemester familie, må henstå! Men det ligger lige til højrebenet, nu vi har en anledning, at gøre noget ved den sag!

Under festlighederne over en pindemad og et glas vin, var vi nogle stykker, der mente at det var oplagt at pladsen foran den gamle smedje, der ved bænken, naturligvis må bærer navnet ”Smediens Plads.”

Den gamle smedje er i dag fredet og ejes af Odense Kommune. Det tætteste vi kommer en øvrighed her i byen er vores Bylaug. Det var lauget der i 1817 gav tilladelsen til opførslen af smedjen, så må det også være lauget der siger god for en sådan plads.

Som bekendt har Bylauget stævne sidste torsdag i januar, så under punktet indkommende forslag, vil et ønske om at få opkaldt pladsen foran den gamle smedje, ”Smediens Plads” blive rejst.

Alex Hold.
Aasum Bygade 4.

 

Kommentar til Alex Holds indlæg om NEF

Alex Hold skriver i en udmærket redegørelse om NEF bl.a. følgende: Når politikerne vælger at kaste hele vores gamle el-net monopol op i luften uden at vide, hvor det lander, bliver det besværligt og medfører mange udfordringer.

Jeg er helt enig! Det hele er et eksempel på, hvorledes en enkel ting som elforsyning kan gøres kompliceret og indviklet at finde ud af. Dette gælder hele elsektoren!

Anden halvdel af 1900tallet var dansk elforsynings guldalder. Fra omkring 1950 overtog nogle få, regionale kraftværker elforsyningen fra hundredvis af små, lokale elværker ud over landet. Det gav sikker og billig el! I 1970erne var den socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen, i lighed med kollegaen Oluf Palme i Sverige, en stor fortaler for, at Danmark skulle lade kernekraftværker overtage elforsyningen, indtil han blev banket på plads af Svend Auken fløjen i socialdemokratiet, der gik ind for sol og vind! Imidlertid kom så Tjernobyl ulykken, hvor et sovjetisk kernekraftværk baseret på dårlig teknologi, sprang i luften. Dette skræmte så befolkningsflertallet, og som Tvind imperiet engang sagde: Hvad skal ind, SOL OG VIND. Man kan så blot konstatere, at elproduktion i dag er på vej tilbage til teknologien fra før 1950, hvor el igen bliver produceret på et meget stort antal steder som vindmøller og solfangeranlæg. Mere enkelt at styre tror jeg ikke, at det bliver. Som bekendt er der også i dag store protester lokalt imod diverse vindmølleparker både til lands og til vands! Nu nytter det imidlertid ikke at pibe! Det er den pris, der må betales for fravalget af få regionale kernekraftværker i 1970erne!

Med venlig hilsen
Hans Lohmann Andersen.
Åsumvej 235, 5240 Odense NØ.

NEF

”Hvad i alverden er nef?”

Ja! sådan vil mange nok spørge! Så for lige at få det på plads, var NEF oprindelig forkortelsen for Nordøstfyns ElForsyning. I dag med ”lille nef” er det en fondsejet el distributør, som foruden at sælge el også ejer og vedligeholder el-nettet i vores område. Herudover har nef gravet fiberkabler ned i Åsum og omegn, så vi har mulighed for at være på forkant med hurtigt bredbånd og forskellige Radio/TV
signaler.

For 4 år siden valgte jeg at lade mig opstille til nef fondens repræsentantskab. Mest fordi jeg havde en ide om, at jeg noget tilbagelænet ville følge udviklingen af det fibernet, vi havde arbejdet på at få nedgravet i Åsum. Men virkeligheden blev en 1. parket plads og et indblik i et ”lille” lokalt elselskabs tur rundt i politikernes el-cirkus.

Privatisering kan være en god ting! Men for pokker hvor kan det give mange problemer og megen turbulens. Når politikerne vælger at kaste hele vores gamle el-net monopol op i luften, uden at vide hvor det lander, bliver det besværligt og har medført mange udfordringer.

Således besluttede man, at salg af el skulle kunne varetages af enhver, der havde lyst. De fleste har nok oplevet at blive antastet af ivrige unge, som påstod, at de kunne sælge os el for en slik! De glemte bare at fortælle, at el er et af de mest afgiftsbelagte områder, vi har. Selve elprisen udgør 14% af den samlede pris. Det er det reelle beløb, man kan lave forretning med, altså langt under 10 øre/kWh. Er
man en ganske almindelig el forbruger, som ikke lige har et stålvalseværk i baghaven, er det behersket, hvor stor besparelsen kan blive!

Hvis politikernes hensigt var at gøre det billigere og lettere for kunderne, må man sige, det ikke lykkedes! Ønsker man f. eks. at finde ud af, om man nu giver den rigtige pris for sin strøm, er det ikke lige til! Går man f. eks. ind på nettet og ser en pris rangliste over el-sælgere, virker det umiddelbart underligt, at den billigste og den dyreste udbyder af el er samme selskab. Men forklaringen er, at el i dag ikke kun er el! Nej, el sælges i mange varianter. Der er meget, der kan gøre en forskel. Bor du vest eller øst for Storebælt, og ønsker du – sol – vind – vand – bio/kul, så skal man vide det, og først da kan prisen beregnes.

Jeg vil ikke sige, det er raketvidenskab, men der er måske grund til at sikre sig en nærlæsning af sin elregning, uanset hvilken el-sælger man har valgt?

Her ud over har man også forsyningssikkerheden som en faktor. Hvis din strøm pludselig forsvinder, er det ikke længere dit lokale netselskab, du skal henvende dig til, men derimod din elleverandør. Det er derfor en god ting at sikre sig, at denne har døgnåbent!

De ledende organer i nef-koncernen herunder repræsentanter og bestyrelsesmedlemmer har til opgave at sikre kunderne, at nef har en god service, nogle fornuftige el- og fiberydelser, en høj forsynings-sikkerhed, et stabilt el- og fibernet, og at nef i øvrigt agerer nærværende og fleksibelt – alt sammen inden for lovgivningens rammer. Repræsentantskabet har ansvaret for at vælge de seks kandidater, som sidder i bestyrelsen, og de har derfor stor indflydelse på nef Fondens beslutninger og fremtid.

Godt nok er ledelsesstrukturen i nef blevet ændret, og repræsentantskabets rolle er en anden end tidligere, men jeg mener stadig, at det er et plus at have indsigt og indflydelse på så væsentlig en faktor, som el/net-forsyning er i vores område.

Som det fremgår andet sted i bladet, er der valg til nefs repræsentantskab her i efteråret. Hvis du vil have indflydelse på den retning, som nef går, så brug din stemme og meld dig som kandidat til repræsentantskabet. På nef.dk kan du se, hvordan du tilmelder dit kandidatur, og hvordan du afgiver stemme. Og jeg vil anbefale du bruger din stemme, så vi kan fastholde en repræsentant fra Åsum.

Alex Hold

 

 

Nedgravning af stort elkabel til Tietgenbyen/Facebook

Henover sommeren og efteråret vil man, hvis man kører ad Nyborgvej ind mod Odense, kunne se, at der graves på markerne på begge sider af vejen. Det skyldes, at der skal nedlægges et stort elkabel, der skal forsyne Facebookbyggeriet i Tietgenbyen med el. Først skal der laves arkæologiske forundersøgelser, og derefter går selve arbejdet i gang.

 

 

Henkastet affald

I ly af mørket havde nogen om aftenen den 22. januar henkastet et læs byggeaffald for enden af Gartnervænget helt ude ved Ringen. Det samme skete ved Duedalen. På Gartnervænget blev en bil med trailer observeret samme aften, og det kunne være den skyldige.

Poul Poulsen har rettet henvendelse til politi og kommune om det. Politiet ville/kunne ikke (umiddelbart i alt fald) tage sig af det, men kommunen sørgede for, at affaldet blev fjernet og Vollsmose politi henvendte sig efterfølgende, fordi de efter først at have læst om det i avisen havde fået et tip. Om det så er opklaret, vides ikke for nuværende.

På pladsen ved indgangen til Kohaveskoven fra Grevenlundsvej henkastes der jævnligt affald, og her er for nylig også smidt byggeaffald, og det forlyder, at det også er sket i Ræveskoven.

Den slags ”trafik” foregår åbenbart i vores sogn. Hvis det sker igen, og vi har øjne og ører åbne og får noteret et bilnummer eller indhentet andre relevante oplysninger,
der gør en opklaring mulig, har vi noget at gå til politiet med. Hermed en opfordring.

Kai Teilmann

 

 

Provstens sten på Aasum Kirkegård

På Åsum kirkegård har graveren flyttet en gammel mindesten over provst Vilhelm Hansen og hans ægtefælde Gyde Marie Refslund.

Det er derfor værd at uddybe oplysningerne på stenen.

Wilhelm er født i 1847 i Åsum, en lille venlig kirkeby en halv mil øst for Odense, skrives der i en bog om ham. Hans forældre boede i et lille hus, som i dag hænger sammen med det gamle forsamlingshus på Staupudevej. Forældrene havde mødt hinanden som tjenestefolk på gården Dalholm i Åsum. De blev i byen. Faderen, Hans, som murer og de engagerede sig i byens liv.

Under grundtvigiansk påvirkning dannedes i byen en sangforening. Måske lyder det ikke af noget særligt, men det skabte dog skel i befolkningen, så Hans-murer tilbød op til sit hus at bygge en forsamlingssal , hvor ægteparret blev værter til deres død. Vor tids sangkor, det nuværende kor, Fynbokoret, har rødder i Åsum og medlemmer i Åsum, så den tradition er fortsat i rigtig mange år.

Wilhelms mor, Frederikke, lærte ham tidligt at læse, og som 5-årig kom han i skole. Skolens undervisning blev mest til regning og kristendom med stiv katekismus undervisning. Drengen var meget kvik. Som 8-årig var han i øverste klasse. Mange havde lagt mærke til det, og nogle i byen støttede familien, så han kunne studere.

I al den tid fortsatte de gode forhold til Dalholm, hvor både Wilhelm og hans forældre færdedes frit næsten som et ekstra hjem. Med gårdejer Peder Nilsen førte han jævnlig brevveksling gennem alle årene. Studierne blev afsluttet med en teologiske embedseksamen med særdeles gode karakterer.

I de følgende 6 år var han huslærer på Trøjborg i vestegnen af Sønderjylland. Det var dengang under tysk herredømme, og Wilhelm Hansen deltog i det folkelige danske med møder både for kirke og danskhed.

I Sønderjylland falder han med sine egne ord for ”egnens skønneste unge pige, en fuldstændig nordisk skønhed med en rig fylde af guldgule lokker”. Det var Gyde Marie Refslund, og det endte med bryllup.

I 1879 begyndte han som præst og blev senere provst på Mors, hvor han virkede i 47 år. Han blev stærkt knyttet til egnen, men bevarede dog stadig kærligheden til Åsum. Jævnligt besøgte han sin barndomsby og holdt ved disse lejligheder ofte foredrag.

Efter sin afsked drog han tilbage til Fyn sammen med sin kone og yngste datter, Anna. De slog sig ned i Hjallese. Forbindelsen til Åsum og Dalholm blev opretholdt i sådan en grad, at Anna (kaldet Pussi) giftede sig med en søn på Dalholm. Han arbejde som ingeniør for brandforsikringsselskaber med kontrol af elektriske installationer.

Således er der en god forklaring på, at provst Wilhelm Hansen er begravet på Åsum Kirkegård.

Per Lind-Thomsen

 

Rågelund efterskole

For Rågelund by og Åsum strækker institutionen Rågelunds historie sig langt længere tilbage end de 25 år, hvor den har været efterskole.

I nogle år var institutionen ret lukket, mens den vist endnu tidligere havde mere kontakt til lokalsamfundet, da børnene, drengene, kom ud i job og som lærlinge i omegnen.

De sidste år har skolen igen vist en større åbenhed, så vi i Rågelund og Åsum kan se, hvorledes institutionen i Rågelund har udviklet sig på alle måder både i form og indhold.

Omme bag den markante hovedbygning ligger en lille by med elevboliger, idrætshal og andre undervisningsfaciliteter. Bag dette finder man et stort område til idræt og friluftsliv med f.eks. motorcross.
 

De 84 elever i efterskolealderen (14 – 18 år) bor på tomandsværelser i fire huse.

Ligesom de små huse til elevboliger er skolens undervisningslokaler og fritidsarealer ganske moderne og tilfredsstiller de unges behov.

Efterskolens undervisning er lagt an på at give en ny chance til normalt begavede elever med læse- og skrive- vanskeligheder (ordblinde).

Det lykkes for skolen at engagere eleverne i deres skolegangs læring, så antallet, der går til folkeskolens afsluttende prøver, er stærkt stigende.

Selvfølgelig underviser skolen også i alt andet end læse og skrive.
Naturlig nok er hovedvægten på dansk, matematik og engelsk med målrettet intensiv undervisning på niveaudelte hold med megen brug af IT.

Skolen har mange forskellige valgfag og idræt for alle hver dag. Valgfagene dækker både de kraftbetonede interesser som fodbold, løb, ridning, klatring, selvforsvar, motor-cross mm. og de mere rolige aktiviteter som byggeri, træsløjd, sy, design, glas, brugskunst, cykelværksted mm.

Gennem flere år har skolen med stolthed kunne se flere elever som succesfulde deltagere i større idrætsarrangementer (løb). Der er kontakt til et skisportssted i Kreischberg am Murau i Østrig, hvor den årlige skitur går til.

Gennem et sådan skoleår er det dejligt at se, hvorledes eleverne skridt for skridt går fra sejr til sejr og opnår styrket selvtillid og selvstændighed.

 

 

Den nye institution på Grevenlundsvej

v/rehabiliteringsleder Ulla Leth

Allerførst vil jeg sige tak til alle, som kom forbi til Åbent Hus på Grevenlundsvej 20.

Det er dejligt at opleve, at I, som bor i lokalområdet, også er interesserede i: hvem vi er, hvad vi laver og hvilke problemstillinger, beboerne på Grevenlundsvej har. Vi vil af samme grund meget gerne være åbne om livet på stedet her, hvilket Åbent hus og dialog en rigtig god måde at gøre noget synligt på. Jeg vil i det efterfølgende forsøge at gengive nogle af de ting, som vi hhv. fortalte om på mødet og modtog af spørgsmål fra jer.

Stedets beboere
Beboerne på Grevenlundsvej er skrøbelige mennesker. Mange af beboerne er tidligt skadede og/eller har en psykiatrisk overbygning. Det vil sige, at de beboere, der bor på Grevenlund, har meget svært ved at forstå andre (kan ikke aflæse andres følelser), har svært ved at være og mærke sig selv i sociale relationer, og nogle gange oplever livet så svært, at de bliver selvskadende (snitter i sig selv, slår sig selv) for at kunne overføre en indre smerter til en ydre fysisk smerte. Enkelte beboere har en dom til behandling, hvilket betyder, at kommunen bestemmer, hvilken institution vedkommende skal opholde sig på. Herudover er det også kommunens ansvar at sikre, at vedkommende er på en institution, hvor der er nattevagt. Domme af denne karakter gives pga. ting, vores kategori af beboere måtte have gjort mod noget personale, eller skader de har forvoldt på egen bolig/institutionens bygninger eller indbo.

Fysiske reaktioner
Nogle gange kan beboerne altså slå på personalet. Det gør beboerne ikke, fordi de vil personalet noget ondt, men fordi de oplever ikke at kunne forstå, hvad der sker omkring dem, eller hvad der forventes af dem i en given situation. Angsten og usikkerheden hos beboerne kan også opstå i situationer, hvor personalet vil forhindre, at beboerne gør skade på sig selv o.l. Det kan i én forstand sammenlignes lidt med ældre mennesker, der bliver demente. Disse kan også i angst og konfusion slå ud efter en sygehjælper eller plejer.

Skal man være opmærksom?
Nogle af jer har spurgt, om beboerne slår andre uvedkommende, og hertil er svaret nej(/ja), - for hvis I går rundt på vores område, og beboerne ikke kan forstå, hvorfor I står foran deres dør, står på vores bro, kigger ind af vinduerne eller lignende, så kan det udløse en reaktion. Det kan også være hvis nogen går tur på grunden her for at lufte deres hund – at beboerne blive bange for hunden uanset, om den er i snor eller løsgående. Eller hvis beboerne skulle møde nogen, der havde fået den idé at samle nødder, og derfor pludselig dukker op bag et træ. Eller hvis beboerne har en aftale om selv at samle nødder og i den proces bliver overraskede af fremmede - ja så kan beboerne reagere voldsomt.
Nogle af vores beboere er autister. Det, der kendetegner autister, er, at deres færden er meget systematisk. Det betyder, at står man lige der, hvor de plejer at gå, ja så er man en forhindring, der skal fjernes.

Vi har p.t. en enkelt beboer, som går rund i kvarteret og har været forbi nogle af jer, har banket på jeres dør og bedt om at få en cigaret eller låne jeres telefoner. Hvis han skulle komme forbi jer og anmode om noget, så vil vi bede jer om at afvise ønsket. Hvis han ikke får noget, kommer han ikke igen. Skulle I få problemer med, at han ikke vil gå, så kontakt os på tlf: 5146 4911. Vi beklager, hvis nogen af jer har været generet af ovenstående.

Altså, beboerne vil ikke andre noget ondt, tværtimod de kan sagtens snakke med andre, men hvis der opstår uhensigtsmæssige situationer, så kan uheldet ske.

Vores område er "lukket" af hensyn til beboerne
Derfor vil vi bede jer om at respektere, at Grevenlund er et sted, hvor man ikke færdes, medmindre man har et ærinde. Vi vil sætte et skilt op, hvor det fremgår, at uvedkommende færdsel frabedes. Ikke for at være hemmelighedsfulde på nogen måde, men alene for at drage omsorg for beboernes skrøbelighed.

Arbejds- og bosted
På sigt vil vi gerne benytte vores område både som bosted og arbejdsplads, så vi kan kløve brænde, dyrke urter og æbler. Vi vil gerne være med et at holde stien i "den nye skov" fri for affald og måske få en tjans med at tilse en evt. dyrefold i skoven. Herudover har vi endnu til gode at se, hvor meget dyreliv, der vil være på vores egen grund. Det er tanken, at opsætte små fodringsplatforme til fuglelivet i vinterhalvåret, som beboerne får til opgave at passe. Vi har ansøgninger ude hos forskellige fonde om midler til området. Alt i alt er det vores mål at forsøge at skabe basis for et så rigt og varieret liv for beboerne som muligt. De er for skrøbelige til at kunne klare et liv på almindelig vilkår, men behovene for et varieret og "spændende" liv deler de med alle os andre.

Afslutningsvis vil jeg gerne annoncere med lidt erfaren arbejdskraft. Vi har en enkelt beboer, som er meget glad for at arbejde i en stald. Det skal være en rigtig gammeldags stald, hvor man med håndkraft muger ud dagligt under køer og heste. Noget sådant har vi selvsagt ikke på grunden, så her vender vi os mod lokalområdet for at høre, om en sådan stald skulle findes? Er vi være så heldige, at der stadig eksisterer stalde uden automatiseret udmugningsanlæg, kan vi være behjælpelig med en erfaren beboer, der har det som sit livs mål at gøre rent hos dyrene. Man skal i den forbindelse tale med Jan Hoffmann, som træffes på tlf.: 20375781.

Sluttelig vil jeg sige tak for den udviste interesse og glæde mig over et fortsat godt naboskab.

 

Ulla Leth
Rehabiliteringsleder

 

 

DET KRIMINALPRÆVENTIVE RÅD OG
TRYGFONDENS NABOHJÆLPSYSTEM

Nye indbrud - to gange i Rytterskolen, hvor tyvene slap væk med 50 Arne Jacobsen 7´er stole, og for nylig var der et natligt indbrudsforsøg i Gartnervænget, hvor der heldigvis var nogen hjemme, så det blev ved forsøget!

Skovhaven i Bullerup har været svært plaget af indbrud - det har de gjort noget ved. Tilmeldt sig Nabohjælp via nettet eller app - opsat klistermærker på postkasser og hoveddøre samt fået sat de store Nabohjælpskilte op - og det virker, nu er der ro på. Selvfølgelig kan det ikke forhindre alle indbrud, men tyvene kan ikke lide at blive iagttaget, så går de andre steder hen. Det skulle ikke så gerne være til Åsum !!!

I Gartnervænget og Walthervænget er vi allerede langt fremme med etableringen af Nabohjælp, og næsten alle slutter op om initiativet.
Beboerforeningen har tilbudt at betale for indkøb og opsætning af de store skilte.

Poul Poulsen har en stabel brochurer liggende til resten af byen. Det er bare med at komme i gang, så vi kan gå en forhåbentlig tryggere sommer/sommerferie i møde.

Flere har sikkert de gamle Nabohjælp klistermærker siddende på døre og vinduer. Dem fik man engang udleveret med rund hånd, men de er forældede. Det skal være de nye, som fortæller, at man er med i det nye fællesskab, som holder øje og "Så er der altid nogen hjemme".

 

 

God sommer.
Jytte og Ebbe Storm
Hanne Ørsted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bjergager Stencirkel

Der er blevet rejst en ny stencirkel i Åsum - mere præcist på Bjergager, på toppen af bakken. Hvad har givet anledning hertil, og hvilken betydning har den?

Meget kort kan man sige, at stencirklen er et fysisk symbol på en åndelig idé, som er vigtig i forsøget på at skabe en mere bæredygtig verden. Men for at forstå dette, kan det være en fordel med lidt baggrund først.

Mange af de konflikter vi møder i hverdagen, har rod i forskellige værdisæt og verdensopfattelser, som kolliderer – uden rigtig at forstå hinanden. Det er tydeligt f. eks. i forholdet mellem indvandrere og etniske danskere. Men faktisk skyldes rigtig mange sociale konflikter, at mennesker helt grundlæggende ser forskelligt på livet. Eller rettere – de har forskellige fortællinger om livet – forskellige "worldstories".

For ca. 1000 år siden kom kristendommen til Norden, og med den en lang række åndelige og samfundsmæssige fremskridt. Kristendommen med korset som det centrale symbol fortrængte en ældre kultur, der lidt forenklet havde ringen som et centralt symbol. I den tids kulturkamp blev mange symboler, herunder stencirkler og lignende, ødelagt.

Et helt afgørende træk ved den tids kulturkamp (og vor tids ditto) er, at der er tale om forskellige fortællinger, som kæmper med hinanden. Og ofte er det sådan, at begge sider i en kulturel konflikt har en del af sandheden. I kampens hede kan det være svært at have blik for dette, og i disse kulturkampe kan noget essentielt og smukt, som egentlig er vældig værdifuldt, let gå tabt.

Bjergager stencirkel er således, så vidt vi ved, den første større stencirkel der er rejst i Skandinavien i over 1000 år. Den er rejst som et symbol på den feminine visdom, vi har brug for at genvinde for at skabe en ny balance med jorden og finde en måde at leve mere bæredygtigt på. De tolv sten i cirklen symboliserer de tolv tegn i zodiakken og er således et symbol på, at vi som mennesker er forbundet med kosmiske kræfter, som vi muligvis ikke forstår, men som ikke desto mindre er virkelige og kraftfulde.

Men stencirklen er faktisk ikke det eneste landskabstempel eller kraftsted, vi har lavet på Bjergager. I 2008 skabte vi således "Merlins Gate" eller "Sværdet i Stenen", som vi kender fra historierne om Kong Arthur, og i 2009 skabte vi en korshave med en fontæne, som symbol på korset og den hellige gral.

For os på Bjergager repræsenterer stencirklen en port til en større åndelighed og sammen med de øvrige kraftsteder på Bjergager er de udtryk for en spiritualitet, som både favner korset og ringen, og som søger at skabe en ny balance mellem det feminine og maskuline i vores samfund.

Alle disse kraftsteder er fysiske manifestationer af åndelige ideer, og når man møder dem med et åbent sind, vil man opdage, at det gør noget ved én at stå i en stencirkel, eller få muligheden for at trække sværdet op af stenen – uanset hvad man måtte lægge i den handling. Det er arketypiske symboler, som taler til noget dybt i vores almenmenneskelige bevidsthed..

Bjergager Stencirkel er således også en fysisk manifestation af en åndelig idé – en idé, der handler om at livet bevæger sig i cirkler, og at vi er uløseligt forbundet med den natur vi lever af og i. Stencirklen fortæller en historie om en ældgammel tradition med respekt for jorden og værdsættelse af det feminine. Det er en vigtig historie at fortælle, især i dag, hvor kravet om at finde en vej til at leve bæredygtigt på vores klode i stigende grad lyder fra alle verdenshjørner.

Et helt afgørende aspekt af at omstille samfundet fra forbrug til bæredygtighed er, at se på de fortællinger vi har om livet – eller vores worldstories. Stencirklen er således rejst som optakt til en festival vi planlægger til sommer – Worldstory Festival 2015 (se www.worldstoryfestival.com).

Dette og andre bestræbelser handler om at skabe fællesskab, bæredygtighed og se muligheder frem for problemer i den omstilling til bæredygtighed, som vi som samfund står overfor. Vi byder jer hjertelig velkommen til at besøge os på Bjergager.

Tea og Rolf
Bjergager

 

 

Salon Helle klipper for kræftramte børn

 

Søndag, den 15. februar klippede 8 frivillige frisører fra kl. 10 til 17 i Salon Helle til "Locks of Love", som er en organisation, der hjælper kræftramte børn med parykker.

Det var Salon Helles assistent Katrine Sommer, som tog initiativ til
arrangementet, da hun tidligere selv har deltaget i et lignende arrangement med stor succes.

Klipningen var gratis, og der skulle klippes mininum 12 cm af håret, som blev sendt til "Locks of Love".

Fru Lunds Bagerier donerede fastelavnsboller til dagen.

Dagen blev en stor succes. Man nåede at klippe 60, heraf enkelte mænd. Rekordlængden blev 60 cm. I de efterfølgende uger kom der hestehaler fra hele landet, fordi folk havde læst om det.

TV-2 lavede et lille indslag til de regionale nyheder og flere aviser kontaktede os, fortæller Helle fra Salonen.