Byens fællesskab
Ved Alex Hold
I 1989 den sidste torsdag i januar, var der som så mange gange før på denne dag i året, indkaldt til ordinær generalforsamling for Aasum Bylaug i forsamlingshuset med spisning bagefter.
Da oldermand Poul-Erik Martinsen havde aflagt sin beretning om tilstanden og vedligeholdelsen af byens fællesarealer, blev der som året før en livlig diskussion om trafiksikkerheden i byen! De manglende cykelstier til skolen i Seden, og det store problem med bilerne som drøner gennem byen uden hensyn til de manglende fortove, og til stor fare for børn, høns og gamle! Særlig de unges mandlige forældre var ikke til at stoppe i diskussionen, de krævede handling! Ikke mindst fordi de hjemmefra havde fået klar besked fra fruen. "Nu må I sløve mænd, se at komme i gang med at løse problemerne, for i år forlanger vi handling ikke snak"!
Enhver kan forstå, at presset på ordstyreren og bestyrelsen var urimelig hård det år. På den ene fløj var de unge fædre, som så en sort fremtid i møde, hvis de kom hjem uden et resultat. På den anden fløj de gamle, som efterhånden var dødsultne, "se lige på klokken, køkkenet har været klar med de gule ærter længe, det er da helt urimeligt det her".
Det er i sådanne situationer gode beslutninger kan træffes! Hvem ønsker ikke fred og fordragelighed, hvem ønsker kold aftensmad? Alle havde vilje til handling! Hurtigt fik forsamlingen vedtaget, at der skulle tages initiativ til at få indkaldt til møde for alle borgerne i Aasum. På mødet ville man anbefale, at der blev dannet en beboerforening.
Smart! Nu fik man løftet de omtalte problemer ud af Bylauget; lauget kunne fremover koncentrere sig om sine egne opgaver. Og alle byens borgere uanset køn kunne med en beboerforening langt mere effektivt være med til at højne byens trivsel på det trafikale og sociale område.