"Jeg elsker at arbejde...."

Hendes mand mener hun lider af uhelbredelig "DAMP"!

Obelix fra Asterix faldt i den store gryde som barn, og må derfor leve med uanede kræfter og energi. Hvilken gryde Inge faldt i som barn ved jeg ikke, men et og andet må der være sket? Magen til energisk menneske skal man lede længe efter.

Ok.. vi har flere, der lyder navnet Inge i Åsum; men her taler jeg om min gode nabo Inge Høy Nielsen, som er en kvinde, der kan give enhver kamp til stregen.

Det lykkedes mig en aften efter kl. 20, at fange hende ind til en god snak om hendes liv og levned.

Som mangeårig nabo til Salon Helle har vi jo ikke kunne undgå og bemærke de mange kunder, som parkerer ved salonen. De fleste er kvinder... så...uden at lægge mig ud med halvdelen af befolkningen, vil jeg nøjes med at konstatere, at jeg ser mange besynderlige parkeringer!!

Men til sagen!

Da min hustru og jeg overtog Waltergården var der stadig opsat køkkenelementer og afløb i det gamle "herreværelse", som synligt bevis på, at her engang har været en lille frisørsalon. Og ganske rigtigt!

Inge fortæller, at hun midt i januar 1965 som 22 årig singlemor med sin lille snart 2-årige datter Helle ved sin side, var klar til at begynde et nyt liv som selvstændig damefrisør. - Åh, det var en dejlig tid, endelig kunne jeg få lov til at bruge al min energi på det jeg brændte for, fortæller Inge helt opstemt af de gode minder. - Men Inge... var det ikke lidt hårdt med en lille datter? - Nej, det var intet problem.

Når den sidste kunde var gået tog Helle og jeg en lille lur! Når vi havde spist til aften, var vi klar til at cykle til Fjordager, hvor jeg gik til håndbold. En ældre venlig dame tilbød at passe vi unge mødres børn, mens vi sprang rundt med bolden! Og så valgte jeg hurtigt at bruge penge på en pige, som kunne hjælpe med pasningen af Helle.

Heldigvis gik salonen strygende. Med sit åbne sind og stærke udstråling fik Inge så mange kunder, at der hurtig blev brug for en elev, og de tre klippestole i den lille stue blev flittigt brugt! - Men hvor havde du "venteværelse"? - Der ude i jeres gang - der sad kunderne på trappen og ventede til det blev deres tur, afslører Inge.

Som bekendt brændte Waltergårdens avlsbygninger i 40'erne. Lige uden for salonens vinduer lå de tilgroede ruiner som lokkemad for en driftig ung forretningskvinde.

Udsnit af luftfoto fra 1965:
Walthergårdens hvide hovedbygning og byggetomten, hvor Slon Helle nu ligger.

Bemærk skurvognen!

Hendes udlejer fru Jørgensen blev derfor spurgt, om hun ville sælge lidt af grunden fra. Da svaret var ja, var Inge klar til at tage den store udfordring op. Men det skulle vise sig, at det ikke var så let at få lov til at lave en ny udstykning midt i Åsum. - Glem det, vi tillader ikke, at der etableres ny udkørsel til Åsum Bygade, fik jeg af vide fra kommunen, fortæller Inge. Først da forslaget blev en fælles udkørsel for nr. 4 og nr. 6 blev tilladelsen givet.

I 1965 kunne de lokale håndværkere gå i gang med at bygge en ny villa med salon. I 1966 flytter Inge nu for anden og sidste gang hjemmefra sine forældre og ind i sin nye villa. Naturligvis skulle salonen have et navn.

Helle, som var blevet 3 år, lå lige til højrebenet!

Selvom det i starten var nødvendigt at leje 3 af værelserne ud, og jeg selv sov i stuen, var det fantastisk at få sit eget. Du skal huske på, at mit arbejde er min hobby. Jeg elsker at arbejde, ja, jeg kunne arbejde altid, smiler Inge. Med den indstilling kan det jo kun gå fremad. Det gjorde det også for Inge! Som alenemor i mange år besluttede hun sig for, at sige ja til Ebbe Høy, som i flere år have banket på.

De valgte at gifte sig og 9 år efter, at Helle så dagens lys, kom hendes lillesøster Lotte til verden og 15 måneder senere blev Mette inviteret med på vognen. Med den familieforøgelse blev Ebbes uddannelse som arkitekt aktuel, en kraftig udvidelse af det lille parcelhus blev en realitet.

At være frisørmester har altid været en opgave, som Inge har taget alvorligt. Det har været vigtigt at følge med og holde sig ajour. - I mange år var jeg på kursus en gang om ugen og deltog i mange konkurrencer. Jeg var aktiv i mesterforeningen og fik meget inspiration, når jeg som "skuemester" kom rundt og så nye dygtige svende, erindrer Inge.- Jeg har haft så mange dygtige elever og mange af dem har heldigvis klaret sig rigtig godt.

Og mine dejlige kunder, det har været en stor berigelse, at jeg har fået lov til at møde så mange fantastisk spændende mennesker. Endnu engang bliver Inge begejstret ved tanken om de gode minder. For minder er det efterhånden blevet!

I 2007, da Inge var fyldt 65 år besluttede mor og datter, at den, der havde lagt navn til salonen også skulle være ejer. Så Helle overtog ansvaret for den driftige salon. Men Inge havde ingen planer om at stoppe, til stor glæde for Helle som er meget stolt og glad for sin mor! Først i 2012 - få måneder før hun kunne fejre sin 70 års fødselsdag - valgte Inge helt at lægge saksen på hylden.

Hun kunne nu se tilbage på et langt og succesfuldt liv som selvstændig frisør, et liv med mange store udfordringer, som set fra mit vindue, er løst på bedste vis.

Heldigvis har Inge ikke lagt energien på hylden. I skrivende stund har vi sammen modtaget 5 mᶟ ral til vores fælles indkørsel. Desværre fik jeg dårlig ryg og måtte smide skovlen, men Inge er ikke til at stoppe - i regn og blæst har hun nu alene gjort arbejdet færdigt. Selvom jeg var helt på knæ kunne jeg ikke få hende til at vente nogle dage...

- Oh, Alex.. husk nu.... jeg elsker at arbejde.

Alex Hold