Generalforsamling 2022


Referat af generalforsamling i Aasum Sogns Beboerforening, afholdt onsdag d. 30. marts 2022 i Idrætsforeningens klubhus.

Tilstede var 24 medlemmer inkl. 4 fra bestyrelsen (Alex Hold, Poul Poulsen, Nicolai Jacobsen og Jess Wulff-Hansen), Claus Bøge Huulvej havde meldt forfald.

1. Valg af dirigent. Trine Lykke Hansen blev foreslået og valgt til dirigent og konstaterede herefter, at indkaldelsen til generalforsamlingen var sket rettidigt, og at generalforsamlingen derfor var lovlig og beslutningsdygtig.

2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning. Alex fremlagde beretningen i et PowerPoint format og fastslog, at beretningen kun omfattede perioden fra d. 26. maj 2021 og frem til d. 30. marts 2022, da sidste års generalforsamling blev forskudt grundet Corona epidemien. Alex nævnte bl.a. herudover, at foreningen har 167 medlemmer, at teltene har været lejet ud 30 gange og kanoerne lånt ud 14 gange. Det blev også nævnt, at der i perioden var afholdt 7 bestyrelsesmøder, 3 fyraftensmøder og 4 andre møder samt 1 online møde. Alex nævnte også, at der i perioden var gennemført 6 større arrangementer.

Herefter orienterede Poul omkring den kommende Aasumfilm og nogle af de tiltag som trafikgruppen har været involveret i. Poul orienterede ligeledes om tiltag i forbindelse med Lokalhistorisk Arkiv og Bogbytteren.

Trine takkede Alex og Poul for hver deres del af beretningen og satte den herefter til debat. Da der ikke var spørgsmål til den samlede beretning, blev denne herefter godkendt.

3. Fremlæggelse af revideret regnskab for 2021, herunder regnskab for Sognebladet og Lokalhistorisk Arkiv. Poul gennemgik regnskabet for Aasum Sogns Beboerforening og nævnte herunder et medlemskontingent på 32.776, 25 kr., samt at der havde været et overskud i 2021 på 11.273,85 kr. hvilket dog skyldtes aflyste arrangementer. Formuen pr. 31.12.2021 var på 43.711,42 kr. Der var ingen bemærkninger til regnskabet.

Herefter gennemgik Poul regnskabet for Aasum Sogneblad hvor der i 2021 var et underskud på 6.557,01 kr. hvilket dog skyldtes, at der var givet et stort tilskud til årets markedsdag. Formuen pr. 31.12.2021 var på 32.096,93 kr. Der var ingen bemærkninger til regnskabet.

Slutteligt gennemgik Poul regnskabet for Aasum Lokalhistoriske Arkiv hvor der i 2021 var et underskud på 797,55 kr. samt en formue pr. 31.12.2021 på 51.043,95 kr. Her i er dog også inkluderet de 30.000 kr., som er reserveret til Aasum filmen. Der var ingen bemærkninger til regnskabet. Regnskaberne blev herefter godkendt.

4. Fastsættelse af kontingent. Kontingentet blev foreslået og fastsat uændret for det kommende år så det uændret er 400 kr. pr. husstand, dog 200 kr. for enlige.

5. Indkommende forslag. Der var ingen indkomne forslag.

6. Valg til bestyrelsen og suppleanter samt valg til revisorer og revisorsuppleanter. Poul Poulsen, Nicolai Jacobsen samt Claus Bøge Huulvej var på valg til bestyrelsen. Poul og Nicolai var villige til genvalg og blev valgt. Claus stillede ikke op til genvalg. Bestyrelsen indstillede Henriette Cederholm til valg til bestyrelsen. Ingen andre stillede op til valg, hvorefter Henriette blev valgt.

Liv Marei Nybroe og Bente Knudsen var på valg som suppleanter til bestyrelsen. Liv, som ikke var til stede, havde ikke ønsket genvalg, og Bente ønskede heller ikke genvalg. Bestyrelsen indstillede Iben Bager Sjødahl og Lene Bøtker- Rasmussen til valg som suppleanter til bestyrelsen. Da ingen andre stillede op til valg, blev Iben indvalgt som 1. suppleant og Lene som 2. suppleant til bestyrelsen.

Trine Lykke Hansen og Ken Lyndrup var på valg som revisorer. Begge ønskede genvalg og blev valgt. Inge Høj Nielsen og Annette Bøge Huulvej var på valg som revisorsuppleanter. Annette ønskede genvalg og blev valgt. Inge er afgået ved døden, så Mogens Burmølle blev i stedet valgt som revisorsuppleant.

7. Eventuelt. Poul takkede for den altid store villighed til at deltage i telt- op og nedtagning samt folks store villighed til at deltage i diverse arrangementer. Herefter blev der givet information omkring Odense kommunes kampagne ”Velfærdens Fundament”, og der udspandt sig en efterfølgende drøftelse. Sluttelig takkede Alex de tilstedeværende for et godt møde.

Ref. Jess Wulff-Hansen / 31.03.2022

Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig således:
Formand: Nicolai Jacobsen

Næstformand: Henriette Cederholm

Kasserer: Poul Poulsen

Sekretær: Jess Wulff-Hansen

Igangværende udvalg:

Aktivitetsudvalget: Henriette, Iben og Jess

Trafikudvalget: Poul + ekstern gruppe

Nye udvalg/følgegruppe:

Velfærdens Fundament: Poul og Nicolai. Følgegruppe vil blive dannet efterfølgende.

Historisk udvalg: Alex og Henriette