Præstens arbejdsopgaver.

Af Maria-Louize Helbo.

For kort tid siden var jeg på et kursus med biskoppen og en masse andre nyansatte præster i Fyens Stift. Det var et par dejlige dage, hvor der blev talt og diskuteret meget om vores stillinger og trivsel. En af de ting, der så ud til at være et tilbagevendende element, var præsternes frustration over, at der tilsyneladende i ens sogne kunne synes at være et indtryk af, at præsten ikke rigtig har noget arbejde, og altså dermed har meget fritid.

Det virkede altså som om, at der ikke altid var en tydelig bevidsthed om, hvad præstens arbejde egentlig består i. Og da en af præsterne fortalte, at vedkommende engang var blevet spurgt om, hvad vedkommendes rigtige arbejde var, gik det op for mig, at det måske var en mere almindelig antagelse, at præsten kun arbejder om søndagen, end jeg måske lige selv gik og troede.

Så jeg tænkte, at det ville være en oplagt mulighed at fortælle lidt om det her og ikke mindst samtidig fortælle, hvad det er menigheden kan bruge det stykke arbejde til og bruge kirken og præsten til.

Naturligt nok vil der være nogen, der tænker, at præstens arbejde foregår om søndagen. Men for at kunne arbejde om søndagen, er man nødt til at forberede sig ved blandt andet at læse søndagens tekster, skrive sin prædiken, vælge salmer og tale med eventuelle dåbsfamilier. Og så er der jo konfirmanderne – og i Seden/Aasum har vi også minikonfirmander. Foruden deres konkrete undervisning kommer også forberedelsen til undervisningen. Bryllupper og begravelser tager ikke kun en halv time i kirken.

Der skal skrives tale til lejligheden, og for at det kan ske, skal man tale med henholdsvis de pårørende eller brudeparret. Månedlige menighedsrådsmøder er også en del af præstens arbejde, ligesom det er almindeligt, at præsten deltager i de arrangementer, menighedsrådet arrangerer i sognet, det være sig sogneaftner, udflugter, koncerter eller tirsdagscaféer. Her udfolder menighedslivet sig, og man har mulighed for at tale mere med folk, end man har om søndagen efter gudstjenesten.

En del af præstens arbejde er også usynligt, i den forstand at det består af husbesøg, samtaler og en forpligtelse på at dygtiggøre sig indenfor sit fag. For nogle præster indebærer deres embede også et stort administrativt arbejde, og så er der naturligvis præster, der påtager sig ekstra opgaver i sognet, på samme måde som menighedsrådsmedlemmerne påtager sig opgaver og udvalgsposter. Alle sider af arbejdsdagen er gode, givende og udviklende. Men sandelig også tidskrævende – og derfor arbejder præsterne altså også udover søndagen.

Det, der er vigtigt at huske på her er, at det arbejde der udføres både i det synlige og usynlige, gøres med tanke på, at det skal være til gavn for menigheden. Kirken skal være et sted, der fungerer, fordi der er nogen, der har brug for de tilbud kirken fremsætter. Det være sig søndagens gudstjeneste, præstens fortrolighed eller et af de utallige arrangementer kirken står bag. Der er altså en bred vifte, hvori man kan skabe sig et netværk og finde ro, trøst og styrke. Kvaliteter der er vigtige i det hektiske liv mange lever i dag.

Og så må man ikke glemme, at det pastorale perspektiv tilbyder en absolut kontekst, hvis formål er at indgyde håb frem for at stille krav og deadlines. Men som sognestrukturen ser ud i dag, kan det være svært for præsten altid at vide, hvem det er, der måske kunne have brug for en fortrolig samtale, men man kan altid kontakte præsten eller bede andre gøre det. Vi skal jo huske, at præsten er kaldet til sin menighed – og i sit embede og arbejde skal være til gavn for menigheden.