Ikke at vælger er også et valg.

 

Der skal være dåb i kirken. Der sidder en familie helt oppe foran og bag dem lidt gæster. Vi skal ikke døbe et lille barn, men en konfirmand. Lidt betuttet sidder han eller hun der på første bænk og venter på, at turen kommer til dem.

Er det nu et curlingbarn, så er det ikke så svært. Curlingbørn har navn efter vintersporten curling, hvor man sender en sten af sted hen over isen, og deltagernes opgave er så at fjerne alle forhindringer, at polere og blanke isen, så stenen kan glide langt og ubesværet i den rigtige retning. Sådan fjerner curlingbørnenes forældre alle forhindringer på barnets vej og støtter og promoverer og supporter og klapper den lille på ryggen og roser og bygger op i enhver henseende. Og curling barnet melder sig naturligvis frivilligt til hovedrollen til skolekomedien og trives fint i rampelys og i centrum. Sådan en lille curlingunge synes naturligvis, at det er fedt at blive døbt, mens så mange kikker på, og præsten har også ladet et ord falde om dåbsgaver og den slags.

For mindre selvsikre børn er det sværere. De gemmer sig helst i flokken, men er nu trukket frem, og selvom det er en glæde og en højtid, så føler de sig udstillet, med rette, og jeg har faktisk lidt ondt af dem.

Og situationen er også forkert.

”De skal vælge selv” siger forældrene, når et barn er født og dåben bliver diskuteret. Teologisk er det forkert. For dåben er et ubetinget tilsagn fra Gud om, at vi er hans børn lige fra den allerførste færd. Det er ikke noget, man skal gøre sig fortjent til eller skal forstå og bifalde i en mere moden alder. Det er en kærlighedshandling, et tilsagn, et knus fra Vorherre. Du hører til hos mig, lige meget hvad der sker.

Nej, de skal vælge selv, siger forældrene. Men det er en illusion. Forældre vælger for børnene, når de vælger dåben fra. De stiller børnene i en svær situation, når konfirmationstiden nærmer sig. I stedet for at kunne følge med flokken og glæde sig til konfirmationen enten på grund af festen, eller fordi de tror en lille smule, eller en kombination af begge dele, så er barnet nu af sine forældre bragt i en langt sværere situation. For for at blive konfirmeret skal man være døbt. Og så skal den arme unge alene og ikke i klassens trygge fællesskab op og døbes under en gudstjeneste i kirken.

Vi gør alt for at markere, at det er en enkel og naturlig ting, men i virkeligheden er det rigtigt svært for barnet.

Derfor, er man som forælder usikker på sit forhold til den kristne tro, så lad dog jeres barn døbe. Og hvis barnet så senere efter endt skolegang og uddannelse i en mere voksen alder kommer frem til en livsholdning, der grunder i noget andet end den kristne tro. Så kan man melde sig ud af Folkekirken blot ved at skrive under på en blanket på kirkekontoret.  

 

Sognepræst Nils Holger Ellekilde

 

Aasum Kirkes døbefont.