Hvad siger du ?

I skrivende stund nærmer vore to sognes konfirmationer sig med stormskridt. Der pusles i de små hjem med bordplaner, taler og lejlighedssange – og konfirmanderne selv har efterhånden svært ved at koncentrere sig om noget som helst andet end forventningen til den store dag.
I løbet af det sidste års tid har der tre morgener om ugen været et opløb af cykler foran kirkediget i Seden, som har gjort al snak om unges manglende motion og vedholdenhed til skamme. I strid blæst, knæhøj sne og øsende regnvejr er de unge mødt frem til undervisning i konfirmandlokalet og morgenandagt i kirken.
Og nu er den så lige om hjørnet – den store dag. Med fest og farver, gaver og taler – og gudstjenesten, hvorfra hele dagen tager sit afsæt.

Mange gange har konfirmanderne og jeg her på det sidste øvet os i at gå pænt og ordentligt ind i kirken. Øvet os i, hvad der skal ske oppe ved altret, med trosbekendelse og hvor og hvornår, de skal svare ja på tiltale. Læst og fundet det bibelvers, der skulle være hver deres eget og øvet, hvordan det er at knæle oppe ved altret og få den velsignelse, som præsten giver hver enkelt med hånden på de hoveder, der på konfirmationsdagen vil være prydet med fint opsat hår eller voksafstivet frisure.
Mange gange – rigtig mange gange har vi øvet – og på falderebet inden sidste time sluttede spøger én af dem så om, hvad det egentlig er, at jeg siger under deres velsignelse. 

Sammen gennemgik vi velsignelsens smukke ord og den verden, der knytter sig til ordene, og det slog mig, hvordan disse ord egentlig er gode og brugbare for os alle, uanset om vi er 15 år eller 95 år gamle:

Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader,
som i dåben har gjort dig til sit barn,
han styrke din tro og give dig håb,
han velsigne dig og bevare dig i sin kærlighed alle dine dage!

I kirken kan vi aldrig velsigne med lykke og smertefri liv, for det ville være at lukke øjnene for den virkelighed, som vi alle befinder os i, hvor smerte og sorg, nederlag og fortvivlelse er uløselige dele af et menneskeliv.
Men vi kan velsigne med ord om Guds nærvær og kærlighed – for det er os alle givet i dåben.
Fordi vi har dåbens ord om, at vi er Guds elskede børn at læne os op af, har vi også en kraftkilde at hente styrke i på de dage, hvor vi selv er tømte for al kraft og styrke. Og det er, hvad der vil blive sagt til hver enkelt konfirmand ved vore kirkers konfirmationer. At Gud er med dem i deres liv.

Fra Gud får vi tro, når vi ikke kan tro. Fra Gud gives vi et håb, der rækker længere og højere end nogen håbløshed. Og gemt i Guds kærlighed er vi beskyttede – ikke mod alt ondt og verdens sorg – men imod fortabelse og intethed.

Tillykke med konfirmationen til alle konfirmander – og til alle os andre.

Karin Nebel

Sluttelig vil jeg gerne have lov at takke Åsum Sogn for den varme og åbenhed jeg har mødt her, Åsum Menighedsråd for opbakning og godt samarbejde og Åsum Kirkes betjening for hygge, hjælp og sparring.

I har alle en plads i mit lille jyske hjerte.