Fred på jorden.

Således sang englene julenat over marken uden for Bethlehem: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden fred til mennesker med Guds velbehag” Lige fra den allerførste begyndelse var kristendommen således en kærlighedens og fredens tro. Alle Jesu lignelser, de historier han fortalte, handlede om dette ene. Freden. Fred med sin gud og fred med sin næste, som det udtrykkes et sted.


Og de første kristne organiserede sig derefter. Man tog sig af de fattige, de gamle og de syge. Man tog sig af enkerne og de faderløse. I det bibelske skrift, som hedder Apostlenes Gerninger, fortælles der endog om det i detaljer, at man satte 7 mand ind som omsorgsledere i den første kristne menighed. Det var virkelig fred og kærlighed, som kom til jorden julenat.

Men alligevel gik det galt. Krigene og volden fortsatte op gennem historien, også og især ført an af de kristne lande.  Hvornår gik det galt, hvornår ophørte efterklangen af englenes sang julenat. Det skete, da kirken fødtes som institution som følge af kristendommens udbredelse i det store romerrige. Den tidlige kristendom var en form for græsrodsbevægelse,  men da kejser Konstantin den store blev kristen og gjorde kristendommen til anerkendt religion i Rom, og kirken som følge deraf voksede frem som institution, fik det store følger.

Kirken blev ret hurtigt en stor, magtfuld og velhavende institution i romerriget, og det satte sit præg på dem, som søgte derind. Tidligere kunne i romerriget unge ambitiøse mænd uden rigdom og jord opnå en karriere i hæren eller i statsadministrationen, men nu åbnede der sig en tredje karrierevej, og magtmenneskene fik adgang til kirke, og siden er det gået galt.

Den institution som om nogen skulle tale fredens sag har i stedet pustet til ilden, og de fleste større krige, som har raset op gennem Europas historie, har haft noget med tro at gøre. Man kan næsten ikke forstå det.

Der har ellers været et par store samlende begivenheder, som skulle have sat en stopper for vanviddet. I forbindelse med reformationen skrev Luther en bog ”Et kristenmenneskes frihed” som bl.a. fortalte, at ethvert menneske var en fri herre over alle ting og ingen underlagt. Det var et frihedsskrift, som ville noget og blev et af inspirationsskrifterne bag det store bondeoprør i 1500 tallets første halvdel.

Men Luther blev bange og svigtede sine idealer, tog fyrsternes parti og opfordrede til at hugge bønderne ned. Hvilket også skete med en uhyggelig effektivitet og brutalitet. Chancen for en menneskelig enhed var forpasset.

Op gennem de følgende århundreder også gennem oplysningstiden i 1700 tallet skete der ingenting. Men med arbejdernes internationale i slutningen af 1800 tallet opstod der nye initiativer til fællesskab og fred på tværs af landegrænserne. Bevægelsen var politisk og økonomisk begrundet med en erkendelse af, at arbejdernes og de dårligst stilledes vilkår var mere fælles mellem de europæiske lande end det rent nationale gud konge og fædreland.

Og helt uden tanke på politik så mange mennesker her en gryende fællesskabets bevægelse, som ville sige nej til krig og vold. Her i dette, det første store europæiske forsøg på fællesskab på tværs af nationerne, håbede man, at de almindelige mennesker, der nu havde forbindelse med hinanden, fremover ville sige nej til at gå i krig imod hinanden.

Og alle holdt vejret i starten i 1900 tallet, da kongehuse og kejserriger raslede med sablen og genoplivede gamle intriger og konflikter. Nu ville de vel sige fra, alle de tusinder af mennesker, som havde fundet hinanden på tværs af grænserne. Men da militærmusikken marcherede gennem byernes gader med kolonner af soldater i flotte uniformer, og politikerne holdt flammende nationale taler, faldt det hele sammen, og millioner af almindelige mennesker, som intet havde at udsætte på hinanden, drog i krig imod hinanden med kaos til følge. Resten af historien kender vi

Og vi spørger op gennem historien, hvor blev budskabet om fred på jorden af ? Hvor er efterklangen af englenes sang? Hvad er det, som er så vigtigt, at det betyder mere end det enkelte menneskes møde med sin næste. Var julenat kun en parentes ?

Nej bort med det hele. Væk med alle hensyn til politik, penge, nationalitet, magt og rigdom. Og lad os genfinde den fred englene sang om julenat. Lad os vende tilbage til det oprindelige.  At det, som vi mennesker har fælles, er langt mere, end det som skiller os. Og at kærligheden og freden er den eneste vej.

Sognepræst Nils Holger Ellekilde