Ønskes: En troende præst

  Dette indgik i et stillingsopslag fra et menighedsråd, der skulle have en ny præst til sognet ovre i Vestjylland.

Det vakte stor opsigt og førte til megen debat i aviserne landet over - også her på Fyn.
Det var en besynderlig sammenstilling. En troende præst. Hvis et parti søgte en folketingskandidat, ville de så skrive, at han skulle være politisk engageret. Det ville de ikke skrive, for det er da en selvfølge, at man er politisk engageret, hvis man lader sig opstille til Folketinget.
Og nøjagtig det samme med præstegerningen. Der er da ingen teologer, som søger en præstestilling, hvis de ikke er troende. Hvorfor skulle de ellers? Folkekirken er bestemt ingen guldgrube, og arbejdstiderne er besværlige på skæve tider, om aftenen og i weekenden, hvor familien har fri.
Har man ikke hjertet med, bliver det hurtigt goldt og ørkesløst.
Men hvad var det da, dette menighedsråd ønskede? 
Det var nok en præst med en bestemt kirkelig observans, og det er noget helt andet. Og her spiller præstens bibelsyn ind, som noget afgørende.
Der findes mange syn på biblen, lige fra at det er Guds eget ufejlbarlige ord åbenbaret for os mennesker, og til at det er en interessant samling religiøse skrifter fra oldtiden. Og hvor står præsterne henne? De står ikke samme sted, for de er som alle andre meget forskellige, også i det grundlæggende, nemlig deres syn på biblen. 
Tre bibelsyn
 
I hovedtræk kan bibelsynet opdeles i tre. Man kan have et fundamentalistisk bibelsyn, et konservativt bibelsyn og et liberalt bibelsyn.
Ud fra et fundamentalistisk bibelsyn er skriften ufejlbarlig. Hvert ord, hver sætning, hvert komma og hvert punktum står som det skal. Bibelen er Guds eget ufejlbarlige ord åbenbaret ved Helligånden, og hvis vi syntes, noget er forkert, så er det os som har fejlen. Og verden er blevet skabt af Gud på seks dage.
Ud fra et konservativt bibelsyn ses bibelen stadig som et åbenbaret skrift, men vi har en vis frihed til at tolke skrifterne ind i vores egen tid. Men selve bibelens grundholdning skal der ikke rokkes ved. Verden er ikke nødvendigvis blevet til på de seks dage, men Gud er stadig skaberen.
Det er ikke ret mange præster, som deler disse to bibelsyn. De markerer sig ved modstand mod kvindelige præster, vil ikke vie fraskilte, og er parate til at træde ud af Folkekirken på grund af den nylige lov om personer af samme køns ret til at blive viet i kirken på lige fod med andre.
Det tredje bibelsyn er det liberale. Det deles af de allerfleste præster. Lige siden oplysningstidens spirende frie forskning har man været klar over de bibelske skrifters kulturelle afhængighed af omverdenen. De forskellige bibelske fortællinger er ikke lodret sænket ned fra himlen, men de er medtaget i bibelen, fordi man syntes, at de bærer et budskab.
Og det er dette budskab, som den moderne præst skal prøve at finde og fortolke ind i en nutidig sammenhæng. Hvordan verden er blevet til, det ved ingen. The Big Bang er ikke blevet modsagt endnu, men menneskets opgave er at finde vej i den brogede verden, som vi lever i, og at realisere den kærlighed, som er selve fundamentet for alt menneskeligt samvær.
Og hvad vil det da sige at være en troende præst. Det er ikke at have en bestemt kirkelig og teologisk observans. Men det at leve med sin menighed i det daglige liv. At dele folks glæde og taknemmelighed i 
de lyse stunder ved dåb og ved bryllupper i kirken og at dele deres sorg i de mørke tider, når vi er fortvivlede over et for tidligt dødsfald og er knuget af alvorlig sorg.
Og altid at gøre dette i et forsøg på at få det ind i den store sammenhæng, som er Guds, og altid at forkynde troen, håbet og kærligheden uanset alt andet.
Sognepræst
Nils Holger Ellekilde