En time i konfirmandstuen

Så er de nye hold konfirmander kommet i gang. Deres baggrund er meget forskellige alt efter hvilke lærere, de har haft til kristendomskundskab, hvis faget stadig hedder sådan.
De store gamle kulturbærende bibelske fortællinger, livets store spørgsmål. Hvor interesserede er de egentlig i dem? Ikke særligt, men høflige og velopdragne lader de som om. Og så kommer præsten pædagogisk på en prøve.
En af de første lektioner handler om skabelse og menneskesyn. Vi læser bibelens første kapitel, hvor vi hører, at Gud skabte alting på 6 dage og på den syvende dag hvilede han sig.
Og så tegner vi ellers det bibelske verdensbillede på tavlen med himmelhvælvingen, hvorpå Gud satte solen til at lyse om dagen og månen til at lyse om natten. Og alle stjernerne deroppe. Vi tegner havet med alle fiskene og de store havdyr. Vi lader det faste land komme til syne, og der tegner vi efter bibelens rækkefølge træer og buske, grønne urter og blomster, fuglene der flyver i luften og sidder i træerne, alle dyrene efter deres arter og mennesket til sidst. Mennesket skabt i Guds billede, med en gnist af det guddommelige i sig, med et strejf af Guds skaberkraft, styrke og kærlighed.
Og vi læser bibelens konklusion efter hver skabelsesdag: "Og Gud så det han havde skabt, og han så, at det var godt!
Der går mange farveblyanter og megen kreativitet med i denne proces, og vi ender med at konstatere, at det, som vi har tegnet er den verden vi kender derude. Og konklusionen er: " Ifølge bibelen er alting skabt af Gud og mennesket har stor betydning og værdi"
Men der er jo også en anden forklaring, har børnene lært. The Big Bang. Og så tager vi den. Vi tegner en flammende eksplosion på tavlen, og alting sprænges fra hinanden. Det skete for mange milliarder år siden, og det målbare faktum, at stjerner og hele galakser er på vej bort fra hinanden, og det faktum, at afstanden hele tiden forøges, indicerer, at der nok er noget i denne teori. Og vi ser på vores egen klode. Den er blot en af ni planeter, der er i kredsløb om vores sol, som er en stjerne, en enkelt stjerne i mælkevejens galakse. Og i mælkevejen er der omkring 100 milliarder andre stjerne. Et ufatteligt og uoverskueligt tal, og hertil kommer et uendeligt antal andre galakser med deres stjerner og mulige planeter.
Og da der intet var før det store brag, så ved vi heller ikke, hvem der tændte lunten og konklusionen må således være:" Ifølge videnskaben er verden blevet til at sig selv, og mennesket betyder ingenting"
Så vi har to modsatrettede konklusioner:

Ifølge bibelen er alting skabt af Gud, og mennesket har stor betydning og værdi" og det modsatte: "Ifølge videnskaben er verden blevet til af sig selv, og mennesket betyder ingenting"

Men ingen af dem er jo sande i deres helhed. Ingen af dem holder vand. Moderne mennesker tror ikke på, at alting er skabt af Gud. Og anstændige ordentlige og næstekærlige mennesker mener ikke, at det enkelte menneske ingen ting betyder.
Derfor må vi spørge: Hvordan lever vi da? Og svaret er et kompromis: At vi lever på videnskabens verdensbillede, men på bibelens menneskesyn.
Videnskabens verdensbillede med "The big bang" med dinosaurerne her på jorden for 60 millioner af år siden, med evolutionslæren og den moderne medicinske forskning. Og på bibelens menneskesyn. Med næstekærligheden som det overordnede, med hensyn og forståelse, med hjælp til de svage med omsorgen for den enkelte.
Sådan som det nu er, her i vort kristne land.

Nils Holger Ellekilde
Sognepræst