En klippe klistredag

Hvor kommer det onde fra? Det er et vigtigt spørgsmål, som naturligvis også må behandles i konfirmandstuen. Og dertil bruger vi en praktisk øvelse.

Jeg har i ugen forud for denne lektion gemt alle mine gamle aviser, og dem deler jeg så ud i klassen sammen med en saks til hver enkelt konfirmand. Og så skal de klippe alt det ud, som de synes er ondt, ulykkeligt eller forkert. Og så tager de ellers fat. De skal bare klippe overskrifterne ud, ellers kan det hele slet ikke være på bordet. Og når de så er færdige med det, beder jeg dem dele alt det onde, det ulykkelige alt det forkerte op i tre grupper, som kommende fra menneske selv, fra naturen og fra tilfældet. Og tavlen deles så op til disse tre kategorier.

Jeg stiller mig så op med kridtet i hånden og spørger efter eksempler på, at det onde kommer fra mennesket. Og der fyldes på med overskrifter om krig, borgerkrig, terror, overfald, narko, mord, voldtægt, ildspåsættelse, tyveri, røveri, hærværk, spritkørsel, bedrageri og svindel. De har masser af overskrifter, og det fylder det halve af tavlen, som er stor.

Den næste spalte skal så rumme det onde, som kommer fra naturen. Og det er ting som vulkanudbrud, jordskælv, oversvømmelse eller tørke. Og sygdom naturligvis, det kommer jo også fra naturen. Men der er ikke mange overskrifter her.

Den sidste spalte skal rumme de steder, hvor det onde kommer fra tilfældet. Og det er der, hvor uheldige omstændigheder fører til ulykker, som jo ingen ønskede. Hvor bommene ikke virkede ved en togoverførsel, hvor en flok fugle kolliderede med et jetfly og den slags.

Når vi så er færdige og sammen ser på tavlen, så er det onde, som kommer fra mennesket i massiv overvægt. Det er helt uhyggeligt at se de mange overskrifter samlet på tavlen.

Og hvad kan vi så gøre? Der, hvor det onde kommer fra naturen, kan vi selvfølgelig prøve at blive bedre til at varsle, at det er på vej. Og der, hvor de onde kommer fra tilfældige sammentræf, kan vi prøve at være mere årvågne. Sammenlagt kan vi kun gøre et: nemlig at hjælpe ofrene.

Men det onde, som kommer fra mennesket selv. Det, som fylder så enormt, hvad kan vi gøre for at slippe af med alt det? Her i et kristent land, kære konfirmander?

Vi kan følge de ti bud, er der heldigvis altid et kvikt hoved, der finder på at svare. Men dækker det det hele, spørger jeg. Hvad med datatyveri, it forbrydelser og den slags ting, det står der vist intet om i bibelen.

Ja, men så er der jo det overordnede bud om kærligheds, svarer en anden, og glæder dermed præstens hjerte, så har de jo lært lidt.
For fulgte vi de ti bud og det overordnede bud om næstekærlighed, så kunne vi jo bogstaveligt viske tavlen ren. Så fandtes det jo slet ikke, alt det onde, som kommer fra mennesket.

Men dette sker tilsyneladende ikke, og det er det gådefulde. Hvorfor? I mange af bibelens gamle myter søger man efter et svar.
I skabelsesmyten, den med Adam og Eva i Paradisets have, får vi et forsøg på et svar. I en primitiv fortælleform fra en urgammel tid behandles de store spørgsmål i tilværelsen.

Hvorfor er vi havnet som vi er? Fordi mennesket vil sig selv, lyder svaret. Fordi mennesket overtræder guds bud.

Men her og nu har vi chancen igen. Hver morgen er for os som selve skabelsens morgen. Alt ligger åbent der foran os. Og derfor er moderne kristendom en handlingens religion. Alle mulighederne har vi fået, modtaget uden egen indsats, og derfor skal konfirmanderne og vi gå ud i livet som Vorherres medarbejdere i en fortsat skabelse af alle gode ting, Af kærlighed og glæde, håb og tro, venskab og vækst.

Den ligger lige der til højre fod. Bort med alt det onde, som kommer fra mennesket, ud og gør noget ved det. Og så kan vi være med til at skabe den nye himmel og den nye en jord, som den gamle apostel Johannes skrev om i sin tid.

Nils Holger Ellekilde
Sognepræst.