NÆRHED

En lille nyfødt pige ligger helt alene på et hospital. Hun er født for tidligt og har vand i lungerne. Vi er i 1938, og der var ikke noget, som hed kuvøser og den pleje, som man har i dag. Forældrene har fået det råd at blive borte fra hospitalet, mens den lille pige ligesom beslutter, om hun vil leve eller dø. For hvis hun nu dør, så er det det bedste, at forældrene ikke har nået at lære hende at kende, mener lægen, som den gang blev anset for en autoritet, som almindelige mennesker ikke sagde imod.

Forældrene fulgte autoritetens råd og holdt sig borte. Men den lille pige var nu ikke helt overladt til sig selv. For hver dag i den måned det stod på, tog en gammel mand, en fjern slægtning, hver dag sporvognen ind til sygehuset for at sidde hos den lille pige en times tid. For at ae hende på kinden og holde hende i hånden.

Pigen kom sig og er nu en voksen kvinde, skuespilleren Susse Wold. Og hun fortæller i sin selvbiografi "Fremkaldt", at hun altid har været sikker på, at det var disse besøg fra den gamle slægtning, at det var dette tilbagevendende udtryk for nærvær og omsorg, der var årsag til, at hun i al sin skrøbelighed bestemte sig for livet.

Og det kan vi hverken sige for eller imod til. Men det er et udsagn, som er værd at hæfte sig ved.

Nu vi putter vore børn, og vi har fortalt godnathistorie og sunget godnatsang, så sker det ofte, at barnet siger. "Vil du ikke godt sidde lidt hos mig"? Så siger man som regel ja, holder barnets hånd, og når barnet sover, lister man sin hånd tilbage og kan gå. Nærheden er så vigtig.

Og derfor holder vi hånd, og derfor giver vi hinanden kys og kram. Vi mennesker.

I den klassiske trosopfattelse af Guds nærhed tænker man mest på de sørgelige ting. Når vi engang skal herfra. Og der findes store og stærke ord i vores gamle salmer, som nok kan hjælpe os på vej.

I salmen "Vær du mig nær" udtrykkes det således.

Vær du mig nær! Nu aftenen sænker sig,
snart mørket råder, vær du nær hos mig!
Når andres hjælp og trøst er intet værd,
du, hjælpeløses hjælp, vær du mig nær!

Salmen står i salmebogen nr. 541.

Men livet er nu andet end afsked og sorg. Nærhed i betydningen Guds nærhed nævnes så smukt i en moderne dåbssalme: "Fyldt af glæde over livets under" hvor et af versene lyder

Fyldt af undren er vi i din nærhed.
Du, som bærer verdensrummets dybder
venter på de små og ta´r imod os.
Venter på de små og ta´r imod os.

For i guds nærhed er vi alle sammen og til alle tider. Unge og gamle, børn og voksne. Men vi er bare ikke opmærksomme på det.
Når noget virkeligt er gået godt, så knytter det moderne menneske hånden som efter en tenniskamp og siger yes, det var pragtfuldt, det var godt, det var fedt, det var mig!

Og sådan tænker man vel, hvis ens egen indsats var del af resultatet eller af den store sejr.

Men det med Vorherres nærhed er gledet lidt ud. I en lidt sjældnere dåbssalme siges det dog til os

Du kommer Jesus i vor dåb.
her rækker du os mod og håb
Alene er vi svage
Nu lover du at være med
og være med os hvert et sted
i dag og alle dage.

Salmebogen nr. 450.

Nærhed er en meget vigtig ting for os mennesker, og det er vi rimeligt klar over. I vores kristne kirke hører vi, at vi aldrig er alene, fordi Gud er os nær. Og det skulle gerne give os tryghed både omkring de daglige ting og i den store sammenhæng.

Nils Holger Ellekilde
Sognepræst