Præstens ord

Liturgi, liturg, liturgisk?


Der er det sidste års tid blevet talt meget om liturgi i de folkekirkelige kredse. Biskopperne snakker om det, efteruddannelsen for præster flyder over med det, og selv i Kristelig Dagblad har artikler om liturgi sneget
sig ind jævnligt i løbet af året.

Men hvad er liturgi? Det er jo ikke et begreb, der dukker op i samtaler ofte, slet ikke udenfor kirkerummet. Og det er måske heller ikke helt nemt at definere, hvad liturgi er, men generelt når vi taler om liturgi,
så handler det om, hvordan vi afvikler gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Alt fra, hvordan præsten står foran alteret til valget af musikken og sågar belysningen i rummet, kan betragtes som værende
en del af gudstjenestens liturgi.

Kort sagt kan man sige, at liturgien er måden, vi holder gudstjenester på. I år bliver der åbnet op for, at man i de lokale sogne skal debattere liturgien og forholde sig til, om der er noget i liturgien, man kunne tænke sig at lave om på. Det betyder ikke, at der bliver givet lov til hvad som helst, men rammen for gudstjenesten er ved at have været den samme i mange år for ikke at sige årtier, og derfor er det på tide at se, om der er noget, vi skal lave om. Det kan både dreje sig om lokale ændringer eller ændringer, der gælder hele Folkekirken. Det kan dreje sig om musikken, om menighedens deltagelse i at afvikle gudstjenesten, om brugen af bønner, om mængden af læsninger og i det hele taget, hvordan vi griber
tingene an.

Den debat er vi så småt ved at skulle i gang med i menighedsrådet, men skulle der sidde nogle af jer derude i sognene, som har gode forslag til forandringer i gudstjenesten, så send endelig en mail til en af præsterne eller menighedsrådet eller hiv fat i os, når I er til gudstjeneste. Jo flere input, vi får, jo mere har vi at arbejde videre med, og sandsynligheden for, at de virkelig gode forslag kommer udefra, er store, for vi præster har det jo med at være lidt fanger af den tradition, som vi er dannet af, både
på godt og ondt.

Jeg holder selv enormt meget af den klassiske højmesse, men jeg kan også sagtens se, at den trænger til at blive pudset lidt af. Indtil videre er mine mest kreative forslag dog begrænset til at afskaffe kollektbønnerne og måske at inddrage menigheden mere i gudstjenesten. Men det er jo ikke fordi, det ligefrem er genopfindelsen af hjulet, der er på spil der, og det er allerede praksis i flere kirker.

Det største fokus for debatten er selvfølgelig højmessen, altså den klassiske søndagsgudstjeneste, som vi her holder kl. 11 i skiftevis Seden og Åsum, da det er den, hvor de nuværende regler er mest restriktive.
Men umiddelbart så er det den kirkelige liturgi i almindelighed, der er til debat, så har du input til vielsesritualet eller måden, vi holder morgengudstjenester eller julegudstjenester på, så hører vi også gerne om det.

Så nu er chancen der altså, hvis du er en af dem, der altid har syntes, at gudstjenesterne var kedelige, eller at der manglede et eller andet. I stedet for at sidde og brokke dig til sidemanden på kirkebænken, så
er der nu mulighed for at deltage aktivt i debatten, så kom med det. Vi håber på at få en masse input fra jer.

Anders Skaanning Andersen
Sognepræst