Tak for en god tid

Da jeg bliver 70 år i oktober falder jeg for aldersgrænsen i den gamle tjenestemandslov og er dermed tvunget til at tage min afsked. Som det fremgår andetsteds i bladet har jeg afskeds-gudstjeneste i Åsum kirke søndag den 16. sept. kl. 09.30 og i Seden kirke kl. 11,00 med efterfølgende fælles reception i Havnens Gourmet kl 13.00, hvor jeg håber at se rigtigt mange af sognets folk. Det har været 35 gode år som sognepræst i Seden og Åsum. Da jeg ankom til Åsum i foråret 1983, var sognet stadig et bynært landsogn med det præg, som de gamle
veldrevne gårde og deres velsituerede familier satte. Nu er der kun et par aktive landbrug tilbage, og sognet har ændret karakter til at være en lille kulturoase i romantiske landsbyklæder, hvor folk bor og lever, men hvor der stort set ikke er nogen erhvervsaktivitet. Men her ligger en kirke stadigvæk.

Da præstegården ligger oppe i Seden Sogn, er det fra kirken her i Åsum, at jeg har haft mit udkik. Jeg bilder mig ind, at jeg kender familierne i de fleste huse, for gennem 35 års præstegerning har jeg haft forbindelse stort set med jer alle. Der er familier, hvor jeg undervejs har viet dem, der nu er bedsteforældre, døbt deres børn, konfirmeret deres børn, viet deres børn og døbt deres børnebørn. Det giver stærke bånd. Og jeg følger med i familiernes liv, så godt jeg kan, og glæder mig, når det går dem godt. Men det er jo også fra kirken, vi siger det sidste farvel, også det knytter bånd, og når jeg kører gennem landsbyen, er der mange huse, hvor jeg
har begravet de gamle.

Og i selve kirkens rum kunne jeg en hverdag for mig selv låse mig ind og gå op på prædikestolen se hen over alle årene og genkalde mig alle de mange, som havde deres faste plads der om søndagen, men som nu er borte. Og derfor glæder det mig så meget, hver gang vi har barnedåb, ikke bare fra en familie med tilknytning til Åsum kirke, men dåb for en lille ny åsumbo. Og i den sammenhæng kan vi nu begynde at mærke sognets udbygning i Utzon Parken. De er bare noget så velkomne, og de ser ud til at falde godt til.

Er der så noget, jeg fortryder? Ja, jeg burde nok være kommet lidt mere rundt i sognet på husbesøg og på idrætspladsen. Og er der noget, jeg er stolt af? og det er menighedsrådets køb af Rytterskolen, da kommunen udbød den til salg.

Normalt tager den slags ting et år eller mere, men daværende formand for menighedsrådet
Hanne Trydeman og jeg klarede det på otte dage. Vi sendte ikke mange breve, men kørte i bil til provst, biskop, stift og i banken og sikrede Rytterskolen for Åsum sogn, hvor den nu er blevet det centrale samlingssted stadig ejet og finansieret af kirken.

Den menneskelige kontakt har altid været det vigtigste, og jeg har altid følt mig velkommen i de forskellige sammenhænge. Så megen venlighed og så mange glade smil har jeg mødt her. Det har været et privilegium at være Jeres præst.

Nu går rejsen videre. Mine børn er for længst fløjet fra reden, fundet livsledsagere, og
børnebørn er kommet til. Når man går af som præst, flytter man også fra præstegården.
Det er lidt svært at forlade det hjem, man har bygget op gennem så mange år, men det har vi vidst hele tiden. Og nu håber vi, at der kommer en ny præstefamilie, som vil nyde det skønne store gamle hus og de pragtfulde omgivelser lige så meget, som vi har gjort.

Tak for alle de gode år i Åsum sogn.
Sognepræst
Nils Holger Ellekilde