Præstens ord

Det givne

Rigtig mange mennesker ved ikke rigtig, hvad ben de skal stå på, når det drejer
sig om tro. De køber hele pakken, jo nærmere vi kommer juleaften, eller når
præsten gør det godt til en begravelse. Danskerne er sæson- og situationskristne.
Det meste af tiden lever vi endimensionalt, det vil sige, at vi kun regner med den virkelighed, som vi kan konstatere og undersøge med videnskab og bearbejde med teknik. At der skulle være mere, end det som vi kan måle og veje, bliver os mere og mere fjernt. Det ”hinsidige” er forsvundet. Vi er lukket inde i en ”dennesidighed”.

”Dennesidigheds-klaustrofobi” kan man kalde det. Hvorfor klaustrofobi? Fordi
meningen med livet så ikke længere er noget givet, men noget menneskeskabt,
som vi i sidste ende selv må finde på. Og så truer overanstrengelsen, angsten,
stressen, forvirringen, ensomheden og tomheden.

Men de allervigtigste ting i vores liv har vi ikke fundet på selv eller skabt selv.
Glæden findes. Den er ikke opfundet af os, men er givet. Og den har det med at
komme igen og igen - på trods. Selv meget ængstelige mennesker glemmer ind
imellem angsten og gribes af glæde, fordi andre er glade, og glæde er smittende.
Tilliden findes. Den er ikke opfundet, men givet. Og vi kunne ikke være til uden.
Tænk, hvis der kun fandtes mistænksomhed. Så ville der aldrig være selvforglemmelse til i samvær, samtale og omsorg.

Forskellen på godt og ondt findes. Og det gode har forrang for det onde. Forleden
var det Auschwitz dag, og vi blev erindrede om den totale ondskab, som altid skal huskes, fordi vi kun i modsætningen kan erindres om, hvad det gode egentlig er.

Farven findes. Tænk, hvis alt var gråt og mørkt.

Vellyd findes. ”En fuglestemmes vellyd fornemmes, eja, den første stær”
(Johannes V. Jensen).

Skønhed findes. Tænk på sommerfuglene. Der er hundredtusinder af sommerfugle. Hvorfor denne overflod af pragt?

Livet findes, og det har forrang for døden. Vi elsker livet, selvom det ind imellem
arter sig forfærdeligt. De aller aller fleste vil beholde det for næsten enhver pris.
Mening findes. Og mening er givet. Vi skal ikke selv finde på meningen. For
kærlighed findes, og meningen er kærlighed. Det ved vi fra sorgen, når vi mister
en af dem, der er umistelige for os.

Alt dette siger vores oplevelse og erfaring os. Og det kalder på undren.”Hvad
skal jeg sige, mine ord vil ikke meget sige” skriver Brorson i salmen ”Op al den
ting” fra 1734!

Mange mennesker stopper op ved det, som kan konstateres, måles og vejes og
kalder sig rationalister. Nogle mener, at vi i virkeligheden ingenting ved og kalder
sig agnostikere. Andre tror ikke på noget som helst. Der er intet, og de kalder sig
ateister.

Og så er der mange, som er åbne for undren, beundring og taknemmelighed,
og vi kalder os troende. Fordi vi har svært ved at se, at vores erfaring og oplevelse
skulle kunne dække alt. Livet er ikke tilfældighed og tomhed. Livet er, hvor
kærligheden findes. Og den har vi ikke skabt selv. Den fik vi som livets og troens
vuggegave.

Nils Holger Ellekilde
Sognepræst