KISS! - med måde…

Nej, denne klumme handler ikke om den rette mængde (jule-)kys. Eller om
et heavy metalband fra 1970’erne. KISS er en forkortelse for Keep it simple,
stupid!-princippet.

Eller på godt gammeldags dansk: Hold det simpelt, dumme!-princippet.
Princippet blev formuleret af en ingeniør i det amerikanske flyvevåbens tjeneste
for snart 60 år siden, men det holder stadig vand: Simple systemer præsterer
stadig bedre og hurtigere end alt for komplekse systemer. Og det er ikke svært
at overføre princippet til andre sammenhænge. Læring fx: Kan du ikke koge
din komplekse viden ned til noget enkelt og prægnant, skal du ikke gøre dig
forhåbninger om, at andre fatter noget som helst. Det er indlysende. Men det er
også farligt, hvis vi tankeløst overfører princippet på alt. Og alle. Det er nemlig
ikke alt, der kan koges ned til en kort formel eller en sætning, der kan stå på en
gajolæske uden at tabe saft og kraft og nødvendige nuancer.

Lad mig komme med to eksempler, der som præst især ligger mig sinde: (Troen
på) Gud og mennesker. Gud er uendelig, ufattelig og – i ordets bedste forstand
– mystisk. Gud er universets pulsslag. Summen af det hele – og meget mere
til. Hver gang vi mennesker forsøger at koge Gud ned til noget helt simpelt og
letfatteligt, så gør vi vold på Gud. Men fred være med det, Gud skal nok klare
sig! Det er straks værre, når vi indimellem overfører princippet på vores medmennesker og med vold og magt forsøger at mase dem ned i gajolæsken med vores forsimplinger. ”Jeg kender dig og din type” eller ”jeg har gennemskuet dig”, siger vi. Og mener det sjældent særligt pænt. Men faktum er, at vi kender aldrig hinanden til bunds. Og vi er aldrig nogensinde i stand til at gennemskue hinanden. Ikke engang os selv kan vi gennemskue. Om vi så satte os i lotusstilling og kiggede indad et helt langt liv, er der tusinder af vinkler, som vi aldrig får indsigt i. Lykkeligvis.

Et menneske er ikke bare dybt. Et menneske er også vidt og bredt og højt. Et
menneske rækker nedad og opad og langt ud til siderne. Vi mennesker er som
træer, der hele tiden sætter nye kviste og skud. Hver gang nogen – eller vi selv for den sags skyld – vil låse os fast i et bestemt billede eller mase os ned i en
gajolæske, har vi forandret os og skudt en ny kvist.

Keep it simple, stupid! Nuvel, ja. Men lad os love hinanden, at vi aldrig forsimpler.
Og altid har mod på at lade os overraske. Af Gud, af os selv og af hinanden.
Måske især her til jul!

Lise Marie Ranum, Sognepræst