Præstens ord

Jeg er så småt ved at være kommet på plads i huset og har fundet både bageren, supermarkedet, tanken og kan efterhånden ruten mellem Ikea og Seden i søvne.

Jeg ser frem til også at komme ordentlig i gang med arbejdet. I skrivende stund venter min indsættelse i Åsum og Seden stadig forude, og jeg har kun lige fået internetforbindelse og computer på plads. Telefonen kom for et par dage siden, men jeg kan stadig ikke huske nummeret til den. Jeg har dog fået at vide, at det står på hjemmesiden et sted.

Det er altid både spændende og forvirrende, når man skal starte op etnyt sted. Men denne her gang er det også lidt anderledes. Stort set alt, hvad jeg har kastet mig ud i tidligere, har haft en mere eller mindre fastsat slutdato fra begyndelsen. Men det er der ikke denne gang, og forhåbentlig ligger den meget langt ude i fremtiden. Efter godt 12 år med et arbejdsliv fordelt på tre kontinenter og endnu flere lande, ser jeg frem til nu at kunne slå rødder i det fynske og rent faktisk finde tiden til at pakke alle flyttekasserne ud.

Jeg havde egentlig aldrig forestillet mig, at jeg skulle slå mig ned på Fyn, og det var en lidt spontan indskydelse, der gjorde, at jeg valgte at køre forbi og se på stedet, da stillingen blev slået op. Egentlig havde jeg mest kigget efter jobs i det nordjyske. Men efter at have set stedet og hilst på nogle af rådsmedlemmerne og de ansatte skulle der ikke meget overvejelse til, før jeg sendte en ansøgning afsted.

Helle har været så sød at blive og gøre konfirmandholdene færdig. Hun har undervist dem hele vejen, så det er jo en kæmpe gave for mig, at hun kører holdene færdig, og jeg dermed kan få en blid opstart i det fynske. En opstart som indtil videre kun kan siges at have været overvældenepositiv. Jeg har også haft lejlighed til at hilse på noget af menigheden henover påsken og i torsdagscafeen, og det har været rigtig hyggeligt.

Når man har faret så meget rundt i verden, som jeg har, så er det svært ikke at blive lidt præget af det, så der er en overhængende risiko for, at min måde at være præst på vil synes en smule præget af forskellige
andre kirker. I både Cairo og Hong Kong har jeg arbejdet tæt sammen med både anglikanere, katolikker og præster fra Svenska kyrkan og fra den norske kirke, og i mit arbejde i Kina har jeg vænnet mig til
at måtte improvisere mig ud af selv de mest traditionsbundne ritualer. Det er en fantastisk bagage at have med men også noget, der uundgåeligt præger ens arbejde. Dog er der ingen tvivl om, at Folkekirkens teologiske rammer er der, jeg føler mig hjemme og trives bedst, også når jeg af og til skubber lidt til dem.

Ved siden af det kirkelige arbejde har jeg en stor interesse for kunst og kultur, særligt det mere moderne. Jeg har brugt de fleste af mine somre de sidste 15-16 år på at arbejde frivilligt for Muskelsvindfonden på Grøn Koncert, Cirkus Summarum, Roskilde festivalen og en masse andre mindre arrangementer, og i det hele taget har frivilligt arbejde særligt indenfor koncert og festivalverdenen været en stor del af mit liv, siden jeg var en stor dreng.

Jeg glæder mig meget til at blive en del af sognene og det lokale liv og tilat være med til at skabe et kirkeliv, der kan være til glæde for menighederne i Seden og Åsum.

Sognepræst kbf, Anders Skaanning Andersen