Orientering fra Lokalhistorisk arkiv

 

Som noget nyt, er der etableret en afdeling med CD/DVD'er, der benyttes på samme måde som bogbytteren. 

 

 

Vinder af konkurrencen på Arkivernes Dag blev Grethe Nielsen.

De rigtige svar var: Værksted - Bosch/skrue-boremaskine, køkken - pizzaskærer, stue- trykknaptelefon,
kontor- lommeregner og skolestue - Sigma matematikbog.


 

 

 

 

Se TV2 FYN's udsendelse:
Det var dengang: Seden Aasum
incl. filmen om Åsum.
(Sendt  17. april 2012)
Klik her.

 

Løjer i Åsum

I sidste nummer bragte vi en artikel om det tidligere rytterhus på Hjulmandsstræde nr. 1. I den forbindelse var der et par ”sidehistorier”, som ikke kom med, da de ikke havde umiddelbar relevans for husets historie.

Men nu kommer de her.

Som det blev fortalt, boede en vis Marius, også kaldt Is-Marius, i huset frem til midten af 1960´erne. Marius havde det med at kunne være lidt sur og hidsig, og det gjorde, at andre ikke kunne lade være med ind imellem at drille ham. Det gjaldt f.eks. karlene på Åsumgård. Hjulmandsstræde fortsatte på det tidspunkt tværs over Åsumgårds Allé og tæt forbi rytterhuset ud til Åsum Bygade. Når karlene kørte forbi huset med deres køretøjer, kørte de med vilje hurtigt og så tæt på huset, at de skrabede mod kanten af stråtaget, hvilket fik Marius til at blive rasende og skælde ud. Karlene fik sig et godt grin og gentog seancen næste gang, de skulle forbi.

Marius havde et ishus for enden af sin ejendom, heraf navnet Is-Marius. Byens større børn og unge gik jævnligt derhen og handlede, og deres forhold til Marius var for det meste fint. Men hvis Marius var lidt sur, kunne de også finde på at drille ham. Det foregik ved, at de samledes i en større flok i nærheden af ishuset, men uden at Marius kunne se dem. Herefter gik en af dem hen til ishuset og ringede på klokken, og Marius kom ud fra sit hus for at ekspedere.

Der blev købt for et lille beløb, og Marius gik ind igen. Netop som han var kommet ind, gik den næste frem og ringede på klokken. Marius kom ud, og der blev købt for et mindre beløb, og Marius gik ind igen. Og sådan fortsatte det, alt imens der sikkert blev fnist godt og grundigt i de nærliggende buskadser.

kt

 

 

Rytterhus i Åsum

I sidste nummer af sognebladet bragte vi en artikel om Rytterskolen. I forbindelse hermed kan der også berettes om et rytterhus i Åsum. Det er Hjulmandsstræde nr.1, også kaldet ”Skipper-huset”. Det ejes og bebos i dag af Mikkel Tønnes.

I sidste halvdel af 1600-tallet blev der i forbindelse med krongodset, som var kongens jordbesiddelser, oprettet 12 rytterdistrikter i Danmark. Et af dem var et område ved Odense indbefattet Åsum. I området lå der gårde, som var fæstegårde under krongodset. Hver gård skulle alt efter størrelse levere/huse en eller flere ryttere, som var soldater, til tider professionelle, til landets forsvar.

Omkring år 1700 lå der overfor det nuværende ”Skipperhuset” på den anden side af Åsum Bygade ca. der, hvor det nuværende ”Brydeland” ligger, en gård med et lille hus til en sådan rytter.

I 1708 blev huset revet ned, og med henblik på at rytteren nu skulle bo der, genetableret på den modsatte side af Åsum Bygade og blev således til den oprindelige del af det nuværende ”Skipperhuset” og er det ældste bevarede hus i Åsum. Denne oprindelige del er den østligste og var et 6 fags bindingsværkshus, som var den størrelse, et sådant hus skulle have.

I sidste halvdel af 1700-tallet blev rytterordningen gradvis afskaffet, og husene blev brugt til andre formål. I slutningen af 1700-tallet blev huset overtaget af en væverfamilie, og det forblev i denne families eje i de følgende 175 år frem til midten af 1960’erne. Der blev hovedsageligt vævet grovere ting såsom lagner o. lign. Huset var samtidig i nogle perioder samlingssted for en danseskole og byens spillemænd. Huset blev i tidens løb udvidet dvs. forlænget i flere omgange i vestlig retning.

Huset i starten af 1920'erne.
Her set fra Åsum Bygade.
Vejen foran huset er Hjulmandsstræde.
Pigen på billedet er Else Lohmann (1909- 2006)

Husets sidste ejer i væverfamilien hed Marie Bang og var barnefødt i huset. De ældre i byen omtalte huset som ”Marie Bangs hus”. Hendes
mand hed Marius (Christensen) og var smed men var bedre kendt som Is-Marius, idet han havde et ishus i forbindelse med ejendommen.
Herfra solgtes der is i 1950’erne og første halvdel af 60’erne ikke mindst til glæde for byens børn og unge, som de lidt ældre barnefødte i Åsum sikkert erindrer.

Marius kom på plejehjem og døde i 1967. Marie var død forinden, og huset kom til at stå tomt i et par år. Efter at arvingerne havde sat det til salg, købte Mikkel og hans kone Ena huset i 1969. Huset var da ret forfaldent og trængte til en kærlig hånd. I den forbindelse fik Mikkel og Ena stor hjælp af Enas far Hans Erling Hansen, der var smed, og som udover smedearbejdet også lavede flisegulvene i huset. Mikkel selv stod for elarbejdet og tømmerarbejdet. Han anvendte bl.a. dele af væven, der stadig stod i huset fra vævertiden og var af svært egetømmer, til reparation af husets bindingsværk og andet. Der blev delvis fjernet 2 skillerum i den ældste del af huset, så det blev sammenhængende rum, man kunne kigge igennem.

I 1984 fik huset endnu en forlængelse mod vest og dermed den størrelse og form, som det har i dag. I denne sidste forlængelse, som udgør ca. en ¼ af det nuværende hus, blev der etableret en antikvitetsforretning, som Mikkel og især Ena drev som bibeskæftigelse. I 1989 døde Ena desværre, og forretningen blev drevet videre af Mikkel og Enas mor Bente Hansen indtil 2008.

Før 1976 gik Hjulmandsstræde videre lige over Åsumgårds Alle´ og tæt forbi facaden af huset og udmundede i Åsum Bygade. I 1976 købte Mikkel vejen af bylauget og indlemmede arealet i sin have. Huset har fået det nuværende navn ”Skipperhuset” af Mikkel og Ena og refererer til Mikkels maritime baggrund som skibselektriker og besætningsmedlem på skonnerten Fulton.

kt

Der kan læses mere om såvel ryttertiden i Åsum og husets historie i Svend Frederiksens bog ” Aasum – træk af sognets historie” og i materiale som Åsum Lokalarkiv ligger inde med..

 

 

Rytterskolerne fylder 300 år

 

 

Den 28. marts i år var det rytterskolernes 300-årsfødselsdag, og her i Åsum har vi jo en af slagsen. Det var på denne dato i 1721, at kong Frederik IV underskrev en instruks om, at der skulle opføres 240 skoler
for landbefolkningens børn på krongodset rundtom i landet. Krongodset var inddelt i rytterdistrikter, som skulle levere ryttere til landets forsvar. Derfor opstod navnet ”rytterskoler”, selvom skolerne som sådan intet havde med ridning og ryttere at gøre.

Alle skolerne blev opført efter samme grundplan og arkitektur med indgangsdøren i midten. Til højre var skolestuen og en stald til lærerens husdyr. Til venstre var lærerens bolig. Over indgangen blev der sat en
sandstenstavle med et vers, der gav baggrunden for skolernes opførelse, og hvem der stod bag. Skolerne blev så opført i perioden 1722-1729, således også Åsum Rytterskole. Gennem resten af 1700-tallet stod de kongelige skoler stort set uændrede, men fra starten af 1800-tallet steg befolkningstallet og dermed også børnetallet kraftigt. Skolelove fra 1814 og 1856 stillede krav om, at både lærerboligen og skolestuen fik en bestemt størrelse i forhold til børnetallet. Derfor har kun meget få rytterskoler bevaret de ydre mål. Langt de fleste er blevet udvidet ved forlængelse i den ene eller begge ender, og der blev lavet værelser ovenpå. Det gælder også for rytterskolen i Åsum.

Efterhånden som vi op gennem 1900-tallet fik den skole, som vi kender i dag, blev der bygget nye store skoler, og de oprindelige rytterskoler blev nedlagt.

Rytterskolen i Åsum fungerede som skole indtil 1959. Skolens sidste lærer hed S. B. Andersen og huskes formentlig af nogle af sognebladets ældste læsere. I dag fungerer Åsum Rytterskole som en slags sognehus og ejes af kirken/menighedsrådet.

(En mere udførlig gennemgang af dette emne generelt kan læses i Kristelig Dagblads kronik 27. marts 2021, og specielt for Åsum Rytterskole i Svend Frederiksens bog ”Aasum – Træk af sognets historie” samt i materiale, som Åsum lokalarkiv ligger inde med)

Kai Teilmann

 

 Rytterskolen anno 1948.

 

På Rytterskolen findes denne fødselsattest:


Hanc Scolam, Hujusq ad instar Ducentas Quadraginta in Circulis ad perpetuo alendas duodecem Cohortes Equestris, a institutis, fundavi.
Denne skole og 240 andre som denne har VI FREDERIK DEN FJERDE af Guds nåde konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers etc. i året 1721 ladet opføre i de distrikter, som af OS er oprettet til stadig at underholde 12 ryttereskadroner.
Halvtredsindstyve Aar GUD har DU mig opholdet. At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet. Thi yder ieg min Tack, og breder ud DIT Navn. Og bygger Skoler op, de Fattige til Gavn. GUD lad i dette Værck DIN Naades Fylde kende! Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende! Lad altid paa min Stool, een findes af min Ætt Som meener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER rætt.

 

Svundne tider

På opfordring fra Hanne Lind Thomsen bringer vi et erindringsglimt af Hans Lohmann.
Teksten stammer fra Facebook. Hans Lohmann voksede op i Rytterskolen,
hvor hans fader var lærer.

Apropos MINDER: I en CORONA TID med masser af tid i arresten (hjemmet) bobler MINDER fra en længst forsvunden tid op! Nogle er egentlig ret morsomme og derfor velegnet til at dele på FACEBOOK!

For 80 år siden var det gamle landsbysamfund i ÅSUM endnu fuldt intakt! Årets to største fester i FORSAMLINGSHUSET var HØSTFESTEN og SKOLEJULETRÆET 4. JULEDAG! Ved Høstfesten, hvor hele sognet mødtes med medbragt mad og ØL OG SNAPS AD LIBITUM blev der gået til sagerne,
dog først efter at SOGNEPRÆSTEN ELLER DEGNEN havde sagt nogle bevingede ord!! Præsten i SEDEN-ÅSUM var fra 1933 til 1943 POUL PRIP! (Jeg har derfor en teori om, at forfatteren MORTEN KORCH, som i een af sine bøger/film fra samme tid har en PASTOR PRIP med i handlingen, har
tyvstjålet navnet fra SEDEN-ÅSUM pastorat! Der var dengang ofte gudstjenester kl. 14 om søndagen! Traditionen var så, at PRIP OG OFTE HANS HUSTRU fik eftermiddagskaffe hos mine forældre efter gudstjenesten! Mine søskende og jeg var så undertiden nogle ivrigt lyttende baggrundsfigurer til de voksnes samtale!!

Jeg husker KRYSTALKLART, at præstefruen engang efter en nys overstået HØSTFEST sagde til min mor: TÆNK DEM, FRU ANDERSEN JEG HAVDE ( navnet på et medlem af menigheden) ved min anden side, og henne i festen stirrede han stift på mig og gav mig derpå et ordentlig KLASK BAGI!! Hvorpå hun var ved at flække af grin!! Jeg fornemmede ingen BAD FEELINGS overfor vedkommende medlem af menigheden!! Hun var så klog på livet, at hun vidste, at enkelte mænd efter for mange snapse har
sværere ved at styre vildhestene end andre! Ingen MEE TOO efter 20 år her!!

Iøvrigt var gerningsmanden en særdeles agtet borger i ÅSUM, der bl. a. var vokset med sin virksomhed (agurkeproduktion). Omkring 1939-40 blev i ÅSUM FORSAMLINGSHUS afholdt en kæmpe støtteaften, hvor der blev indsamlet penge til støtte for FINLAND, der sidst i 1939 var blevet angrebet af JOSEF
STALINS SOVJETUNIONEN ! Jeg kan huske, at min far, der var involveret i arrangementet, dagen efter fortalte, at vedkommende havde doneret 1.500 kr. Og det var mange penge i 1939! Iøvrigt var han også
medlem af SKOLEKOMMISSIONEN, der hvert år blev bespist af mine forældre ved den årlige eksamen i et forlænget frikvarter! Imens gik vi elever og vurderede de forskellige kommissionsmedlemmers biler på
legepladsen! FLAGSKIBET var, indiskutabelt, vedkommendes store CHEVROLET af nyeste årgang!

Modpolen var en mindre gårdejers såre beskedne RENAULT fra sidst i tyverne! Ved en skoleudflugt til SVANNINGE BAKKER, hvor der foruden en bus også var involveret forældrebiler, måtte RENAULTEN afgå fra ÅSUM RYTTERSKOLE et kvarter før de øvrige biler p.g.a. dens lidt ringe fartformåen! De ældste elever navngav den derfor PEDER SKRAM efter den danske flådes ældste panserskib, der ved flådemanøvrer måtte afgå fra HOLMEN i KØBENHAVN for at være rettidig fremme, når manøvrerne
foregik langt borte! Ja, minderne har man da stadig lov at have!!

 

 

 

 

Åsum filmen

I 2005/2006 blev der sat et arbejde i gang omkring en ny Åsum film. Der blev nedsat 2 arbejdsgrupper, en til at skaffe penge og en redaktionsgruppe.

Det lykkedes aldrig at skaffe penge, men redaktionsgruppen fik med støtte fra Niller Madsen optaget en del film. Disse film har indtil nu været hos Niller Madsen, og det er der jo ingen, der har fornøjelse af.

I 2018 søgte Lokalhistorisk Arkiv om midler i Odense Kommunes Bydelspulje. Kommunen bevilgede 30.000 kr., og vi håber i slutningen af 2020 at kunne præsentere en ny Åsum film.

 

 

 

Arkivet har ekstra eksemplarer af alle sogneblade.

Hvis du vil have suppleret din egen samling af bladet, kan det ske i arkivets åbningstid
som er: Onsdag kl. 10-12 og 1. torsdag i måneden kl.16-18.

Samtlige numre af bladet kan også ses på www.aasumby.dk under menuen Sognebladet.

 

 

 

 

Lidt central og aktuel oplysning om Åsum lokalhistoriske arkiv.

Arkivet har til huse i Rytterskolen Ryttervejen 2 og har åbent hver onsdag 10-12 samt den første torsdag i hver måned 16-18. Der er for det meste lukket i skoleferierne.

Arkivet passes af Mikkel Tønnes, Ken Lyndrup, Poul Poulsen, Kai Teilmann og ikke mindst Jørgen Lohmann født og opvokset på Krogsgård, nu bosiddende i Tommerup og Inger Reitz født i Åsum og først for nylig flyttet til Søhus. De to sidstnævnte har i sagens natur en særlig stor personlig viden om ”gamle dage” i vores landsby.

Arkivet er meget interesseret i at modtage alt materiale, der kan belyse vores by og sogns historie. Det kan være fotos, breve, dokumenter, mindre genstande, bøger, kort m.v., så smid ikke sådan noget ud, men aflever det gerne på arkivet. Her bliver det sorteret, ordnet og gemt og herefter registreret på arkiv.dk, så man her kan se, hvad arkivet ligger inde med.

Hvis man søger oplysninger om tidligere tiders personer (f. eks. slægtninge) eller ejendomme, eller hvad det nu kan være i vores sogn, kan ”arkivmedarbejderne” være behjælpelige hermed, så kom gerne forbi, når der er åbent.

Når arkivet har åbent, har Bogbytteren, som tidligere omtalt, også åbent. Den passes af Hjørdis Poulsen og Kai Teilmann.

 

 

Et par publikationer der fortæller lidt om lokalhistorisk arkiv.

 

Smid ikke ud!
Se publikationen - klik her.

 

Lokalarkiverne - hvem er vi?
Se publikationen -klik her.