Aasum bro
At Åsum i dag er et vigtigt trafikknudepunkt fremgik tydeligt af Sogneblad nr. 74. Sådan var det også i gamle dage. Fra middelalderen og frem til Nyborg landevejs anlæggelse omkring 1800 har al landværts trafik mellem øst- og vestdanmark passeret dette sted. Gennem tiderne har åsummerne bivånet rytter-regimenters og kongelige kortegers gennemfart og døjet med påtvungne ydelser og indkvarteringer. Åsum by, og især Åsum bro, er derfor jævnligt nævnt i de historiske skrifter. På lokalarkivet har vi prøvet at samle, hvad vi har kunnet finde om Åsum bro gennem tiderne.
Den ret flade Åsum ås, der strækker sig fra Fraugdeområdet til Biskorup, har en lavning – eller et ”pas” ved Åsum, hvor Odense å kunne bane sig vej efter istiden. På dette sted flyder åen bredt og med så tilsvarende ringe vanddybde, at det blev til vadestedet ved Åsum.
Her har de altid rejsende konger til og med Frederik II ladet deres heste bære sig over vandflommen. Berømt er kong Hans’ danmarksrejse 1512 - 13. Efter et ufrivilligt ophold på Sprogø på grund af et dramatisk stormvejr red kong Hans og hans følge gennem Åsum kort før jul 1512 for at fejre julen hos hans dronning Christina, der boede i Odense. Efter nytår gik turen til Riberhus, og derfra videre mod Ålborg.
Men ved Skjern å vadested/færgested gik det galt. Høj vandstand skjulte ujævnheder i terrænet omkring åen. Kongens hest og kongen styrtede i ”kong Hans’ hul”. I dag er der en flot hængegangbro på stedet: ”kong Hans’ bro”. Kongen døde af lungebetændelse på Ålborghus nogle uger senere. Åpassager var ikke den rene spøg på årstider med høj vandstand og stærk strøm.
Åsum vadested/Åsum bro er egentlig mest af alt et Odense-anliggende. Tidligere historieteorier gik ud på, at mange byer opstod omkring vadesteder. Historiker E. Ladewig Petersen siger i Odense bys historie, at ”man kan undre sig over, at Odense ikke ligger i Åsum”. At Odense blev det betydningsfulde sted, skyldes andre forhold.
Dette syn af en forårssvulmende Odense Å har været kendt fra Arilks tid. Foto fra 1910. Åsum lokalhistorisk arkiv.
Selv om Odense i middelalderen var kongerigets største provinsby og en betydelig handelsby, var søtransport til og fra byen omstændelig; Odense havn eksisterede jo først langt senere i historien, men man havde ladepladser, hvor transportgods kunne omlades fra de havgående skibe til vogne eller pramme, der kunne gå ind gennem de små søer og vandløb omkring byen. Vejen til Kerteminde ladeplads var lang, og ladepladserne i Klintebjerg og Biskorup døjede med tilsanding af den i forvejen lavvandede Odense fjord.
1578 ansøgte og fik købmændene i Odense kong Frederik II’s tilladelse til at anlægge en fri havn ved Munkebo. Kongen pålagde i den forbindelse Kerteminde-borgerne at indrette broen i Kerteminde til en vindebro mod at hæve ”brokorn”. På den måde fik større skibe adgang til Kertinge nor og den nye havn ved Munkebo.
Dette foto fra 1910 viser broens udseende efter en omfattende ombygning i midten af 1800-åene. Åsum lokalhistoriske arkiv.
Samtidig begærede Odense by tilladelse til at slå bro over Odense å ved Åsum og lægge vej over Åsum marker til Bullerup og Dræby, hvorved vejafstanden fra Munkebo til Odense afkortedes væsentligt. Tidligere havde vejforbindelsen mellem Odense og Nyborg/Kerteminde ligget noget sydligere.
1598 spores Åsum bro igen i skrifterne; broen betød, at landevejstrafikken til Nyborg nu droges gennem Rågelund og Marslev og videre østpå.
1642 nævnes Åsum bro igen i skrifterne. Den nu 60 år gamle bro er nedslidt og brøstfældig, og tilkørselsdæmningerne på begge sider af broen havde været udsat for erosion og udskridning. Efter synsmændenes forslag skulle broen genopføres med forøgelse af gennemløbsbredden med 16 alen, ”så vandet kan have sit løb, når vandflod kommer”. De nye tilkørselsdæmninger skulle forstærkes med egeris, og broens pæle foreslås ”ompælet” med ”riseger” (unge ege), der bukkes til beskyttelse mod isgang og vandflod.
En af de to bropiller fra den forrige Åsum bro. Et tegnekursusarbejde udført af forfatteren i 1960. Åløbet var dengang på dette sted bredere end i dag og ved normal vandstand ikke dybere, end man kunne vade over i vand til godt og vel knæhøjde. Åens dybde i dag på dette sted må hidrøre fra en regulering i forbindelse med opførelsen af den nye bro i 1995.
Selve broen er sandsynligvis opført efter Chr. III’s forordning om vejbroer: ”med gode stærke stolper og bulfjæl (planker) vel tilslagne og tilnaglede, og med gode stærke rækker (rækværker) på begge sider”. Broens tilkørselsdæmninger over ådalen har skullet brolægges i begge sider. Ikke alene selve åløbene, men også de sumpede og moseagtige ådale med højere grundvandsspejl end i dag, og med ringe afstrømning om sommeren, har givet store problemer for vejtrafikken.
I 1995 blev Åsum bro fornyet og fik frit spænd over hele åløbet. Foto: Hjalmar Reitz.
1648. Åsum Herreds våben illustrerer en solid træbro over et vandløb, endvidere er der i forbindelse med broen en lille bygning, som sikkert er et ”bomhus”. Lokalhistorikeren Kristian Lohmann skriver, at til Walthergården, som ligger lige ved broen, hører ”Tornbjerghuset” ved Åsum bom. Ifølge lokalhistorikeren Svend Frederiksens optegnelser har der på Walthergården været en slags kro for studeprangere undervejs fra Holsten til København.
1659. Svenskekrigene 1657- 60 gik hårdt ud over Fyn. Den 9. november 1659 skulle en dansk hærafdeling bevæge sig fra Munkebo til Odense. Da hæren nåede Åsum, havde svenskerne afbrudt broen over Odense å ved Åsum, men man rev nogle huse ned og brugte materialerne til at skabe en passabel vej over åen til fodfolket. Broen er selvfølgelig genopbygget efter krigen, men herefter har det i skrivende stund ikke været muligt at finde beretninger om Åsum bro før i midten af 1800- tallet.
1850 var broen igen nedslidt og brøstfældig, ligesom Åsumvej var i en elendig forfatning. En kreds af den nye stand af ”selvejerbønder” i Åsum tog da initiativ til en forbedring af vejforbindelsen til Odense. De allierede sig med deres gode venner kammerråd Mortensen, Gl. Møllegård og sagfører Hans Kristian Hansen, Vindegade, Odense, som indlagde sig stor fortjeneste med nyanlægget af Åsum bro og landevejen fra Åsum til Odense, som blev en meget flot brolagt vej, der holdt lige til anlægget af Vollsmoseplanen omkring 1960. Den nye bro må fremdeles have været en træbro eller måske en bro med jerndragere. Den første jernbetonbro i Danmark kom først i 1905 (Amtmand Hoppes bro i Langå).
Engang i tidsrummet 1910 - 40 blev der opført en helt ny jernbetonbro med to bropiller (Fig. 5). Denne bro blev allerede i 1995 erstattet af den nuværende bro med frit spænd over hele åløbet (Fig. 6).
Kilder:
Åge Fasmer Blomberg: FYNS VILKÅR UNDER SVENSKEKRIGENE, 1973.
C. T. Engelstoft: ODENSE BYES HISTORIE. 1880.
Svend Frederiksen: TRÆK AF AASUM SOGNS HISTORIE. 1968.
H. St. Holbeck: ODENSE BYS HISTORIE. 1926.
Knud J. V. Jespersen: ODENSE BYS HISTORIE 1982.
E. Ladewig Petersen: ODENSE BYS HISTORIE 1982.
Kristian Lohmann: SLÆGTEN WALTHER I AASUM. 1915.
Tore Nyberg: ODENSE BYS HISTORIE 1982.
Alex Wittendorff: ALVEJ OG KONGEVEJ.