Bisættelse og Begravelse
I forbindelse med dødsfald tager de pårørende normalt først kontakt
til en bedemand, som derefter står for alle de praktiske ting ved
dødsfaldet.
Bedemanden kontakter derefter præst omkring tidspunktet for den
ønskede begravelseshandling. Præsten tager kontakt til de pårørende
for en samtale, hvor man sammen tilrettelægger handlingen i kirken.
De pårørende kontakter graveren ved kirken for at vælge gravsted,
hvis man ikke allerede har et gravsted. Urnenedsættelse foregår ved
graveren og den nærmeste familie.

Sådan foregår begravelsen/bisættelsen
Begravelsen starter i kirken med bøn, salmer, tekstlæsning og en tale
om den afdøde. Hvis I har specielle ønsker til salmer eller andet,
snakker vi om det til samtalen inden.
Ved både begravelse og bisættelse er jordpåkastelsen central.
Præsten kaster tre gange jord på kisten, mens afdøde tiltales med
ordene ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du
igen opstå”. De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv –
død – liv.
Hvis afdøde skal begraves, sker jordpåkastelsen, når kisten er sænket
i graven. Hvis afdøde skal brændes, sker jordpåkastelsen i kirken.
En begravelse afsluttes med, at kisten sænkes i jorden på
kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til
krematoriet, og senere ved nedsættelsen af urnen.
Læs mere om kirkegårdsvalg på Kirkeministeriets borgerportal.

Det skal du gøre
I dagene efter et dødsfald skal man som pårørende midt i sorgen tage stilling
til en masse spørgsmål og ordne mange praktiske ting. De fleste henvender sig
til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og
begravelse.
Når en person dør, skal de pårørende anmelde det til
begravelsesmyndigheden, det vil sige sognepræsten eller kirkekontoret i det
sogn, hvor den afdøde havde bopæl.
Det gøres på borger.dk
På Kirkeministeriets borgerportal kan du finde praktiske råd til pårørende.