Aasum Bylaug samles den sidste torsdag i januar måned til årets generalforsamling.
Her mødes vi i Rytterskolen til socialt samvær, hygge og gennemgang af hvad der har rørt sig det forgangne år.
Her tales der bl.a om de fælles arealer som “ejes” af bylauget og pasningen af disse drøftes.
Der er også gennemgang af, hvad der generelt rører sig i sognet og er foregået det forgangne år.
Der bliver ligeledes udvekslet erfaringer og oplevelser til middagen efterfølgende.
Her spiser vi en dejlig dansk menu, som veksler lidt imellem gule ærter og smørrebrød, samt en afslutning med pandekager og tilhørende is.
Aasum Bylaug mener man har eksisteret siden vikingetiden, den nuværende organiserede form med afholdelse af bylaugsmøder har foregået som nu i ca. 100 år.
Alle lodsejere i Aasum er automatisk medlem af bylauget, og opfordres til at deltage i årets bylaugsmøde, hvor du kan møde din nabo eller en anden fra sognet, du måske ikke har snakket med før.
Vel mødt 📯