Lys i mørket.....

 

Nu, hvor novembers mørke har lagt sig over og omkring os, - nu, hvor vi i mange af døgnets timer er omsluttet af skumring og mørke, da er det tid til at tænde lys.

Tænde lys at se ved og tænde lys at blive set ved.

Vi tænder lys, så vi kan se vejen, når vi kører. Og vi tænder lys eller tager en refleks på, for at vi kan blive set derude af de andre trafikanter.

 Vi tænder lys i køkkenet, for at vi kan se den anden og for at vi kan blive set af den anden.

- Og vi tænder lys, for at vi kan blive set af den, der kommer til vores hus. Så de kan se, at vi er hjemme… se, at vi er dér, inde bag vore vinduer.

Mon ikke de fleste af os har prøvet at komme hjem til et hus i skumringen eller prøvet at komme forbi hos venner eller familie i skumringen, - prøvet at gå ind i det halvmørke hus med ørene helt slået ud for at lytte efter lyde… lytte efter, om nogen er hjemme.

Og så oplevet glæden ved at komme ind og finde den, vi søgte. Derinde i halvmørket sad de, ikke helt opmærksomme på, at det nu var blevet så mørkt omkring dem, hvorefter der bliver tændt lys. Lys til at se ved, og til at blive set ved.

En gammel sang der først for nyligt igen er kommet ind i vores salmebog og i vores højskolesangbog, er Grundtvigs salme: Skyerne gråner.

I de første to vers beskriver Grundtvig, hvordan året skifter:

”Skyerne gråner, og løvet falder,
fuglene synger ej mer,
vinteren truer, og natten kalder,
blomsterne sukker: det sner!
Og dog bære blus vi med glæde!

Vinteren kommer, og sneen falder,
blomsterne visner i muld,
isen optøs ej af gråd for Balder,
tårene stivner af kuld.
Og dog bære blus vi med glæde!”

Som en trods og en nødvendighed insisterer Grundtvig på, at vi skal bære blus og tænde lys i mørket der er kommet med november – som en modvægt mod mørket.

I løbet af salmen får lyset dog en ny drejning og en anden karakter. Hvor lyset i de første vers er vore lys at se ved i mørket, bliver lyset længere fremme til det lys, der ser os, - det lys, der øjner os, skjult i mørket.

Lyset, hvori vi bliver set - er det lys der kommer til verden fra Gud julenat i det lille Jesus barn. Og med denne drejning, - fordi vi bliver set i mørket, giver Grundtvig os endnu en grund til at tænde lys. Ikke kun i trods og som en nødvendighed skal vi tænde lys som en modvægt mod mørket. Vi skal også gøre det som en tak og i en tro på, at der skinner et andet lys, end det vi tænder.

”Betlehems-barnet i krybberummet
det er den evige vår,
troende hjerter det har fornummet:
Jul gør lyksaligt nytår!
Derfor bære blus vi med glæde!” 

Derfor, skriver Grundtvig – derfor bære blus vi med glæde. For i Betlehems-barnet, da bliver vi set!

Jesus barnet er det lys, der kastes på os i verden, så vi aldrig i evighed bliver væk i mørket. Det er Guds lys, det evige forår, som vi gives her midt i vintermørket.

Karin Nebel
sognepræst.