Orientering fra Lokalhistorisk arkiv

 

Med virkning fra d. 21. maj 2021 må vi igen holde åbent, når kravene om mundbind og coronapas overholdes, samtidig med, at afstandskravene også skal respekteres.

Som noget nyt, er der etableret en afdeling med .CD/DVD'er, der benyttes på samme måde som bogbytteren.

 

 

Se TV2 FYN's udsendelse:
Det var dengang: Seden Aasum
incl. filmen om Åsum.
(Sendt  17. april 2012)
Klik her.

 

 

Rytterskolerne fylder 300 år

 

 

Den 28. marts i år var det rytterskolernes 300-årsfødselsdag, og her i Åsum har vi jo en af slagsen. Det var på denne dato i 1721, at kong Frederik IV underskrev en instruks om, at der skulle opføres 240 skoler
for landbefolkningens børn på krongodset rundtom i landet. Krongodset var inddelt i rytterdistrikter, som skulle levere ryttere til landets forsvar. Derfor opstod navnet ”rytterskoler”, selvom skolerne som sådan intet havde med ridning og ryttere at gøre.

Alle skolerne blev opført efter samme grundplan og arkitektur med indgangsdøren i midten. Til højre var skolestuen og en stald til lærerens husdyr. Til venstre var lærerens bolig. Over indgangen blev der sat en
sandstenstavle med et vers, der gav baggrunden for skolernes opførelse, og hvem der stod bag. Skolerne blev så opført i perioden 1722-1729, således også Åsum Rytterskole. Gennem resten af 1700-tallet stod de kongelige skoler stort set uændrede, men fra starten af 1800-tallet steg befolkningstallet og dermed også børnetallet kraftigt. Skolelove fra 1814 og 1856 stillede krav om, at både lærerboligen og skolestuen fik en bestemt størrelse i forhold til børnetallet. Derfor har kun meget få rytterskoler bevaret de ydre mål. Langt de fleste er blevet udvidet ved forlængelse i den ene eller begge ender, og der blev lavet værelser ovenpå. Det gælder også for rytterskolen i Åsum.

Efterhånden som vi op gennem 1900-tallet fik den skole, som vi kender i dag, blev der bygget nye store skoler, og de oprindelige rytterskoler blev nedlagt.

Rytterskolen i Åsum fungerede som skole indtil 1959. Skolens sidste lærer hed S. B. Andersen og huskes formentlig af nogle af sognebladets ældste læsere. I dag fungerer Åsum Rytterskole som en slags sognehus og ejes af kirken/menighedsrådet.

(En mere udførlig gennemgang af dette emne generelt kan læses i Kristelig Dagblads kronik 27. marts 2021, og specielt for Åsum Rytterskole i Svend Frederiksens bog ”Aasum – Træk af sognets historie” samt i materiale, som Åsum lokalarkiv ligger inde med)

Kai Teilmann

 

 Rytterskolen anno 1948.

 

På Rytterskolen findes denne fødselsattest:


Hanc Scolam, Hujusq ad instar Ducentas Quadraginta in Circulis ad perpetuo alendas duodecem Cohortes Equestris, a institutis, fundavi.
Denne skole og 240 andre som denne har VI FREDERIK DEN FJERDE af Guds nåde konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers etc. i året 1721 ladet opføre i de distrikter, som af OS er oprettet til stadig at underholde 12 ryttereskadroner.
Halvtredsindstyve Aar GUD har DU mig opholdet. At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet. Thi yder ieg min Tack, og breder ud DIT Navn. Og bygger Skoler op, de Fattige til Gavn. GUD lad i dette Værck DIN Naades Fylde kende! Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende! Lad altid paa min Stool, een findes af min Ætt Som meener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER rætt.

 

Svundne tider

På opfordring fra Hanne Lind Thomsen bringer vi et erindringsglimt af Hans Lohmann.
Teksten stammer fra Facebook. Hans Lohmann voksede op i Rytterskolen,
hvor hans fader var lærer.

Apropos MINDER: I en CORONA TID med masser af tid i arresten (hjemmet) bobler MINDER fra en længst forsvunden tid op! Nogle er egentlig ret morsomme og derfor velegnet til at dele på FACEBOOK!

For 80 år siden var det gamle landsbysamfund i ÅSUM endnu fuldt intakt! Årets to største fester i FORSAMLINGSHUSET var HØSTFESTEN og SKOLEJULETRÆET 4. JULEDAG! Ved Høstfesten, hvor hele sognet mødtes med medbragt mad og ØL OG SNAPS AD LIBITUM blev der gået til sagerne,
dog først efter at SOGNEPRÆSTEN ELLER DEGNEN havde sagt nogle bevingede ord!! Præsten i SEDEN-ÅSUM var fra 1933 til 1943 POUL PRIP! (Jeg har derfor en teori om, at forfatteren MORTEN KORCH, som i een af sine bøger/film fra samme tid har en PASTOR PRIP med i handlingen, har
tyvstjålet navnet fra SEDEN-ÅSUM pastorat! Der var dengang ofte gudstjenester kl. 14 om søndagen! Traditionen var så, at PRIP OG OFTE HANS HUSTRU fik eftermiddagskaffe hos mine forældre efter gudstjenesten! Mine søskende og jeg var så undertiden nogle ivrigt lyttende baggrundsfigurer til de voksnes samtale!!

Jeg husker KRYSTALKLART, at præstefruen engang efter en nys overstået HØSTFEST sagde til min mor: TÆNK DEM, FRU ANDERSEN JEG HAVDE ( navnet på et medlem af menigheden) ved min anden side, og henne i festen stirrede han stift på mig og gav mig derpå et ordentlig KLASK BAGI!! Hvorpå hun var ved at flække af grin!! Jeg fornemmede ingen BAD FEELINGS overfor vedkommende medlem af menigheden!! Hun var så klog på livet, at hun vidste, at enkelte mænd efter for mange snapse har
sværere ved at styre vildhestene end andre! Ingen MEE TOO efter 20 år her!!

Iøvrigt var gerningsmanden en særdeles agtet borger i ÅSUM, der bl. a. var vokset med sin virksomhed (agurkeproduktion). Omkring 1939-40 blev i ÅSUM FORSAMLINGSHUS afholdt en kæmpe støtteaften, hvor der blev indsamlet penge til støtte for FINLAND, der sidst i 1939 var blevet angrebet af JOSEF
STALINS SOVJETUNIONEN ! Jeg kan huske, at min far, der var involveret i arrangementet, dagen efter fortalte, at vedkommende havde doneret 1.500 kr. Og det var mange penge i 1939! Iøvrigt var han også
medlem af SKOLEKOMMISSIONEN, der hvert år blev bespist af mine forældre ved den årlige eksamen i et forlænget frikvarter! Imens gik vi elever og vurderede de forskellige kommissionsmedlemmers biler på
legepladsen! FLAGSKIBET var, indiskutabelt, vedkommendes store CHEVROLET af nyeste årgang!

Modpolen var en mindre gårdejers såre beskedne RENAULT fra sidst i tyverne! Ved en skoleudflugt til SVANNINGE BAKKER, hvor der foruden en bus også var involveret forældrebiler, måtte RENAULTEN afgå fra ÅSUM RYTTERSKOLE et kvarter før de øvrige biler p.g.a. dens lidt ringe fartformåen! De ældste elever navngav den derfor PEDER SKRAM efter den danske flådes ældste panserskib, der ved flådemanøvrer måtte afgå fra HOLMEN i KØBENHAVN for at være rettidig fremme, når manøvrerne
foregik langt borte! Ja, minderne har man da stadig lov at have!!

 

 

 

 

Åsum filmen

I 2005/2006 blev der sat et arbejde i gang omkring en ny Åsum film. Der blev nedsat 2 arbejdsgrupper, en til at skaffe penge og en redaktionsgruppe.

Det lykkedes aldrig at skaffe penge, men redaktionsgruppen fik med støtte fra Niller Madsen optaget en del film. Disse film har indtil nu været hos Niller Madsen, og det er der jo ingen, der har fornøjelse af.

I 2018 søgte Lokalhistorisk Arkiv om midler i Odense Kommunes Bydelspulje. Kommunen bevilgede 30.000 kr., og vi håber i slutningen af 2020 at kunne præsentere en ny Åsum film.

 

 

 

Arkivet har ekstra eksemplarer af alle sogneblade.

Hvis du vil have suppleret din egen samling af bladet, kan det ske i arkivets åbningstid
som er: Onsdag kl. 10-12 og 1. torsdag i måneden kl.16-18.

Samtlige numre af bladet kan også ses på www.aasumby.dk under menuen Sognebladet.

 

 

 

 

Lidt central og aktuel oplysning om Åsum lokalhistoriske arkiv.

Arkivet har til huse i Rytterskolen Ryttervejen 2 og har åbent hver onsdag 10-12 samt den første torsdag i hver måned 16-18. Der er for det meste lukket i skoleferierne.

Arkivet passes af Mikkel Tønnes, Ken Lyndrup, Poul Poulsen, Kai Teilmann og ikke mindst Jørgen Lohmann født og opvokset på Krogsgård, nu bosiddende i Tommerup og Inger Reitz født i Åsum og først for nylig flyttet til Søhus. De to sidstnævnte har i sagens natur en særlig stor personlig viden om ”gamle dage” i vores landsby.

Arkivet er meget interesseret i at modtage alt materiale, der kan belyse vores by og sogns historie. Det kan være fotos, breve, dokumenter, mindre genstande, bøger, kort m.v., så smid ikke sådan noget ud, men aflever det gerne på arkivet. Her bliver det sorteret, ordnet og gemt og herefter registreret på arkiv.dk, så man her kan se, hvad arkivet ligger inde med.

Hvis man søger oplysninger om tidligere tiders personer (f. eks. slægtninge) eller ejendomme, eller hvad det nu kan være i vores sogn, kan ”arkivmedarbejderne” være behjælpelige hermed, så kom gerne forbi, når der er åbent.

Når arkivet har åbent, har Bogbytteren, som tidligere omtalt, også åbent. Den passes af Hjørdis Poulsen og Kai Teilmann.

 

 

Et par publikationer der fortæller lidt om lokalhistorisk arkiv.

 

Smid ikke ud!
Se publikationen - klik her.

 

Lokalarkiverne - hvem er vi?
Se publikationen -klik her.