Den første mejetærsker i Aasum
Fortalt af Jørgen Lohmann Rasmussen.
Vinterens tærskearbejde var noget af det værste i gamle dages landbrug. Især hvis man som min far, Niels Lohmann på Krogsgaard, led meget slemt af støvallergi; han måtte ikke sjældent gå i seng med 40 grader i feber i tærskesæsonen og overlade det ubehagelige arbejde til karlene og Lille Jens.
Derfor er det ikke underligt, at han havde en plan. Når søndagsturen i den gamle Ford gik til stranden, gjorde vi et par gange holdt ved herregården Bøgebjerg på Hindsholm, hvor far udviste meget stor interesse for mejetærskeren, der kørte rundt inde på marken. På dyrskuet året efter - i 1952 - var der udstillet mejetærskere, som også blev studeret meget nøje. Især en lille orangefarvet "Allis Chalmers all crop" med benzinhjælpemotor og tværstillet tærskeværk tiltrak sig opmærksomheden. Far sagde, at det kunne være sjovt med sådan en maskine.
Han var i det hele taget på forkant med udviklingen og gennemførte i sin tid på Krogsgaard mange spændende projekter; han tænkte stort, men blev i udførelsesfasen ofte bange for de store udgifter. Med Allis Chalmersen blev det således til et fællesprojekt, hvor han inviterede broderen Ruben på Brydeland og Olav på Dalholm med. Olav havde imidlertid planer om senere selv at investere i en mejetærsker, så far fik i stedet Laurits Øbro, Øbrogården med. Prisen på 17.000 kr. var jo også frygtindgydende på den tid, især fordi man jo ikke vidste, hvordan bæstet fungerede.
Jeg var som 13-årig dreng meget interesseret i projektet, og deltog med store ører i de tre interessenters møde om sagen. Far gennemgik planen og nævnte, at Olav havde fået tilbuddet, men afslog på grund af egne planer. "Ja" sagde Laurits, "Han skulle lige se en stabelafløbning først - Ha-Ha-Ha".
Maskinen ankom lige i starten af august 1952, og Ruben var klar til at starte op. Ruben drev Brydeland uden medhjælpere, men nu manglede han en sækkepasser. Ruben spurgte far, om ikke Jørgen kunne klar det, hvorefter far beordrede mig til at passe Rubens sække, jeg havde jo sommerferie fra skolen. I henhold til den tids skik og brug blev jeg jo ikke inddraget i det spørgsmål.
Det fungerede alt i alt meget godt, det værste var dog, at motorens udstødning var direkte og uden dæmpning og mundede ud lige ved sækkepasserplatformen - lige til diverse høreskader. Efter den første tur tog jeg vattotter i ørene, så min hørelse er stadig fortrinlig. Men høstningen gik langsomt. Maskinen kunne tærske 11 tønder byg i timen, eller 130 tønder på en god arbejdsdag. I løbet af høsten har den vel klaret omkring 20 - 25 tønder land på hver af de tre gårde.
I 1952 var alt dette absolut en nyhed i bondelandbruget. Og det blev debatteret livligt i Aasum smedie, hvor man kunne høre bemærkninger som: "Ja - det går smååt - det er to skridt frem og et tilbage Ha-Ha-Ha".
En dag fik vi besøg af et par ingeniører fra Roulunds fabrikker, som gerne ville opmåle alle de finurlige kileremme på maskinen med henblik på fremstilling af reservedele. Det blev dog ikke til noget, formentlig fordi denne type mejetærsker hurtigt blev agterudsejlet af mere moderne maskiner. Allerede en eller to sæsoner senere kom der tre nye "Claas" til byen - et monstrum at se på, men den kunne vist klare op til 20 tønder i timen.
Den gamle Allis Chalmers kørte i temmelig mange år på Krogsgaard; Ruben og Laurits fik efter nogle år egne mejetærskere af de små typer, der kunne nøjes med kraft fra en Dexta eller Ferguson.
Jørgen Lohmann Rasmussen
