Digerne fortæller historie
Tekst og foto: Per Lind-Thomsen
Alle de skønne levende hegn mellem markerne har deres egen historie.
Hegn står tæt omkring Åsum og glæder os ved sommertid med blomstrende hvidtjørn spættet med enkelte rødtjørn. Nogle steder er det syrener, der, når sommeren kommer, udbreder den skønneste duft. Disse hegn står på lave diger, og her er digernes historie.
Digerne markerer skellet mellem markerne. I sidste halvdel af 1700-tallet ændredes agerlandet totalt fra fællesskabets opdeling af jorden i strimler til gårde med samlede jordstykker.
Den opdeling, som de gamle diger markerer, har holdt sig til vore dage, hvor større og stærkere maskiner kan overkomme mere. Derfor bliver gamle små jordlodder slået sammen i større enheder. Mange hegn og diger er blevet sløjfet, historiens spor er forsvundet.
Endnu er der omkring Åsum og Rågelund små marker med diger, der har overlevet. Digerne blev lagt hen over de gamle marker, da udstykningen delte byens jorde op efter selvejersystemet.
De gamle agre var opdelt i brede strimler, og hver gård havde strimler i hver ager, så alle fik noget af enhver jordtype.
Med noget tunge plove og fugtig jord havde man for nok 1000 år siden fundet ud af, at ved at pløje, så jorden blev skubbet op, kunne man danne forhøjninger med lavere render imellem. I renderne kunne overskydende vand så ledes bort, og hver gård fik tydelig markeret sin stribe i ageren
Hvor de nye skel og diger kom til at gå på tværs af de gamle højryggede agre blev de lige så bølgede som disse, og det er det, man stadig kan se i nogle af de hegn, der endnu består.
Således kan landmændene i Åsum og Rågelund fra deres traktor stadig se spor af vore forfædres besværlige arbejdsforhold. Er du ikke landmand, vil du nok alligevel kunne undres over de spor i landskabet, som fortæller om tider hundreder af år tilbage.