En købmandsforretning i Aasum i 1920’erne og 1930’erne (1)
Hans Erik Dybkjær
For hundrede år siden var der flere købmandsforretninger i Åsum. I dag er der
ingen. Vi køber ind i Brugsen, Rosengårdscentret eller Bilka, men før i tiden var
den lokale købmandsforretning i bogstaveligste forstand en blandet landhandel.
Den store forskel på dengang og nu giver Hans Erik Dybkjær (f. 1924) et levende
og detaljeret indtryk af i sine erindringer om, hvordan hans fars købmandsbutik
(Staupudevej 8) så ud i 1930’erne. Hans Erik overtog og drev butikken 1952-1969.
Det følgende er første uddrag af Hans Eriks erindringer, som bygger på Hans Eriks søn, Carsten Dybkjærs, interview fra 1999.
Købmandsforretningen med tilhørende bolig har min far, Hans Kristian Hansen,
selv bygget. Efter først at have arbejdet i landbruget og været to gange på højskole, Høng og Vallekilde, kom han i lære hos murermester Jakob Fischer, Aasum, og arbejdede som murersvend i flere år. Han blev gift med Karen Rasmussen Dybkjær fra Thisted d. 25. januar 1914, og købmandsforretningen startede 22. september 1914. Far fik hjælp af arbejdskammerater til at bygge huset, tømrerarbejde undtaget. Det er første klasses materialer, håndstrøgne røde murersten, tyske sortglasserede tagsten. I 1914 var der ikke elektrisk lys, men det blev forberedt med enkelte rør hist og her. Først i 1917-18 fik ejendommen elektrisk lys. I den mellemliggende tid blev der anvendt petroleumslamper, både i forretning og privat.
Opvarmning var komfur i køkken, kakkelovn i stuer samt petroleum i forretning.
Senere kom der centralvarme i hele huset omkring 1932.
Det var en usikker tid at starte forretning i. Min far var ikke ene om det. I Væverstræde startede Holger Barløse også købmandsforretning, ikke så længe før min far. Det var lidt voveligt med to forretninger så tæt på hinanden i Aasum. Det var kun midlertidig Holger Barløse havde forretning i Væverstræde. Senere byggede han ny forretning, i 1927-28, ikke så langt fra den gamle [i dag: rengøringsfirmaet Dias, Staupudevej 4].
Havde det været usikkert før, blev det da rigtigt, da første verdenskrig udbrød
august 1914. Det var ikke så spændende for en nystartet forretning. Min mor og far havde jo ikke stor erfaring i at drive forretning. Krigsårene 1914-18 var drøje at
komme igennem; varemangel i forretningen og rationeringer m.m. var ikke spændende for en nystartet forretning. Desuden var der kommet 3 børn til: Ellen 1915, Jenny 1916, Aage 1918, så der var nogle munde at mætte. Min mor og far var flittige og sparsommelige, så de klarede sig igennem de besværlige år med mange afsavn, men det kunne jo ikke være andet, der var mange familier, der havde det på samme måde. Som tiden gik voksede familien. Der kom 3 sønner til: Aksel 1921, Ejner 1922, Hans Erik 1924. Så nu var det en rigtig stor familie.
Købmandsbutikkens indretning
Butikken var ca. fra starten 20 m2 stor. Belysningen i forretningen var petroleumslamper, der senere blev udskiftet – da der kom el – med 3 store runde, hvide matterede lampekupler. Inventaret bestod af en ca. 3-4 m lang disk med skuffer til forskellige varer f.eks. mel, sukker, gryn, mørk puddersukker, lys farin, kartoffelmel, flormelis, hugget sukker, krystalsukker m.m. Inventaret var egetræsmalet fyr, lavet af snedkermester Martin Andersen, Aasum. På disken stod forskellige ting, så som vægt, kasseapparat, glasdisk, en høj rund opsats af glas med låg til konfekt, en mindre firkantet glasmontre til slik samt flere mindre bolcheglas. For enden af disken var der en indretning til tre forskellige størrelser papir i ruller, kaldet økonomiruller. Der gik en mindre disk på tværs, hvor der var ting udstillet. Det kunne være forskellige manufakturvarer, sytråd, sysilke, hvid elastik i metermål, grå elastik til strømpebånd, hårnet til damer, damestrømper, (maco) uldne sokker til herre, uldgarn grå og sort til hjemmestrikkede sokker.
Købmandsbutikken fra omkring 1914.
Fra venstre: Hans Eriks mor Karen Hansen, hendes søster Ingeborg og Hans Eriks far Kristian Hansen.
På den modsatte side af den store disk mod vest var der en skrivepult. Ved siden
af i vinduet stod kaffemøllen. På bagvæggen ind mod stuen til privaten var der
placeret et skabsarrangement med en underdel med skydedøre af træ og en
overdel med skydedøre af glas. For neden var der mange forskellige varer, så som elektriske pærer, sikringer, lampeglas, væger til petroleumslamper, rensenåle til primusapparater. For oven var der diverse fajancevarer, kopper, glas, skåle samt meget andet. På venstre side af døren ind til stuen fandtes yderlig en underdel med skuffer til krydderier, kanel, peber, kardemomme, nelliker, allehånde samt bagepulver og blandede krydderier til syltning. En del af skufferne blev anvendt til svesker, rosiner, blandet frugt, husblas, buddingpulver m.m. Overdelen var til tobak, cigaretter, cigarer, cerutter. Der var mange forskellige mærker. Der var også dåser og glas bl.a. kakao, vaniljesukker, hjortetaksalt, vaniljestænger m.m. Øverst oppe en hylde til vin og spiritus.
På den bagerste hylde ind mod lageret var der en underdel med skuffer og overdel med hylder. I skufferne var der for eksempel skråtobak og snus, der var en stor artikel i flere år. Ligeledes var der forskellige papirartikler så som blyanter, grifler, kongepenne. Det var almindeligt at skrive med pen i skolen. Der var også forskellige telegrammer og postkort og meget andet. På hylderne var der fortrinsvis manufaktur, metervarer, f.eks. til lagen, dynebetræk, forklædestof m.m. Under loftet hang blåemaljerede ting: kaffekander, gryder, dørslag, tragte, skeer m.m.
Lige indenfor butiksdøren var der udstillet forskellige haveredskaber, spader, skovle, river, reb, kotøjr og sivsko, forskellige koste m.m. Indenfor til venstre for vinduet ned mod vejkrydset stod et udstillingsskab til forskellige ting – det kunne være fajance – senere blev det også brugt til ost.
Der var to vinduer i forretningen et mod vest og et mod nord. Mod vest stod
kaffemøllen i mange år. Da vi fik en ny kaffemølle, blev vinduet brugt til udstilling.
Vinduet mod nord blev i mange år pyntet af en dekoratør fra Persil. Jeg husker
tydeligt for mange år tilbage, da Persil havde en flyvemaskine til at lave reklame.
Den kredsede rundt og tegnede navnet Persil, der stod meget længe på himlen.
Den nordvendte gavl med kaffemøllen og Persilreklamen.