Erindringer fra Hans Lohmann Andersen om hans morfar
Kristian Lohmann
I 1881 byggede min morfar, Kristian Lohmann, gården HLIDARENDE, der ligger 1 km øst for Åsum. Den blev bygget på en udstykning fra gården BRYDELAND, der lå lige neden for Åsum Kirke. Han var stærkt interesseret i kunst og i datidens kulturelle liv og havde en rigelig romantiseret forestilling om bondelivet og alle dets glæder, der ikke altid kunne bestå i mødet med det møjsommelige arbejde, der dengang var tale om! Han var i flere omgange valgt til folketinget for partiet Venstre, men var ikke blandt de politikere, der satte sig varige spor. Een kuriositet skal dog nævnes: Han var modstander af, at lærerne fik alt for høje lønninger, fordi de derfor kunne fjerne sig for meget fra den almindelige be-folkning!! En sælsom skæbne ville så senere, at 4 af hans 6 døtre blev uddannet til lærerinder og den yngste (min mor) blev gift med en lærer !!!
Som politiker var skolespørgsmål det, der interesserede ham mest, og i forlængelse heraf oprettede han i 1890´erne en forskole i et lokale i udbygningerne til HLIDARENDE, hvor sognets børn kunne få deres første skolegang. Skolen fungerede indtil der først i 1900-tallet blev bygget en forskole i Åsum, hvor bygningen stadig ligger lige over for RYTTERSKOLEN. Omkring 1896 ansatte min morfar en kun tyve år gammel fiskerdatter fra Skagen som lærerinde. KRISTIANE hed hun. Hvordan min morfar fandt en lærerinde fra en så fjern destination som Skagen, er mig en gåde, men måske er det igennem bekendtskaber i folketinget. Takket være Kristiane har vi fået kastet lys over min morfars politiske liv. Som lærerinde boede hun i et loftsværelse i stuehuset, og hun har derfor levet tæt med familien i hverdagen.
I en nekrolog i VENDSYSSEL VENSTREBLAD efter min morfars død i 1919 afslørede hun, at politikken desværre ikke bragte min morfar megen lykke. Hun skriver bl.a.: ”Så ofte han kunne det, flygtede han fra Rigsdagen og hjem til sin lune rede Kristian Lohmann på gården. Pedantisk og pligtopfyldende i sin politik var vælgermøderne ham en pine for hans alt for lidt hårdhudede natur”. Samtidig skriver hun så også om hans aldrig svigtende interesse for skolen og undervisningen, og når han ikke var i København kom han ofte i skolen og påhørte undervisningen!
I nekrologen afslører Kristiane også en dyb beundring for min morfars kunstinteresse. Store Rafaelsbilleder og Thorvaldsens kunst både i statuer og relieffer fyldte huset helt ud i karlekamrene! Denne nekrolog skrev Kristiane så som ca. 40-årig i 1919, men man kan vist godt forstå, at det var ikke en helt almindelig fiskedatter på 20 år, som min morfar, der iøvrigt fik 9 børn, ansatte på hans skole i 1890-erne.
Og hvorledes gik det så Kristiane: Hun blev senere gift med digteren og kunstneren
HARALD BERGSTEDT, der i 1920’erne og 1930erne var Det Danske Socialdemokratis store kulturelle frontfigur, der var tæt på de ledende socialdemokrater som Stauning m. fl.. Han var forfatter til populære børnesange som f. eks.: SOLEN ER SÅ RØD, MOR og JEG VED EN LÆRKEREDE. Desværre endte det galt. Under den tyske besættelse af Danmark 1940 til 1945 blev Bergstedt overbevist nazist og meldte sig ind i partiet.
Efter krigen fik han to års fængsel, og da han ikke ville fravige sin holdning var han på den sorte liste, endda så grundigt, at hans ellers ret uskyldige sang: JEG VED EN LÆRKEREDE i nogle år ikke måtte sendes i Danmarks Radio!! Bergstedt døde i 1965.
Hvordan Kristianes liv har formet sig, om hun har fulgt med på hele opturen og den efterfølgende nedtur har jeg ikke kunnet efterspore!