Hvert hjørne af Aasum har sin historie og sit særpræg.
Engang for længe siden blev der foretaget omfordeling af jordene i Aasum, også kaldet udskiftning, så gårdenes jorde kom til at ligge stjerneformet ud fra centrum af byen. Walthergårdens marker kom til at ligge lidt mod nordøst.
Siden har området skiftet karakter.
En lille del, nærmest Aasum Bygade, er blevet til et villakvarter med en snes huse, samt Walthervænget og Gartnervængets første del. Derfra og ca. 1½ km ud ligger så gartneri ved gartneri. Denne gartnerkoloni har sin begyndelse i udstykningen af Walgergårdens jorde med støtte af statslån i perioden 1958 – 59 & 60.
De første udstykninger fik lån på 78.000 kr., hvoraf 11.000 kr. gik til opkøb af ca. 3 tdr. land. For resten af beløbet kunne man bygge boliger m. m. Af hensyn til produktionen og fremtidsmulighederne gik de fleste i gang med et enkelt drivhus til omkring 25.000 kr. samt et pakkerum, mens beboelsen oftest blot blev et simpelt skur eller indrettet i fyrrummet indtil, der blev råd og tid til at bygge et rigtigt hus.
Arbejdslønnen for en gartner var dengang 4,00 kr. i timen, og det var nok til at gifte sig på og etablere sig for. I forbindelse med udstykningen blev der lavet et fælles vandværk med 3 boringer fordelt over hele strækningen. Dette fællesskab eksisterer stadig, og tidligere holdes en årlig generalforsamling omkring driften af vandforsyningen. I dag er systemet indrette således at, der leveres drikkevand fra vestsiden og produktionsvand fra østsiden. Den 1. april holdtes en årlig fest i det gamle forsamlingshus.
I forbindelse med opførelsen af det ny forsamlingshus ydede gartnerne deres del af den praktiske indsats og efterfølgende fortsatte de årlige fester dér med familie og medhjælpere.
De første mange år var produktionen utrolig arbejdskrævende og heller ikke så automatiseret som i dag. Dengang dyrkede flere gartnere både tomater, potteplanter, meloner, agurker og andre grøntsager. For eksempel havde en af gartnerne 700 mistbænke, som om foråret blev plantet til med blomkål, for efterfølgende at blive flyttet til andet vækststed, og en ny kultur med meloner kunne så laves hen over sommeren. Derefter blev jorden gravet godt igennem og var klar til næste år. Persillen blev sået ved sensommer, gravet op og flyttet i drivhus til tidlig salg om foråret.
På samme måde skulle der beregnes salgstid for alle andre produkter. Lidt konkurrence kunne der gå i det, når landets første agurker kom fra Gartnervænget. Dengang blev agurkeplanterne dyrket i bede af en blanding af halm og naturgødning. Det gav naturlig varme og efter den tids forhold med lidt held gode resultater, især hvis man også var dygtig til med en løs slange at fordele vandet.
Nu dyrker alle på kunstige bede af grodan-måtter, der ligner rockwoolmåtter. Vand og gødning tilføres med drypvanding direkte til den enkelte plante uden spild. Man kunne tro, at det blot er at dreje på en hane, men det giver respekt for gartneren, når man ser hans styring af gødningsdosseringsvandings-anlægget.
I pottegartnerierne står planterne nu på borde i tilpas arbejdshøjde, så der kan pusles om dem, og vandingen kan ske ved at gødningsblandet vand pumpes ind på bordene. Således har teknik vundet indpas i alle led af produktionen.
Den første tid, altså i 1960’erne, var en økonomisk set god tid. Enhver kunne sælge sine varer, og med energisk indsats kunne firlandsdyrkning af diverse grøntsager og blomster næste dække opførelsen af næste drivhus eller etablering af varmeanlæg. Desværre holdt det ikke længe. Med oliekrisen i 1972 var det slut med de glade dage. Prisen på olie sted på få år fra 200 kr. pr.
På en eller anden måde havde man alligevel mere tid i til overs i begyndelsen. Dengang tog den enkelte gartner ind på salgsauktionen, GASA, med sine varer og kunne tilmed nå en snak om priserne over kaffen i kantinen. Man havde tid til næsten selv at bygge sit hus og hjælpe naboerne, for eksempel med at grave grunden ud til deres ny hus.
den store konstruktion er til drivhuset.
Den første tids blanding af forskellige produkter er gået af mode. Kun et enkelt selskab dyrker i dag agurker, ingen har tomater og blomstergartnerne har specialiseret sig til kun en enkelt eller få arter. Af hele den lange række af nybyggere i 1960 er der kun fire tilbage. Steen Bredskov og Jørgen Bredskov, der sammen med den eneste andengeneration i Gartnervænget, Kent Bredskov, dyrker agurker.
De to andre er Robert Rasmussen og Jørgen Jørgensen, der begge lejer ud til Dæhnfeldts forsøgsgartneri.
For fremtiden vil gartnerkolonien af Ring 3 være delt i 2. Det har været et stort problem for de, der har gartneri tæt ved det nye vejanlæg, som har grebet ind i den enkeltes dispositionsmuligheder. De to dele vil naturligvis stadig være en væsentlig del af Aasum by.
Denne artikkel blev første gang bragt i Aasum Sogneblad nr. 21, 2006.