Af Hans Lohmann Andersen
Træflis kendes i dag af de fleste som et produkt, der anvendes til jorddækning i haver, parker og andre steder. Ligeledes kendes flismaskinen, der findeler træet til flis.
For et halvt århundrede siden havde flismaskinen en forgænger, kvashuggeren, der hyggede grene og kviste fra træer og buske i stykker på ca. 10 –
Kvashuggeren bestod af et stort, tungt svinghjul af støbejern med en kniv påmonteret. Et par fortandede valser trak så materialet ind forbi kniven, der så hyggede grene og kviste i stykker. Det hele gav en ret intens og karakteristisk larm, der dengang hørte til lydbilledet i en landsbys vinteraktiviteter.
Omkring 2. verdenskrig havde Aasum Smedie op til 3 kvashuggere til udlejning til egnens landmænd, men da arbejdet med denne virksomhed sikkert ikke stod i forhold til indtjeningen, ophørte denne virksomhed. Omkring 1950 købte gårdejer Valdemar Nielsen ”Brejngård” så en kvashugger, så vidt undertegnede erindrer, en ”Flemløse” kvashugger, der dengang var kvashuggerens ”Rlls Royce”.
Tanken var så , at omegnens bønder kunne leje den af ham. Imidlertid var ”Brejngård” kendt for, at der altid var en utrolig orden i tingene, og at alting skulle gå efter en snor. Derfor fik udlejningen af kvashuggeren et ret besværligt, administrativt forløb med oprettelse af en lejekontrakt, betaling af depositum o.s.v. Denne lidt besværlige forretningsgang for at leje kvashuggeren en dag eller to, bekom bønderne i Aasum og Rågelund ilde, og ordningen blev kun brugt lidt.
Dette medførte så, at der blev oprette 2 kvashuggerforeninger, én i Aasum og én i Rågelund. Det 2 gårde i ingenmandsland mellem landsbyerne, ”Dyrebjerggård” og ”Hliderende”, var med i Rågelundhuggeren. Der blev så indkøbt 2 kvashuggere fra Bogense maskinfabrik. Foreningerne etablerede sig med formand, protokol og vedtægter. Den vigtigste bestemmelse var, at der hvert år i januar måned skulle afholdes generalforsamling i Aasum Forsamlingshus, hvor formanden skulle aflægge beretning om årets forløb, herunder maskinens mekaniske tilstand. De 2 foreninger afholdet generalforsamling ved hver sin ende af et langt bord. Efter formaliteterne var overstået, herunder formandsvalg, samledes så alle til kulinariske aktiviteter, kortspil m.m.
I de første år foretoges kvashugningen ved gårdene indenfor elmotorens rækkevidde. Efter traktorens indtog i 1950’erne blev det muligt at køre kvashuggeren ud i skoven eller ud til de markhegn, hvor der skulle høstes kvas.
Eksempel på en kvashugger drevet af en traktor.
Personen på billedet - ukendt.
Hegnene om markerne var fortrinsvis hvidtjørn, der var virkelig godt træ med stor brændværdi, men lidt barsk at arbejde med p. g. a. tornene. Udenfor sæsonen, d. v. s. i sommerhalvåret, var Rågelundhuggeren parkeret på en plads ved Rågelundgyden, Aasumhuggeren henstod i anlægget ved Aasumgårds Allé.
I 1960’erne gik elkomfuret sin sejrsgang, og kvashugningen ophørte over forholdsvis få år. Kvashuggerne blev solgt og foreningerne nedlagt. Endnu nogle maskiner og nogle foreninger var gået over i historien.
Ovenstående er bragt første gang i Aasum Sogneblad nr. 22- januar, februar og marts 2007.