Lidt historie om en mark.
Kører man østerud fra Aasum mod Rågelund passerer man på højre hånd lige efter ejendommen nr. 87 en lang, smal mark på ca. 4,4 ha. Marken er blandt de ret få, der endnu er tilbage af Aasum Sogns urbefolkning, kendt under navnet: Degneløkken. Fra gammel tid af havde lærerne ved landsbyskolerne, degnene, som de kaldtes, et lille jordstykke til at give de ofte børnerige degnefamilier et tilskud til livets opretholdelse.
Mange børn i datidens skoler har sikkert tit givet en hånd med ved dyrkningen af degnens jord ( i dag sikkert lige en kioskbasker til Ekstrabladet).
 Børn på markarbejde på degnens jord |
I 1890 bortforpagtede degnen i Aasum skole, Niels Mikkelsen Kelstrup, Degneløkken til min morfar, Kristian Lohmann på Hlidarende (Rågelundvej nr. 76). I dag, hvor landbruget er underlagt et hav af love og bestemmelser, kan det måske være interessant at se, hvilke betingelser, der dengang var gældende, f. eks. ved bortforpagtning af jord.
I paragraf 1 står f. eks: Lodden, der indeholder ca. 9 tdr. Land, dyrkes som hidtil i 6 Skifter a. cirka 1,5 Td. Land, hvoraf det ene Skifte tages ind til Brak og påføres 20 Læs god, kraftig Staldgødning pr. Td. Land. Til Erstatning for Afsavnet af Forårsgræsningen på Brakskiftet må Forpagteren mellem anden og tredje Pløjning tilså Brakmarken med Grøntfoder til Afgræsning eller Staldfodring. 3 Skifter besåes, og 2 Skifter udlægges med Kløver og Græs til Hø eller Græsning.
Paragraf 2 omhandler forhold omkring aflevering af forpagtningen.
I paragraf 3 står, at Forpagteren har ret til at bruge Skolens Ladebygning, der lå foran skolen på den nuværende parkeringsplads. ( Laden er med på et maleri af maleren Brendekilde fra Aasum City sidst i 1800 tallet).
I paragraf 4 er forpagtningsafgiften nævnt. Den var: en Kande nymalket Mælk daglig, som enten leveres i mit Hjem eller anvises mig til Afhentning hos een af mine nærmeste Naboer. 6TDR. Rug og 5 Tdr. Byg in natura, som leveres mig i mit Hjem i Tiden mellem første November og Jul, alt i god og forsvarlig stand. 10 Tdr. Byg betalt med Penge efter Kapitelstakst hvilket erlægges i Februar Maaned. Desuden betales årligt 125 Kr. for værdi af Hø og Halm.
Seden-Aasum Sogneråd, der jo stod som den egentlige ejer af jorden, godkendte kontrakten dog med følgende betingelse: Når jorden var påført Gødningen skulle Sognerådets Formand underrettes derom, før den blev nedpløjet, så Sognerådet kunne syne og godkende marken og således sikre at Jorden blev holdt i en vedvarende, ordentlig Gødningskraft. Læs kan jo være meget forskellige. Herudover skulle Grøntfoderet fra Brakmarken opfodres på stedet, for at Gødningen kunne blive på stedet.
Efter nogle perioders forpagtning solgte Seden-Aasum sogneråd i 1913 Degneløkken til min morfar for 7.520 Kr. I forpagtningsperioden var der sket degneskifte, idet lærer Søren Peter Andersen i 1905 havde afløst Niels Mikkelsen Kelstrup efter dennes død. I dag står de to implicerede læreres gravsten ved nordøsthjørnet af Aasum Kirke. Efter mine forældres død i 1963 og 1966 fandt mine søskende og jeg det meget passende at bruge en oppløjet sten fra Degneløkken på deres gravsted. Den er ligeledes i dag placeret samme sted som de to forgængere i embedet.
Da Degneløkken i 1913 var solgt fra, blev den lille ladebygning ved Rytterskolen nedbrudt og solgt til den daværende ejer af Krogsgård. Laden blev så genopført og er faktisk den bygning, hvor Den Syvende Stjerne i dag holder til. Da bygningen for nogle år siden i forbindelse med ombygningen og renoveringen af Krogsgård blev genopbygget, mener jeg, at Per Schack nøje bevarede bygningens oprindelige dimensioner. I alle de år efter 1936, hvor Niels Lohmann Rasmussens familie drev ejendommen, hed bygningen aldrig andet end: Degneladen.
Med venlig hilsen Hans Lohmann Andersen
|
|
 Degneladen i dag hvor Den syvende Stjerne holder til. Set fra Aasum Bygade. |