Minder og erindringer om livet i købmandsforretningen –
Oplevet af Hans Erik Hansen, Staupudevej 8, Aasum.
Købmandsforretningen startede den 22. september 1914. Min far, der tidligere havde været ved landbruget, var på højskole 2 gange, henholdsvis Høng og Vallekilde. Senere kom han i lære som murer, hos murermester Jacob Fischer i Aasum, og arbejdede som murersvend i flere år, inden han startede butik.
Han blev gift den 25. januar 1914, med Karen Rasmussen Dybkjær fra Thisted. Det var faktisk min mor, der havde kendskab til forretning, da hendes barndomshjem var en tobaksforretning. Mor havde også været på højskole, på Ryslinge her på Fyn.
Købmandsforretningen med tilhørende bolig har min far selv bygget, med undtagelse af tømrerarbejdet. Han fik hjælp af arbejdskammerater og det blev bygget i første klasses materialer, håndstrøgne sten og sortglaserede tagsten fra Tyskland.
I begyndelsen var der ikke elektricitet, men der var gjort klar til det. Først i 1917 – 18 fik huset elektrisk lys. Inden da kom lyset fra petroleumslamper, både i forretningen og privat. Opvarmningen var fra komfuret i køkkenet, kakkelovnen i stuen og petroleumsovnen i forretningen.
Det var en usikker tid at starte købmandsforretning på, og min far var ikke ene om det. Lige i nærheden, i Væverstræde, startede Holger Barløse også købmandsforretning. Omkring 1927 – 28 flyttede Barløse sin butik til Staupudevej 4.
Åbningen af forretningen fald næsten sammen med 1. Verdenskrig, der brød ud i november 1914.
Det var ikke så spændende, min mor og far havde jo ikke den store erfaring i at drive forretning. Krigsårene 1914 til 18 var drøje at komme igennem, med varemangel og rationeringer.
Desuden var der kommet børn til, Ellen i 1915 – Jenny i 1916 og Aage i 1918, så der var nole munde at mætte. Min mor og far var flittige og sparsommelige, så de klarede sig igennem. Og familien voksede med endnu 3 sønner, Aksel i 1921 – Ejner i 1922 og mig selv i 1924. Så nu var vi en rigtig storfamilie.
Min farfar ”Bedste” må jeg ikke glemme, han hørte med til familien, han var veteran fra 1864. ”Bedste” var kurvemager og flettede mange fine tørvekurve, brændekurve og mindre kurve. Han havde værksted i det gamle hus, min fars fødehjem, et fint gammelt stråtækt hus Staupudevej 10.
”Bedste” døde i 1928, 98 år gammel. Jeg var 4 år dengang og husker tydeligt, da jeg så ham sidste gang i kisten, som stod i det gamle hus.
Forretningen
En forretning på landet dengang skulle handle med lidt af hvert. Først og fremmest kolonial, lidt isenkram, manufaktur og så petroleum til lamper og primusapparater, der var meget almindelige i hjemmene, før der kom gas.
Der var diskbetjening i alle forretninger. Kunderne kom med en seddel eller en kontrabog, hvor varerne på de ting de ønskede, var skrevet ned. Købmanden ekspederede og noterede priserne på varerne, talte sammen og kunden fik bogen med hjem. Èn gang om måneden blev bogen talt sammen – og i de fleste tilfælde betalte kunden.
Mange af varerne i forretningen skulle afvejes. Sukker, mel, alle slags grub, slat, soda og søbespåner kom i papirsposer af forskellige størrelser. Kaffe blev malet, først på en håndmølle, senere på den elektriske mølle. Vi børn blev sat til at trække hjulet, når der skulle males et ½ eller et helt pund kaffe.
Eddike kom hjem i store tønder og blev tappet på flasker og på fine hollandske krukker og stendunke. Fin sirup kom fra De Vestindiske Øer, lavet af rørsukker. Det kunne være træls at vente på, at en stor krukke sirup skulle løbe fuld. Derfor ekspederede man kunden videre og glemte ofte alt om sirup. Stor var katastrofen, når siruppen løb ud i hele kælderen. Det betød masser af skæld ud og rengøring til synderen.
Butikken
Butikken var fra starten ca.
Her var mel, sukker, gryn, mørkt puddersukker, lys farin, kartoffelmel, flormelis, hugget sukker m.m.
På disken stod forskellige ting, så som vægt, kasseapparat, en høj rund glasopsats til konfekt, en firkantet glasmontre til slik, og flere mindre bolcheglas. For enden af disken hang indpakningspapiret i 3 forskellige størrelser.
Der gik en mindre disk på tværs, fortrinsvis til manufakturvarer. Her var plads til sytråd, silketråd, hvid elastik i metermål, går elastik til strømpebånd, hårnet til damer, damestrømper og uldne sokker til mænd. Hvis man hellere ville strikke selv, kunne man få uldgarn i gråt og hvidt.
På væggen ind mod privaten var der en reol med underdel af træ og overdel af glas. Nederst lå varer så som elektriske pærer, sikringer, lampeglas til petroleumslamper og rensenåle til primussen. Øverst på de fine hylder stod fajancevarer; kopper, skåle, glas og meget andet.
I en anden reol var der nederst skuffer til krydderier; kanel, peber, kardemomme, nelliker og blandede krydderier til syltning. Andre skuffer blev brugt til svesker, rosiner, husblas, buddingspulver m.m. Overdelen var til tobak, cigarer, cerutter, cigaretter. I fine glas stod kakao, vanilliesukker, hjortetaksalt og vanilliestænger. Øverst oppe var der en hylde med vin og spiritus.
På hylder ud mod lageret var der skuffer med skråtobak og snus, og der var her blyanter og papir fandt plads, sammen med grifler til skolebrug, telegrammer og postkort.
Lige indenfor butiksdøren var der udstillet forskellige haveredskaber; spader, river, reb, kotøjr, sivsko og koste. Under loftet hang blåemaillerede køkkenting, kander, dørslag, tragte og skeer.
På de
Lageret.
På lageret bag butikken og i kælderen var de større ting. Det var for eksempel tækketråd, linolie, tørrelse, maling som tørfarve i løs vægt, petroleum, eddike og sprit. Sprit blev brugt i den almindelige husholdning, men blev ligeledes solgt til landevejens frie fugle, bisserne. De købte en ½ flaske Lys Albani og
Sukker og mel kom hjem i
Kælderen
I kælderen stod der kasser med øl; Albani-Odense pilsner, lager Carlsberg, Hof og Gamle Carlsberg. Som husholdningsøl var der ½ L og
Sideerhverv
Ved siden af selve arbejdet i købmandsforretningen var der flere små sideerhverv.
Mange forretninger, især på landet, havde udlejning af service til kunderne. Således også min far, vi kaldte det lånetøj. Lånetøjet var af engelsk fajance med blåt mønster, og der var flade og dybe tallerkener, desserttallerkener, skåle og fade, agurkeasietter og saltkar. Ligeledes var der vinglas, øl- og snapseglas og spisebestik.
Kunderne kunne låne service gratis, når de for eksempel købte varer til et bryllup, en konfirmation eller en fødselsdag. Det var et sort arbejde at pakke lånetøj, og der skulle stor forsigtighed til, specielt når der skulle pakkes vinglas.
Mange havde høns på gårdene, så der blev solgt æg til købmanden. Nogle æg blev solgt videre i butikken, mens resten blev solgt til en æggegrosserer. Omkring 1950 fik vi en del æg fra Walthergården, hvor Krisian Valther lod hønsene gå frit omkring. Hønsene lagde selvfølgelig æg overalt, og nogle høns begyndte at ruge på æggene. Så de æg, der blev solgt til købmanden, var både friske og rugeæg, det var kunderne dog ikke helt tilfredse med; de mente, at de skulle ha’ friske æg og ikke kyllingesteg.
Det pudsige var, at pigen på Walthergården af og til kom og købte nogle af de æg, som Kristian Valther lige havde solgt til min far.
Hvert år i mange år opfodrede min far en gris, som så blev slagtet i december. Det var ovre i det gamle hus, hvor der var en grisesti. Jeg kan huske, at min far altid blev ked af det, når grisen skulle slagtes. Det meste fra grisen blev den gang saltet eller røget. Min mor fremstillede hjemmelavet leverpostej, henkogte medister samt små stege, der kunne holde sig længe i henkogningsglassene.
Kogt, røget og stegt flæsk var en almindelig spise i mange år, især på landet. Hvidkålssuppe, gule ærter og grønkålssuppe med flæsk var retter, der tit blev serveret dengang. Først mange år efter kom andelsfryseanlæg, der blev så almindelige overalt på landet.
På den nordlige facade mod vejen havde min far opsat automater med henholdsvis chokolade og tyggegummi, Disse automater var tit udsat for tyverier. En gang var der en frisk tyv, der efter et indbrud skrev en lille seddel, hvorpå der stod: ”Husk at sætte en bedre lås i næste gang”. Jeg er ikke sikker på, det havde hjulpet.
Min far havde også salg af benzin i en del år før Første Verdenskrig. Det var Shell benzin, og standeren stod på en lille trekant ved indkørslen til Væverstræde. Benzinen blev pumpet op ved håndkraft, og prisen var ret rimelig, omkring 30 – 32 øre pr. liter.