Portræt af en gård i Aasum.
v/ Sinnet Bunde.
Den 25. september 2003 var flere Aasumboere til auktion ved et auktionsfirma på Grønløkkevej i Odense. En stor del af indboet fra en af Aasums traditionsrige gårde – Brejngård – var under hammeren.
Brejngård ligger på hjørnet af Åsum Bygade og Rævegyden.
Selv om jeg personlig synes, at auktioner, gamle møbler og varia er spændende, var det mere en oplevelse af tristhed og vemod, der fyldte mig den dag.
Lige siden jeg flyttede til Aasum, har jeg haft en forkærlighed for gården Brejngård. Haven, gårdspladsen, stuehuset, de mange små tilbygninger og hønsehuset – alt meget velholdt – passede til mit indre billede af en stor flot gård.
Brejngård set fra Åsum Bygade.
Efter at gården i foråret 2003 blev tom, drev min nysgerrighed mig til at se nærmere på udlængerne. Her herskede sirlig orden overalt; gamle aviser lå fint bundtet til brug i fyret, optændingsbrændet var fordelt i bunker efter størrelse, hjemmegjorte trillebøre stod i række i udhusene og værkstederne indeholdt mange tegn på, at gårdens tidligere beboere havde levet ud fra ønsket om selvforsyning og genbrug.
Her var olmerdug i lange baner, udstyr til biavl og værksted til reparation af den gamle knallert og gårdens andre små maskiner. Haven var stadig præget af de karakteristiske lave buksbomhække og fine opsatser. Gårdens tidligere beboere lærte jeg aldrig at kende, hvilket heller ikke ret mange andre i Aasum gjorde. Familien holdt sig for sig selv og blandede sig ikke meget i landsbyens liv.
Valdemar og Marie Nielsen overtog gården, der er fra 1866, efter hans forældre Rasmus og Maren, i starten af 19-hundrede tallet. Gårdens navn Brejngård blev i hverdagen ikke brugt af folk i Aasum, der bedst kender den som Valdemars gård.
Valdemar og Marie fik 5 børn; Anna, Cathrine, Inger, Jørgen og Poul. Ingen af børnene blev gift eller stiftede familie og efter at forældrene døde, Marie i 1954 og Valdemar i 1964, overtog Jørgen og Poul gården og drev den og hjemmet med hjælp af deres søster Inger. Det var således kun Anna og Cathrine der flyttede hjemmefra. Inger var på et tidspunkt i England, men blev ”hentet hjem” da hendes mor døde.
I 2000 døde Jørgen og i vinteren 2002 flyttede Inger på plejehjemmet Østerhøj i Vollsmose. Da Poul døde i foråret 2003, blev gården tom.
Den dag indboet blev solgt på auktion skiftede smukke egetræslangborde, dragkister, 3-fløjede klædeskabe, tallerkenrækker, kakkelovne og gammelt hjemmevævet linned ejermænd. Selv den gamle ”mopet” var under hammeren. Der skal nok blive passet godt på tingene, men et traditionsrigt hjem gennem flere generationer blev splittet, og det var nok det, jeg oplevede som meget vemodigt.
Da gårdens jord er beliggende, så de bliver involveret i placeringen af Ring 3, valgte Fyns Amt at overtage gården, da den blev sat til salg. Overtagelsen fandt sted 1. januar 2004. Der ligger endnu ingen planer for, hvordan gården fremover skal få nyt liv, hvorimod jorden er planlagt til at skulle indgå i ”mageskifte” for at afbøde ulemperne ved Ring 3´s placering for andre landmænd.
Det er et stort håb, at Amtet kan leve op til de tidligere beboeres evner til at vedligeholde gården og sikre, at et lille stykke kulturhistorie respekteres.
Gårdspladsen.
Foto: Sinnet Bunde
Bragt første gang i Aasum Sogneblad nr. 8 – 2003.