Portræt af en Aasumbo - af Lis Barnkob 2003.
Ejnar Schack er med sine snart 91 år en af de ældste beboere i Aasum. Men han er højst sandsynlig også den første Aasumbo, der har kørte med Københavns nye Metro et par dage efter dens indvielse. Det skete i forbindelse med en udflugt sammen med Den Fynske Garderforening. Ejnar Schacks tur i metroen er et typisk udtryk for hans mange aktiviteter og store engagement i omverdenen.
Et langt liv i Aasum
Ejnars forældre købte Bankegården i 1911, og året efter blev Ejnar og han tvillingsøster født. Skolegangen foregik de første tre år i forskolen i huset over for Rytterskolen og derefter i Rytterskolen.
Efter 7 års skolegang arbejdede Ejnar indtil han blev 18 år på forældrenes gård. Derefter blev han landvæsenselev på herregården Løgismose, senere kom han på Dalum Landbrugsskole. En del år herefter tjente på fremmede gårde i Odenses omegn.
Alt var langt til rette, så Ejnar kunne overtage Bankegården, men det lod vente på sig, da forældrene ikke var så gamle og derfor ikke rede til at gå på aftægt. I 1933 aftjente Ejnar sin værnepligt ved Den kgl. Livgarde, og efter endt værnepligt søgte Ejnar ind til politiet og efter endt uddannelse var han i perioden 1941 til 42 tjenstgørende politibetjent i Rungsted. I november 1942 flyttede han tilbage til Odense og boede i 8 år på Christmas Møllers Vej i Odense. I 1951 flyttede han ind på Bankegården og blev forpagter af forældrenes gård, som han efterfølgende overtog i 1957.
Arbejdet som politibetjent var dog fortsat hans hovederhverv. Gården blev drevet ved hjælp af én karl og én pige, så selv om ordet vist ikke fandtes dengang, var Ejnar den tids fritidslandmand, indtil han blev pensioneret i 1975.
Livet i Aasum.
Livet i Aasum i 20'erne og 30'erne var meget forskelligt fra i dag. Der var langt flere gårde i drift, og på hver gård var der mindst én karl og én pige. Der var mange forskellige håndværkserhverv og der var hele to købmænd i den lille landsby Aasum. Foreningslivet blomstrede dog med sportsforening, dilettantforestillinger, foredrags- og sangforening og baller i forsamlingshuset.
Ejnar mødte sin senere kone, Karen, i forbindelse med opsætningen af dilettantforestillingen: Eventyr på fodrejse. Ejnar og Karen spillede de unge elskende, og teaterkærligheden blev da også til virkelighed, da de blev gift i 1941. Ejnar var på det tidspunkt stadig politibetjent i Rungsted.
Da Karen og Ejnar flyttede ind på Bankegården, gik Ejnars forældrene på aftægt. Dette indebar, at der de følgende 20 år boede to familier på Bankegården. Ejnars forældre indrettede deres egen lille lejlighed i den længe, der har gavl ud mod Ryttervejen. Her havde de blandt andet deres eget køkken, så selv om der i en efterfølgende periode boede op til tre generationer på gården, havde de ikke fælles hushold.
Karen og Ejnar fik med 3 børn, og efter Karens død for snart 3 år siden er Ejnar nu familiens ældste: Farfar til seks børnebørn og oldefar til fem.
Det tætte samliv på Bankegården mellem flere generationer føres videre. Sønnen Preben bor lige ved siden af gården, og barnebarnet tømrermestrer Per Schack ejer i dag gården og har indrettet kontor og værksted i den tidligere stald og lade.
Krigen.
Som politibetjent i Rungsted deltog Ejnar i kystbevogtningen, hvis formål blandt andet var at hindre illegale transporter over Øresund til Sverige. Men som Ejnar siger: "Det ku' jo ske, at vi vendte ryggen til, når vi så noget som vi ikke skulle se".
Det danske politi fortsatte sit virke indtil den 19. september 1944, hvor den tyske besættelsesmagt arresterede politiet. Ejnar var ikke på politistationen i Odense, da tyskerne dukkede op. Han var heldigvis blevet advaret i tide, og det lykkedes ham at søge tilflugt på Bankegården. Som så mange af de politibetjente der ikke blev interneret af den tyske værnemagt, valgte han at gå under jorden indtil krigens ophør. Han turde dog ikke permanent at overnatte på forældrenes gård, men sov oftest i Fischers hus (Ryttervejen 6) for ikke at risikere at blive taget "på sengen".
Engang da Ejnar var gået under jorden, skulle han sammen med genboen maleren Herman Madsen en tur til København. Ved Storebæltsfærgen undersøgte tyskerne de rejsendes identitetspapirer og da Ejnar jo havde falske papirer var både han og Herman Madsen rystende nervøse for, at de skulle blive opdaget. Ejnar tog situationen med sindsro, begge kom da også velbeholdent både til København og tilbage til Aasum igen uden at tyskerne opdagede noget.
At være aktiv.
Ejnar har gennem sit lange liv været aktiv i lokalsamfundet i Aasum - og han er det fortsat. Han har blandt andet deltage i forskellige foreninger, så som Aasum Skytte- og Gymnastikforening, Aasum Sangforening, Den Fynske Garderforening og Odense Politiorkester. Desuden har han været formand for Menighedsrådet i Aasum. Det skal også med, at Ejnar sad i bestyrelsen for Aasum Forsamlingshus, da det i sin tid blev besluttet at bygge et nyt forsamlingshus i 1962.
Man kan være sikker på at møde Ejnar til tirsdagscafé, til sogneaftener, andespil, den årlige petanqueturnering, dilettantfest og møde i Aasum Bylaug. Ejnar sørger også for at holde sin krop i form - én cerut om dagen. Hver dag bliver det til en gåtur med indlagte løb. Muskulaturens smidighed vedligeholdes hver dag ved arm- og benbøjninger. Af samme grund kom han sig også forholdsvis hurtigt over efterveerne af en brækket arm sidste år, samt den hofteskade han pådrog sig kort før jul på den daglige gåtur. Så når foråret kommer, vil han igen få glæde af sine gåture på vejen mod Rågelund hver formiddag.
Bankegården - længen med gavl mod Ryttervejen.
Bankegården - set fra Ryttervejen.
Dette portræt blev bragt i Aasum sogneblad nr. 3 - 2003
Ejnar Schack døde i 2007 - 95 år gammel.