Portræt af en Aasumbo - det tidligere frysehus og dets bestyrer.
v/ Sinnet Bunde
I dag er det naturligt for de fleste at have en fryser i køkkenet eller bryggerset. Det giver mulighed for storkøb og letter den daglige husholdning meget. Vi kan knap nok huske, at det har været anderledes eller vi har måske ikke oplevet tiden før skabsfryserens indtog i alle hjem.
Men der var engang hvor spørgsmålet om frysemulighed var et fællesanliggende, og hvor ethvert sogn med respekt for sig selv havde et frysehus.
I Aasum var det dog ikke helt sådan, for her har aldrig ligget et frysehus synligt i landskabet. Her gemte Frysehuset, eller Fryseboxen, som det hed i daglig tale, sig inde i mejeriet på toppen af bakken på vej ud af byen mod Bullerup (nu malerfirmaet Chrisiong).
Det blev oprettet lige efter krigen og virkede frem til 1966. Via en dør fra mejeriets gård kom man ind i selve Fryseboxen, et -18 graders koldt rum med fine træhylder fra gulv til loft. 150 små emaljeskilte viste, hvor hver enkelt familie kunne lægge deres frysevarer.
Foto: Grethes søn.
Det krævede en bestyrer at holde styr på alle pakkerne og sikre, at den rigtige flæskesteg blev udleveret til rette ejermand. Specielt omkring påske og jul var der travlhed i Fryseboxen, for det var tiden for slagtning. Grise, ænder, høns og ind i mellem en ko blev til små brune pakker med nummer på i de mange hjem i Aasum, og så var det af sted til Fryseboxen for at få varerne skrevet ind i en bog, for derefter at finde plads til dem på hylden.
I de første mange år var det Sigurd, der til daglig var 1.mejerist på mejeriet, der stod for dette arbejde, men senere overtog hans kone Grethe opgaven.
Hun holdt åbent hver dag mellem klokken 14 og 15, så det var med at huske at få hentet sine ting, så man ikke skulle ulejlige hende uden for åbningstiden. Når ens arbejdsplads er -18 grader kold er det klart, at man må pakke sig godt ind. Selv på varme sommerdage tog Grethe til Fryseboxen iført stor uldtrøje, frakke, skisokker i træskoene, tørklæde om hovedet og tykke vanter.
Mens jeg sidder og taler med Grethe på en flot varm septemberdag griner hun højt. ”Jeg så herrens ud og min datter var meget flov over mig. Når vi engang imellem kom til fest i Forsamlingshuset kunne folk slet ikke kende mig i mit fine tøj”.
Grethe er nu blevet 91 år og bor stadig i det hus, hvor hun og Sigurd flyttede ind i 1941 (Snedkerstræde 5).
Parret havde mødt hinanden på Svindinge mejeri på Sjælland, hvor Sigurd var mejerist og Grethe var i huset. Grethe var kun 18 år, da hun besluttede sig for at flytte med Sigurd til Fyn, men der skulle gå 11 år som kærester, før de kunne blive gift og flytte sammen til Aasum. ”De første 8 år boede vi til leje i huset her, men så fik vi mulighed for at købe det og jeg kan huske, at vi betalte 25.000 kroner for det”
Bag driften af Fryseboxen stod en forening med bestyrelse. Den første formand for bestyrelsen var Hans Christiansen fra Rågelund. Senere blev Ejnar Schack formand og da Fryseboxen blev lukket i 1966 var det Mogens Walther, der var formand. Hver familie betalte en leje årligt for boxen og det var formændenes arbejde at stå for økonomi og regnskab.
Foto: Grethes søn.
På den sidste arbejdsdag for Grethe var hendes søn med for at tage billeder af en nu svunden tid. I dagens anledning havde Grethe valgt at lade al sit varme tøj blive hjemme, så hvordan hun faktisk så ud i arbejdstøjet kan nogen måske erindre, mens vi andre må tænke os til det.
Dette portræt blev bragt i Aasum sogneblad nr. 7 – 2003.